molde - Romsdal Sogelag

28 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Grytten, Jørgen Marstrand. Muligens har vi en Hollænder ogsaa i en Johan Mumme, som 1649-1653
eiede og drev ,,Over-Aasens” (~: Osens?) Brug i Fanne Otting. - Den middelalderlige Falkefangst
dreves endnu og var Gjenstand for kgl. Bevilling. 1654 fik Hubert Ombs Eneret i 3 Aar til Falkefangst
over hele Norge, og i 1659 fik den fra Hollændernes Undsætnings-Expedition til Kjøbenhavn
berømte Admiral Wassenaar van Opdam Ret dertil for 2 Aar i Trondhjems Len.
Ifølge Toldforordningen af 3/7 1640 betaltes følgende Satser for Trælast til Udskibning: Af en
Tylvt firkantede Bjælker (Lodbjælker) 5 Rdlr. Af 100 Sperrer (30 Fods) 9 Ort, Do. 20 Fods 5 Ort,
Do. 16 Fods 1 Rdlr., af 100 Rafter, Skottebjælker (7-8 Alens) 1 Ort. 30/1 1648 sattes Tolden til
1 Rdlr. af hver Læst; Trælastskibe betalte 4/5 af Drægtigheden (som var beregnet efter Salt og Hvede)
da de med Trælast ,,formedelst Tømmerets Uskikkelighed“ ikke kunde lades saa dybt som med Salt
og Korn. Hollænderne skulde betale ligt med Norske og Danske. Samme Told bestemtes for de
andre Udførselsvarer: Beg, Tjære, Huder, Talg. I 1647 beløb Tolden for Romsdal sig til 1088 Rdlr.
(Nordmør 1241, Trondhjem 3164 1/2). Til at opkræve Tolden har man benyttet Fogderne, hvor ikke
særlige Toldfunktionærer var ansatte; i 1636 blev Richart Richartssøn Hagerup Tolder, og afløstes
1660 af Laurits Lassen. Da Fogderne, som ovenfor antydet, selv deltog i Handelen, var det nødvendigt
at se ogsaa dem paa Fingrene. I 1612 (Skottetogets Aar) havde Fogden i Romsdalen, Knut
Jenssøn, givet en engelsk Kjøbmand, William Thrittel fra London, Toldseddel paa et Fartøi paa 40
Læster, uagtet det var dobbelt saa stort. Bedrageriet opdagedes derved, at Skibet (,,Nathan“) i Nordsøen
blev visiteret af en Orlogsmand og opbragt. Lensherren i Trondhjem fik Ordre til at undersøge
Sagen og have flittig Indseende baade med Fogden og andre. Aaret efter blev Knut Jenssøn dømt;
han havde ogsaa gjort Handel med en Amsterdammer, mod Bergens Privilegier, og fik 1000 Dalers
Mulkt for begge Sager. 18/11 1640 blev der, eftersom ,,daglig Forfarenhed giver tilkjende, hvorledes
vi mærkelig paa Trælast-Tolden udi vort Rige Norge besviges“, givet Ordre til, at Adelige og Borgere
skulde som Udskibere affatte ordentlige Certificater. Bønderne skulde have vederhæftige Tillidsmænd
ved hvert Fogderi til at afhænde Trælasten paa deres Vegne. 30/5 1642 blev Nils Christenssøn af
Romsdal og Nordmør valgt til Tillidsmand; han havde været Tolder paa Nordmør og boet paa
Kronens Gaard Blakstad i Gimnæs. 1644 klagede Hollænderne over ubillig Behandling og Udpresning
af Visitører og Toldere. Kongen beordrede derfor, at de skulde føre Mærke indbrændt i Skibet, for
at angive Drægtigheden. Dette Paabud gjentoges 3/4 1646; to forstandige norske Mænd og 3 hollandske
Skippere skulde foretage Maalingen, og Mærket skulde indbrændes paa ,,Segl, For- og Hinter-
Stavn“. 30/1 1645 fritoges Hollænderne for at betale Ringpenge (3 Skilling pr. Læst) undtagen i de
Havne og Steder, hvor Ringe er anbragte. 1650 heder det, at Hollænderne begaar stort Underslæb
ved at udføre smaa Partier Trælast og forresten Fedevarer, som de da fortolde som Trælast; det
paalægges Lensherren at holde Øie med dette og paase, at de først laster Trælast og siden, hvis de
vil have Fedevarer, fortolder dem efter Toldrullen. Paa dette Tidspunkt var altsaa Forholdet dette:
Trælast og Fedevarer kunde afhændes til Fremmede, men disse maatte ikke indføre nogen Vare, og
Fisken gik til Kjøbstæderne, som havde Privilegium paa at forsyne Distriktet med alle Fornødenhedsgjenstande.
Christian IV’s og hans Efterfølgers Krige medførte selvfølgelig adskillige extraordinære Paalæg.
8/8 1624 udgik Skattebrev til Betaling af Rigets Gjæld: hver Odelsbonde skulge betale 1/3 af sin Rente,
ingen mindre end 5 Daler. 10 Leilændinger og Krone-Bønder tilsammen 12 1/2 D. Tjenestedrenge paa
fuld Løn 2 1/2, paa halv Løn 1 1/4 D. Husmænd og Ødegaardsmænd 2 1/2, Fiskere 7 1/2 D. Udrorskarle
3 3/4, Nordfarsskippere 2 1/2; hver Aargangssag 3 1/2, hver Flomsag 2 1/2 og 1/8 af de sagede ,,Deler“.
Ikke mere end 4 Aar efter kom en ny sviende Udtælling: Hver Bonde 2/3 af Indtægt; Skippere og
Styrmænd 6 Daler (à 6 Mark); Leilænding ved Søen 4 D. 2 Ort; Leilænding til Lands 3 D.; Husmænd
9 Ort ved Søen, 6 Ort til Lands; Udrorskarle 9 Ort, Tjenestedrenge respektive 6 og 3 Ort;
Aargangssage 9 D., Flomsage 6 D. (Skill.. udeladt i Opregningen her). - Saa var der et Pusterum til