Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

mig for at gå en anden ”vej ind i tekstilerne”
og koncentrere mig om deres fascinationskraft.
”Vejen ind” blev at se på tekstilerne på
en ny måde - ikke som kulturhistoriske levn,
men som anonyme værker - og gøre tekstilet
som genstand og mig som beskuer til de
to hovedaktører i undersøgelsen. Spørgsmålene
blev bl.a.: ”Hvilket udtryk har tekstilet,
og hvilket indtryk gør det på mig, når jeg står
over for det?” ”Hvorfor og hvordan fascinerer
det mig?” Hjælp til besvarelsen fik jeg ved at
bruge kunstanalyse og teorier fra æstetisk filosofi,
der netop beskæftiger sig med oplevelse
og oplevelsens art, for det var jo den, jeg var
ude efter at fange og sætte ord på. Jeg måtte
dertil prøve at fange de fortællinger, som ligger
i tekstilerne, og som kvinderne bar videre
ved at fæstne dem til tekstilet - fortællinger om
liv og død, tro og håb, ønsker og drømme.
E t
matematisk blik
Tekstiler som nr. 3080 er som nævnt
meget sparsomt om overhovedet omtalt
i den danske tekstillitteratur i hvert fald indtil
1971. I 1988 udkom imidlertid bogen Anne
Cathrine Buddes Mønsterbog skrevet af Bodil
Tornehave, og den er på flere måder relevant
i forhold til denne artikel; dels beskrives og
analyseres de tekstiltekniske forhold omkring
broderier i filering og slyngestingsnet, dels dokumenteres
den motivmæssige sammenhæng
mellem bondetekstilerne fra 1800-tallet og adelens tekstiler fra 1600-tallet, og endelig åbner
den for en billedtolkning, der kan føre motivernes oprindelse endnu længere tilbage i tid. 7
Anne Cathrine Buddes håndtegnede mønsterbog fra 1644 kan være med til at løfte sløret for
ophavet til bondetekstilerne såvel teknologisk som motivmæssigt. Tornehave gengiver samtlige
tegninger fra bogen og anskueliggør igennem sin undersøgelse, hvordan disse tegninger kan
være omsat til broderi. Tegningerne er mønstre til mellemværk og takkede borter, der alle er
indtegnede i kvadrerede net. 8
Fra renæssancen er der kun bevaret få dagligdags linnedvarer med broderi, så Tornehave
foretager det kunstgreb at gå til de folkelige tekstiler fra vores bondekultur i 1800-tallet for
at vise, hvordan teknikkerne kan have været udført i de højere samfundsklasser i Europa i
1600-tallet. De danske bondekoners broderier i filering og slyngestingsnet er vores mulighed
for at komme bagom tegningerne, for i bondekulturen levede teknikkerne videre; kvinderne på
landet var - og for os heldigvis - mere traditionsbundne end adelsstandens kvinder, der fulgte
de skiftende moder. Bondekonerne havde fx ikke adgang til trykte bøger med mønsterforlæg,
7 Bodil Tornehave (1915-93) blev i 1939 cand.mag. i fysik, matematik, kemi og astronomi med
teoretisk fysik som hovedfag. Fra 1959 publicerede hun artikler og bøger om tekstile emner og især
om bornholmsk kulturhistorie (Dansk Kvindebiografisk Leksikon 3:471).
8 For andre mønsterbøger se Paludan & de Hemmer Egeberg 1991.
9
Illustration 7: Tegning af tekstil fra Tybrind Vig.
De ældste fund af stofflader udført i tekstile teknikker
er gjort i Tybrind Vig på Vestfyn. De er 6-7000 år
gamle og består af slyngestingsrækker med indlagte
tråde, så stoffladen bliver tæt. Selve tråden er spundne
plantefibre af lind. De bevarede fund er kun få cm store.
(Se Andersen og Jørgensen 1985, Jørgensen 1990
og Tornehave 1964). Tegningen er venligst udlånt af
Søren H. Andersen, Moesgaard Museum.