molde - Romsdal Sogelag

30 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Ifølge Fogedregnskaberne havde Bud 43 Ødegaardsmænd i 1642, medens Ona samtidig havde
15 og Bjørnsund 10. I 1647 opføres 34 Strandsiddere og Aaret efter 35 ,,Wergemendt och Stransidere,
som ere gansche udarmede och haffue giffued aff yderste formuge effter tingsvidnes formellning”.
1650-51 blev der dog betalt ,,Leding och Landuare“ af ikke mindre end 75 Personer,
hvoriblandt Robert Robertson med 6 Ort og Stephen Stephensen med 4 Ort. Begge har muligens været
Skotter, og det sidste Navn spillede siden en Rolle i Moldes Handelsverden. Stedet havde da 2
Kippere. 1653-54 var der 19, som betalte 1 Dl. i Skat, og 55, som betalte Leding; 10 Aar efter
havde Stedet 41 Borgere, Husmænd og Strandsiddere og i 1700 betaltes Ledingen med 6 ~ Fisk af
38 Personer. Stedet var altsaa gaaet tilbage, en Skjæbne det delte med Ladestedet indenfor.
R o m s d a l s M a r k e d var (som ovenfor nævnt) en af de paatænkte Forhandlingsgjenstande
under Mødet i Bud 1533. I 1578 er det Gjenstand for nærmere Omtale i en Retterbot, som Rigsraadet
udstedte i Bergen 25/8 s. A. nærmest i Anledning Søndmøringernes Klage over Bergensernes
Opkjøberi i deres Fjorde Aaret rundt; dette Byborgernes Ophold i Fjordene blev som Følge deraf
begrænset til visse Tider af Aaret. Saa heder det videre: ,,Dernæst som de beklager, at der skal være
et armt Bondemarked ud i Romsdalen, til hvilken Marked fornævnte Bergens-Borgere ogsaa op drager
og kjøber og sælger mod kgl. Majestæts og deres egne Privilegier, og er begjærendes, at sligt maatte
afskaffes og det samme Marked fri og frels eftersom de tilforn frelsligen nydt haver, er saaledes
bevilget og samtykt, at efterdi det skal hede og være et frit Marked, da bør det at være frit for hver
Mand undtagen der findes nogen Privilegier hos Bønderne - eftersom os gives tilkjende, at fornævnte
Bergens Borgere, desligeste Bønderne, did hen fører alt hvis (~: hvad) Vrag-Fisk og Udskud, som ikke
er Kjøbmandsgods, da have vi befalet og paalagt Fogden - at han skal tage 6 af de bedste bofaste
villige Mænd til sig og bese sligt Fisk, som did føres, og siden den sætte med fornævnte Mænd for
et billigt og lideligt Kjøb, efter som Fisken er god for, saa at Vrag og Udskud maa sælges for
Vrag og god Kjøbmandsvare for sit Værd, hvem som derimod gjør straffes derfor saavidt tilbørligt”.
I samme Brev fik de Tilladelse til at kjøbe Sædekorn og Brødkorn i Bygderne omkring Trondhjem
(som Byborgerne havde forment dem) dog at de ,,ikke gjøre det for grovt“ (~: i store Partier) eller
drive smaat Prakkeri til Skade for Borgernes Næring.
Man ser, hvorledes Almuen har følt sig trykket af begge Byers Borgere; de beder sig endog
fritaget for Bergensernes Besøg udenfor de egentlige Handels-Tider. I en anden Retterbot
af 27/5 1597 heder det ogsaa om Trønderne, at de hindrede Bønderne i at handle endog med Naboer.
1642 klager Gudbrandsdølerne over, at Bønderne fra Sødistrikterne kom til Markedet med Tønder
paa 3 Kvarter istedenfor fulde Maal.
Til Belysning af Forholdene forøvrigt i dette Tidsrum hidsættes følgende spredte Træk:
I Fogden Bernt Sehrøder synes Romsdølerne at have havt en Plageaand. 1597 klager de for
Herredagen i Trondhjem over ham, at han krævede af dem enten 1 Dagværk eller 1 Pd. Fisk; han
vilde ikke betale mere end 1/2 Daler for et Maarskind og 5 D. for en Gaupe; brugte ,,stiv Vægt“
ved Modtagelsen af Fisketienden og krævede 10 Marks Overvægt; tog 2 Daler af hver Flomsag
og hvert 3die Sagbord istedenfor hvert 10de, som andensteds blev ydet - hvilket Herredagen forbød
ham. Endvidere behandlede den en Retssag mellem ham og Fogden over Giske Gods, Jacob Perssøn,
som Talsmand for sig selv og Bonden Jon Jørgensen paa Nes i Romsdalen mod voldsom Adfærd fra
Bernt Schrøders Side. Jon Jørgensen havde nemlig tilligemed sin Nabo Bjørn paa ,,Ouffuedal” (Aandal?)
veidet en Gaupe paa sit ,,Leidmaal“, som Giske havde Part i; Skindet havde derfor Jacob Perssøn
kjøbt paa sin Husbondes Vegne (~: Eieren eller Forpagteren af Giske, antagelig Johan Svave i
Sorø) og givet Jon Jørgensen Brev paa dette Kjøb. Saa kom Bernt Schrøder til og overfaldt Jon med
Hug og Slag paa Devold i Sigvarts Hus og truede med at føre ham som Fange med sig til Vaage,
derefter truede han ham i hans egen Gaard paa Nes med ladet Bøsse, slog ham med et Spyd, saa
han laa halvdød paa Marken, og mishandlede Hustruen. Begge Fogder saavelsom Jon mødte i
Trondhjem; Bernt Schrøder hævdede, at Skindet hørte Kongen til og irettelagde en Ærklæring om,
at Jon havde truet ham med en Øx, men kunde iøvrigt ikke ganske benægte sine Voldsomheder. -
Herredagen, som præsideredes af den berømte Historieskriver Arild Huitfeldt (Danmarks Kansler)
dømte Bernt Schrøder til Mulkt og Erstatning.
Om Udsugelse baade fra Fogdernes og Præsteskabets Side faar man Besked gjennem en noget
tidligere Afgjørelse (1578) af en Herredag, ligeledes i Trondhjem. Nævnte Aar klagede Romsdølerne