Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Projektgruppens overordnede formål var at afprøve, hvilke muligheder der kunne ligge i at
anlægge en større regional synsvinkel på et sammenligneligt genstandsmateriale. Hvilke nye
erfaringerne ville museerne få ved at indgå i et sådant samarbejde? Og hvilke nye forskningsresultater
kunne det resultere i? Som forskningsobjekt var det oplagt at vælge bondekulturens
hvide pyntestykker fra begyndelsen af 1800-tallet, fordi de er fremstillet i tusindtal over hele
Sjælland, og mange af dem er bevarede både i private hjem og på museer.
De konkrete mål for projektet var således dels at afprøve og udvikle såkaldt klyngesamarbejdsformer
inden for museumsområdet, dvs. samarbejde mellem flere museer i flere regioner,
dels om muligt at revitalisere museernes genstandssamlinger i forhold til oplevelsesøkonomiens
krav om autenticitet og relevans. Endelig blev det besluttet at lade tingene og deres udtryk
være omdrejningspunktet i undersøgelsen og den eventuelt efterfølgende formidling, hvis de
kunne appellere til nutidens krav om nærhed, oplevelse og selviscenesættelse. Til selve undersøgelsen
blev der udvalgt genstande fra museerne i Kalundborg, Holbæk, Sorø, Haslev og
Greve, og Holbæk Museum påtog sig ansvaret for indlån og sikring af tekstilerne fra de fire
andre involverede museer. Det var også Holbæk Museum, der helt konkret lagde hus til undersøgelsen.
Forskningsprojektet blev eksternt finansieret, og jeg fik til opgave at gennemføre og
publicere undersøgelsens resultater.
Ét er jeg i hvert fald sikker på: Havde jeg anlagt en lokal synsvinkel i stedet for den større
og regionale synsvinkel på det udvalgte genstandsmateriale, så var jeg ikke nået til at fange den
romanske tone i tekstilernes udtryk. Hvert museums tekstiludtryk kunne nemt have lukket sig
om sig selv, så jeg var standset med afdækning af lokale karakteristika; fx Kalundborg-egnens
muntre hunde og charmerende fugle, Sorø-egnens fascinerende træer, der minder om udhuggede
træer på middelalderens døbefonte i granit, Holbæk-egnens stringente livssymboler i form
af kors og romber, Haslev-egnens væld af kors og Greve-egnens overdådige tekstiler. Jeg ville
formodentlig have haft svært ved at se, at de på et overordnet plan havde noget til fælles.
Det viste sig således at være en god beslutning, at jeg helt fra begyndelsen af undersøgelsen
skulle vriste mig fri af lokal binding og se tingene i et større geografisk perspektiv og især holde
fast i den oplevelse af noget fælles, som jeg havde fået på udstillingen i Slagelse i 1971. Det var
denne beslutning, der styrede mig igennem de følgende tre år, og overraskende var det i hvert
fald for mig, at tekstilerne i undersøgelsen havde så stærk og markant en fællesnævner, nemlig
den romanske tone. 29
Hvis J.S. Møller ikke havde haft sin særlige fornemmelse for tingenes egenart og kun havde
modtaget tekstiler, der lå inden for tidens konsensus som bevaringsværdige, så havde der manglet
en brik i det regionale særpræg - et særpræg, der måske aldrig var blevet opdaget. Vi ville
måske stadig have betragtet disse grovere tekstiler som uinteressante og netop kun som grove
efterligninger af de finere hedebobroderier; have betragtet dem som ukultiverede genstande og
ikke som materielle levn, der rækker tusinder af år tilbage og på samme tid rummer fortid, nutid
og fremtid. Det er genstande, der kan ”bære over tid”, fordi de giver os som beskuere ansporing
til at beskæftige os med æstetiske og eksistentielle forhold før som nu.
Måske vil undersøgelser af andre museers tekstilsamlinger kunne fremvise lignende resultater
som denne artikel: Nemlig at disse tekstiler med enkle dekorationer med stærke udsagn
rent faktisk findes på flere museer. Hvornår de eventuelt er indkommet, må indtil videre stå
hen i det uvisse. Bodil Tornehave nævner enkelte eksempler fra forskellige museer, og min
undersøgelse supplerer hendes oplysninger. Men om andre museumsstiftere eller -ledere også
har efterladt skriftlig dokumentation om deres mening om disse tekstiler, sådan som J.S. Møller
29 Mit forskningsprojekt er et klassisk eksempel på, at der kan gå en rum tid, fra en idé eller
fornemmelse fødes, og til materiale samles, undersøges og formidles fx gennem en bog. Mange
forhold skal passe sammen; forskeren skal have tid og lejlighed til at gennemføre undersøgelsen,
forskningsmaterialet skal være tilgængeligt, og økonomiske midler skal skaffes. Endelig skal et
forlag være villig til at publicere resultaterne.
18