molde - Romsdal Sogelag

More documents

Recommendations

Info

14 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fyrste præsiderede i det norske Rigsraad og med sine store Indtægter og den militære Styrke, han havde Ret til at holde, var istand til at maale sig med Rigets verdslige Herrer. Et Vidnesbyrd om hans Rigdom og Magt er Anlægget af det faste Slot Stenvikholm, et Par Mil indenfor Trondhjem. Fortegnelsen over det Mandskab han efterlod der ved sin Flugt i 1537 viser en broget Samling fra forskjellige Lande og Landsdele: Claus Fransos, Tomas Skotte, Per Jute, Jon Tybo, Lasse Svenske, Oluf Romsdal, Mongs Søndmør, Knut Nordmør o. s. v. Kirkegodset i Romsdal og andetsteds bestyredes af de saakaldte ,,Sædesvende", Erkesædets Ombudsmænd, der dannede en Slags lavere Adel med visse Rettigheder; Olaf Engelbrektssøns Sædesvend i Romsdal var Esber Erichsen. I Veø Kirke findes en udskaaren Kor-Stol med Olafs Vaaben: en rød Rose mellem 3 hvide Liljer i blaat Felt, muligens har han som Domkapitlets Decanus før Valget til Erkebiskop havt lndtægter af Veø. Norges Historie er i disse Aar spundet af mange og forviklede Traade: Kamp mellem den afsatte Christian II’s og Fredrik I,s Tilhængere; Norges Forsøg paa at holde Stand mod Danmarks voksende Supremati; Katholicisme mod Lutherdom; Familieforviklinger i de ledende Kredse og Rivninger og indbyrdes Kappestrid om Magten mellem Tilhængerne af det nye - alle disse Gjærings- Elementer bruser om hverandre i den halve Menneskealder fra 1523-1537. Den gamle Tro og BUD FISKEVÆR. den nationale Selvstændighed repræsenteres af Erkebispen, det nye i Politik og Religion af de Østeraatske Svigersønner og deres Medbeilere til Magten. Men Billedets Linier er ikke klare i denne Modsætning: Erkebispen vaklede frem og tilbage mellem den afsatte Konge og den nye, og den mest begavede af Svigersønnerne, Vincents Lunge, indtog et dansk-norsk Standpunkt, idet han til en vis Grad optraadte som norsk Selvstændighedsmand. Hertil kommer de Uvederhæftigheder og Brist i Karakteren paa begge Sider, der førte til blodige Optrin og Nederlag, hvor bedre Resultater muligens kunde være opnaaet. Det var i 1523 at Vincents Lunge i Bergen gjorde Østeraatfolkets Bekjendtskab og fik deres ældste Datter Margrete tilægte, medens hans Slægtning Erik Ugerup lidt senere giftede sig med Anna og Nils Lykke forlovedes med Eline. 1521 forkyndte han Fredrik I’s aabne Brev til Norges Indbyggere fra Lindesnæs til Vardø; samme Aar kom Olaf Engelbrektsøn hjem fra Rom, overtog sit Embede og deltog som det norske Rigsraads Formand i Erklæringen om Christian II’s Afsættelse, hvorefter han fik Trøndelagen i Forlening. Der var til en Begyndelse den bedste Forstaaelse mellem de 2 høie Herrer, som begge stod paa Høiden af sin Tids Dannelse (Vincents var »doctor utriusque juris« og Kjøbenhavneruniversitetets Rector) og førte en god Pen, hvad deres bevarede Breve noksom viser. Men i Aarene 1526-27 blev der paa Østeraat drevet et politisk Spil, hvis Følger blev skjæbnesvangre ikke alene for Familiekredsen, men ogsaa for Land og Rige. Først optoges og skjultes den svenske Rømling Peder Kansler (,,Peder Sunnanväder“)? som havde gjort Oprør mod Gustav Wasa og da han ved Erkebispens Indskriden var hentet derfra og hjemsendt til Forhør og Straf, begik
MOLDE OG ROMSDALEN 15 man paa Østeraat en ny Daarskab ved at modtage og gjøre Stads af ,,Daljunkeren”, en svensk Staldgut, som udgav sig for Sten Sture og optraadte med Krav paa den svenske Trone. Komedien gik saa vidt, at ,,Daljunkeren” under store Festligheder blev forlovet med Eline (trods dennes Forpligtelse mod Nils Lykke), rigtignok mod hendes Vilje, og derefter fulgt til Grænsen i et Optog, hvori baade Vincents Lunge og Erik Ugerup deltog. Erkebispen holdt sig tilbage som klog Diplomat, men fik dog sin Andel i de Ubehageligheder, som kom efterpaa. - Med ,,Daljunkeren“ fik det en sørgelig Ende: efter et mislykket Tog ind i Sverige kom han tilbage: blev praktiseret ned til Danmark, efterat man paa Østeraat havde tabt Tilliden til ham, og endte i Rostock, hvor han efter nogen Tids Fængsel blev henrettet paa Grund af et gammelt Tyveri, som man havde faaet opspurgt. Erkebispen havde været klog nok til at holde sig tilbage fra dette Narrespil (han havde dog for Anstændigheds Skyld holdt Gilde for Herskabet og den nye Svigersøn), men undgik dog ikke sin Andel i de Ubehageligheder, som fulgte efter. Gustav Wasa var mægtig vred over den Støtte, Peder Sunnanväder og Daljunkeren havde faaet i Norge, og kaldte dette Land for en Røverrede. Det norske Aristokrati var prostitueret; Fredrik I var heller ikke tilfreds og lod de Skyldige føle sin Ugunst. Han havde havt Vanskeligheder ved at faa opfyldt sit Ønske om at blive kronet som Norges Konge, idet baade Erkebispen og Vincents modsatte sig, at det skede søndenfjelds. Gustav Wasa pressede paa for at faa ham til at straffe dem for deres Forhold under ovennævnte Affærer. Kongen følte sig vistnok ikke stærk nok til at gjøre dette, men Enden blev dog, at Vincents mistede Bergenhus, rigtignok mod saa stor Erstatning, at Straffen havde lidet at betyde. Samme Aar holdt Nils Lykke Bryllup i Nyborg med Eline; og Vincents fik arrangeret det slig, at de 4 Len, som Kongen fratog Fru Inger, alligevel blev i Familien ved at overdrages til Svigersønnen. Det Aar, hvori dette skede, danner Udgangspunktet for en ny Tingenes Tilstand i Forholdet mellem de nordenfjeldske Stormagter. Det kom til aaben Feide mellem dem, og Grunden hertil maa dels søges i den Misstemning, som Historierne med de svenske Rømlinger og Lykkeriddere havde efterladt, dels og fortrinsvis i den Omstændighed, at den Østeraatske Kreds, særlig Vincents Lunge, mer og mer aabent sluttede sig til Lutherdommen. Der skulde under saadanne Omstændigheder ikke meget til, for deres underordnede, Fogder og Sædesvende, tørnede sammen, og saa brød Krigen ud. Om Brydningen mellem gammel og ny Tro i Romsdalen har vi vistnok ingen Beretning; men et Vidnesbyrd fra Nabofylket i Syd tør her træde istedet til Belysning af Gjæringen i kirkelig Henseende. Det karakteristiske Dokument, en Klage fra Nils Mogenssøn, Provst paa Søndmør, til Erkebispen i Nidaros, lyder saaledes : »Herø, 10de Januar 1529. Kjære Herre, Eders Naade værdiges at vide, at Fru Inger’s Tjenere begynder nu at kvæde til og fra Bordet paa Giske og andensteds heromkring som Hr. Vincentius pleier at gjøre i Bergen, mod den gamle gode Sædvane som før har været. Og de undskylder sig dermed, at de Viser er udsat og gjort efter ,,Deus misereatur“ og andre Salmer af Psalteret. Og isærdeleshed da Oluf Skriver - - er en Principal for at kvæde og beskjæmme Præster efter Luthers Digt, som han ogsaa gjorde i Nils Tuesens Bryllup i Høst med mange forfængelige Ord etc. saa jeg gik ud og tilsengs; thi det var ikke beleiligt at straffe ham der paa den Tid. Desuden har han siden ligeledes været ifærd med Hr. Matias i Ørskog, og Hr. Matias straffede (~: irettesatte) ham saa længe, at Oluf Skriver kastede sin Stridshammer efter ham og traf ham lige ind i Munden og ud igjen paa Kindbenet, saaledes som han selv ved sin Ankomst personlig kan fortælle Eders Naade og fremvise sit forfærdelige Saar. Desuden var ogsaa Rasmus Skriver selv i Gaarden; da dette skede, saa løb Oluf Skriver en liden Stund i Kirken og fik straks Venskab igien af Rasmus. Og han lovede ham at forsvare ham og han gik siden i Kirke som før, naar Hr. Jacob sagde Messe paa Giske, den gode Mand til stor Fortræd. Saa kom Hr. Thomas i Borgund og forbød ham Kirken. Da sagde han, at han vilde sidde oppe i et Træ paa Kirkegaarden og kvæde og synge saa fast som det skulde gjøre, om han ikke maatte gaa ind i Kirken. Da jeg fik det at vide skrev jeg til Rasmus og erklærede ham i Ban og forbød ham at have ham i Brød eller Tjeneste med sig paa den gode Frues Vegne
Page 2 and 3: MOLDE OG ROMSDALEN EN HISTORISK OVE
Page 4 and 5: I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII. 1
Page 6 and 7: OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEIR Dette v
Page 8 and 9: 4 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER og nu
Page 10 and 11: 6 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER har ri
Page 12 and 13: 8 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER fare,
Page 14 and 15: 10 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Giske
Page 16 and 17: 12 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa S
Page 20 and 21: 16 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER (~: I
Page 22 and 23: 18 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER komme
Page 24 and 25: 20 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Kjøb
Page 26 and 27: III. EFTER REFORMATIONEN. - CHRISlT
Page 28 and 29: 24 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ved K
Page 30 and 31: 26 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER velst
Page 32 and 33: 28 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Grytt
Page 34 and 35: 30 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iføl
Page 36 and 37: 32 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER. og f
Page 38 and 39: 34 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER søn,
Page 40 and 41: 36 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Peder
Page 42 and 43: 38 OVERLÆRER J. A. SCHN&DER stor D
Page 44 and 45: 40 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER 6. Po
Page 46 and 47: 42 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bl. a
Page 48 and 49: 44 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa 6
Page 50 and 51: VI. MOLDE LADESTED 1700----1730 - H
Page 52 and 53: 48 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Malt
Page 54 and 55: 50 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Iver
Page 56 and 57: 52 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER lige
Page 58 and 59: 54 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER til,
Page 60 and 61: 56 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Rdlr.
Page 62 and 63: 58 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER efter
Page 64 and 65: 60 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER nøie
Page 66 and 67: 62 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Chris
Page 68 and 69:
64 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER flere
Page 70 and 71:
66 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER med P
Page 72 and 73:
68 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nødd
Page 74 and 75:
70 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Molde
Page 76 and 77:
72 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Dette
Page 78 and 79:
74 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER men o
Page 80 and 81:
76 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Major
Page 82 and 83:
78 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Oplys
Page 84 and 85:
80 OVERLÆRER J. A. SCHNElDER skind
Page 86 and 87:
82 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den t
Page 88 and 89:
84 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER give
Page 90 and 91:
86 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER end h
Page 92 and 93:
88 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER paa M
Page 94 and 95:
90 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Den 3
Page 96 and 97:
92 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER andre
Page 98 and 99:
94 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at de
Page 100 and 101:
96 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Da Bu
Page 102 and 103:
98 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER kostn
Page 104 and 105:
100 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Før
Page 106 and 107:
102 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pete
Page 108 and 109:
104 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Møl
Page 110 and 111:
106 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 112 and 113:
108 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bety
Page 114 and 115:
110 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER at d
Page 116 and 117:
112 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER samm
Page 118 and 119:
114 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Byen
Page 120 and 121:
116 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER sig
Page 122 and 123:
118 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER skj
Page 124 and 125:
120 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bran
Page 126 and 127:
122 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bond
Page 128 and 129:
124 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Pram
Page 130 and 131:
126 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tilb
Page 132 and 133:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER blev
Page 134 and 135:
130 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ment
Page 136 and 137:
131 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tron
Page 138 and 139:
134 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER vide
Page 140 and 141:
136 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Ved
Page 142 and 143:
138 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER berg
Page 144 and 145:
140 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Boet
Page 146 and 147:
142 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER af 8
Page 148 and 149:
144 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER der
Page 150 and 151:
146 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER De M
Page 152 and 153:
148 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Frat
Page 154 and 155:
150 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Over
Page 156 and 157:
152 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Amtm
Page 158 and 159:
154 OVERLÆRER J . A. SCNEIDER Tids
Page 160 and 161:
156 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER næv
Page 162 and 163:
158 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER I 18
Page 164 and 165:
160 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Laan
Page 166 and 167:
162 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER som
Page 168 and 169:
164 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER idet
Page 170 and 171:
166 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER ker
Page 172 and 173:
168 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER tagn
Page 174 and 175:
170 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER bage
Page 176 and 177:
172 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER
Page 178 and 179:
174 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER udfi
Page 180 and 181:
1744. 1751. 1754. 1758. 1760. 1772.
Page 182 and 183:
178 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDEk 1828
Page 184 and 185:
180 OVERLÆRER J. A. SCHNEIDER Nr.
Page 186:
Side 3, Linie 24 nedenfra: Eidsivja
show all

molde - Romsdal Sogelag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?