Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

analyseret i hver deres kapitel. Minna Kragelund gør rede for, hvilket indtryk broderierne gør
på hende, og hvilke tanker, de sætter i gang hos hende. Det gør hun bl.a. ved at opstille en
række stikord, der skal karakterisere tekstilerne. Eksempelvis karakteriseres broderierne i det
sjette analyseforløb (stjerner, kors og cirkelmotiver) med ordene “klarhed, genkendelighed,
gennemslagskraft, grafisk udtryk, ro, tyngde, alvor, runde former, figur/grund” (s. 151).
Stikordene er altså både objektivt og subjektivt beskrivende. I analysen refererer Minna
Kragelund desuden til den forskning, der kan kaste lys over, hvordan broderiernes mønstre
kan tolkes som symboler på forskellige sider af vores almenmenneskelige erfaring.
Alt i alt er der kommet en læseværdig bog ud af projektet. Teksten er båret af Minna
Kragelunds store begejstring for og kærlighed til sit materiale, og det smitter af på læseren.
Bogen er forsynet med fremragende fotografier, der både fanger broderiernes detaljerigdom,
materialitet og tredimensionalitet, og det er en bedrift. Undervejs føler man sig godt
orienteret om, hvilke strømninger, der har hersket og hersker indenfor de forskellige aspekter
af tekstilforskningen, og man får indblik i teoridannelsen indenfor æstetikken. Den brede
inddragelse af mange forskellige emner og vinkler bidrager til at gøre bogen spændende
og informativ, men i et eller andet omfang er denne bredde til gengæld en svaghed for det
egentlige forskningsprojekt, hvor der simpelthen er for mange ting på spil på én gang, og
derfor kniber det af og til med fokuseringen.
Minna Kragelund henfører sin undren over, hvorfor nogle typer af broderier har ligget hen
i glemsel på museernes magasiner, til den kanonisering af bl.a. hedebo-egnens broderier,
som fandt sted i slutningen af 1800tallet. Historien om bl.a. Elna Mygdals indsamling af
broderier fra hedebo-egnen og hendes indordning af dem i et æstetisk hierarki er velkendt.
Minna Kragelund skriver sig op mod denne kanonisering som et faktum, der ikke behøver
nogen nuancering, og det mener jeg er problematisk. Kunne man forestille sig at hedebobroderierne
nød forrang, fordi de simpelthen var nemmere at få fat på pga. hedebo-egnens
nære beliggenhed til København og dermed til kultureliten? Er det helt udelukket at tale om
et æstetisk hierarki? Hedebo-egnens forholdsvis store rigdom betød måske, at der var bedre
tid og overskud til at udvikle broderiernes udtryk? Endelig hører det også med til historien,
at det sidste udviklingstrin i hedebo-broderiet, udklips-hedebo, af netop Elna Mygdal blev
nedvurderet og ringeagtet, så kanoniseringen var altså ikke entydig.
Når Minna Kragelunds projekt udspringer af en undren over, hvorfor nogle broderier er
blevet særligt berømmet, og det har været hendes ønske at rehabilitere de oversete og glemte
tekstiler, er det umiddelbart svært at forstå, hvorfor undersøgelsen også omfatter tekstiler fra
Greve Museum, da disse meget klart repræsenterer den kanoniserede tradition. I virkeligheden
er Minna Kragelunds agenda da også en anden; ved at inddrage moderne teorier om den
æstetiske erfaring i et forsøg på at få broderierne til at tale til det moderne menneske kommer
der fokus på forskellene i det æstetiske udtryk og det indtryk, broderierne gør på os, mere end
på hvorvidt den ene type er bedre og mere værdifuld end den anden. Det forvirrer læseren,
men ved på denne måde at flytte fokus opnår de kanoniserede hedebo-tekstilerne alligevel
deres egen berettigelse i projektet.
Analyseforløbene hviler i høj grad på Minna Kragelunds egen, personlige oplevelse af
tekstilerne. Hun bruger Martin Seels livsverdensæstetik til at forklare sin oplevelse, men
når det kommer til den egentlige tolkning af, hvad tekstilerne har at sige, griber Minna
Kragelund fat i forfattere som f.eks. Mikkel Tin (“De første formene. Folkekunstens abstrakte
formspråk”) og John Foley (“Tecken, märken och symboler. En Guinness uppslagsbok”).
Det rummer en skævhed i forhold til Minna Kragelunds erklærede mål om at nyfortolke,
rehabilitere og revitalisere. Det må betyde, at det analytiske fundament ikke har været stærkt
60