Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Illustration 8: Mønstertegning fra Tornehaves bog 1988 s. 28
I 1644 tegnede den danske adelsdame Anne Cathrine Budde dette mønster med stjerner og rosetter, men vi ved
ikke, hvilke sting hun ville bruge til sit broderi. Måske har hun gjort ligesom Kirsten Andersdatter, der 200 år
senere syede et net bestående af slyngesting og derefter brugte stoppesting til at danne motiverne med. Bodil
Tornehave 1988:28.
sådan som adelen havde det fra trykkekunstens fremkomst i 1400-tallet. De har sandsynligvis
i stedet syet af efter mønstre og motiver, som de havde set. Måske havde nogle af dem lært eller
set broderier på herregårdene, hvor de kunne have haft arbejde; enkelte kunne også tænkes
at have lært broderi på en herregård eller i en præstegård, hvor de så efterfølgende udførte og
udsmykkede herskabets daglige tekstiler. Men vi ved desværre kun lidt om, hvordan bondekonerne
har tilegnet sig tekstil kunnen, og derfor er det givende, når en forsker som Tornehave
går dybt ned i teknik og systematik og forholder sig til mønstre og motiver. Hun vurderer sværhedsgrader
og muligheder, og med sin store omhu og akkuratesse sammenligner hun genstande
over tid. Når hun ville analysere en teknik, lærte hun sig først den pågældende teknik, så hun
var i stand til at gennemskue både detaljer og helheder.
Tegningerne i bogen stammer altså fra 1600-tallet, men i bogens forord skriver Tornehave, at
det ”… drejer sig om reticellamønstre med et meget tidligt mønsterpræg og af en art, man ikke
finder i de trykte mønsterbøger fra 1500- og 1600-årene.” Dette peger på, at vi sandsynligvis
skal endnu længere tilbage i tid for at finde ophavet eller kimen også til bondebroderierne.
Tornehaves kildemateriale er sammenfaldende med materialet i min undersøgelse af de midt-
og vestsjællandske tekstiler. Hun tager udgangspunkt i broderier fra første halvdel af 1800-tallet,
hvoraf nogle havde været udstillet af foreningen Danmarks Folkelige Broderier, mens andre
beror på museer, især på Falster, Sydsjælland og Bornholm samt i Nationalmuseet. Brug, alder
og teknik stemmer stort set overens med tekstilerne i min undersøgelse. 9
Renæssancens betegnelse for disse hvide broderier er reticella, og denne teknik udvikledes i
Italien i 1500-tallet. Det er en gennembrudt teknik, der kan udføres dels som rent udtræksbroderi,
dels som syede kniplinger, dvs. syet uden stofunderlag. Motiverne er fortrinsvis stjerner
og geometriske figurer med rette linjer fyldt ud med net, cirkler, tunger og trekanter. De få
gengivelser, som vi kender fra malerier, viser hørbroderier af en finhed, der ligger langt fra
bondebroderierne, men teknikkerne og motiverne er altså sammenfaldende.
9 Foreningen Danmarks Folkelige Broderier begyndte registrering og udstilling af privatejede
tekstiler i 1954, og siden har en del af ejerne skænket disse registrerede tekstiler til kulturhistoriske
museer rundt omkring i Danmark, hvorfor vi nu kan møde dem som museumsgenstande.
10