Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Kunsthistorikeren Lise Gotfredsen har i en række publikationer beskrevet og analyseret romansk
tids kunst, og hun understreger, at middelalderens mennesker ikke bare levede i en
anden tid, men at de først og fremmest tænkte anderledes om naturen og forholdet mellem mennesker
og natur, end de fleste vesterlændinge gør i dag. Naturen var ikke blot konkret ”til stede”,
men også til for menneskets skyld på åndelig vis. Naturen opfattedes som Guds store ordbog
og som et spejl for vores væren; ikke alene i praktisk forstand, men som en vej til erkendelse af
gudsriget. Alting i naturen, fx planter, var andet og mere end planter. Kunsten inddrog naturens
væsener som symboler og var således det forædlende og forklarende medium mellem natur og
ånd. Den lod fx rosen og hjorten stivne i forenklede, men genkendelige former bl.a. udhugget i
sten. Den fuldendte blomst med et helligt antal blade symmetrisk placeret omkring et centrum
blev holdt fast som en påmindelse om, at Guds rige er evigt bag fænomenernes foranderlige og
skrøbelige overflade. 32
Romansk kunst og håndværk er således materielle udtryk for, at den pågældende tids mennesker
søgte at lære at læse ”Guds store ordbog” og forstå den; de søgte en grundlæggende
eller overgribende forståelse af livet og deres plads både konkret i og med naturen og åndeligt
i forhold til Gud. Det er en sådan holdning, som jeg mener, der kommer til udtryk i tekstilerne
fra Midt- og Vestsjælland.
Er det fx så urealistisk at forestille sig, at bondekonerne bar flere århundreders kultur i sig
og blandede samtid, fortid og en meget fjern fortid, hvis en periode på 800 år kan betegnes som
”meget fjern fortid”? At de kunne rumme flere i og for sig modstridende tænkemåder som fx
hedensk og kristen og give dem konkret form som dekorationer på hvide tekstiler? Eller at de
formåede at få flere tidsperioders sprog og tanker smeltet sammen i ét og samme tekstils udtryk,
fordi de ikke så nogen modsætning heri?
For som Broby-Johansens skriver ”Tusind aar er ingen alder for en form.” 33
Kunne man forestille sig, at bondekonernes stærke grafiske tekstiludtryk fra Midt- og Vestsjælland
på et eller andet plan kan tolkes som en pendant eller en videreførelse af oldtidens og
middelalderens rige kulturer i netop disse egne? Styrken og livskraften lå måske stadig i egnen
og dens beboere selv så sent som i 1800-1850? Det er velkendt, at et sted eller en egn og dens
natur og monumenter - fx bygningsværker, gravhøje og åløb - præger dens beboere og deres
gøremål, men kan sådanne forhold være så stærke, at der bliver tale om et fælles præg, der fastholdes
over årtusinder? 34 Er der fx en forbindelse mellem genstand nr. 3080 og de rige kulturer
i Åmosen årtusinder forinden? Eller sagt på en anden måde: Kan styrken i mellemværket på
et eller flere planer begrundes eller forklares ved egnens stærke fortid, der viser markante træk
både i oldtiden og middelalderen? Selv er jeg tilbøjelig til at tro, at der er en sammenhæng, uden
at jeg kan dokumentere det specifikt.
Jeg ser bondekonernes tekstiler som udtryk for det enkelte menneskes undren over livet og
menneskets hele livsverden; for afsøgning af livets og menneskets vilkår og et forsøg på at give
denne afsøgning konkret form. Selv om det ofte er gjort ved antydningens fine kunst, - eller
måske netop derfor - så er tekstilernes udtryk på samme tid essentielle og eksistentielle, ganske
som vi ser det i den romanske kunst. Kraften i udtrykkene ligger ofte i den enkle og stramme
komposition. Livsviljen ligger i selve afsøgningen og ønsket om at forstå større sammenhænge.
Og netop denne søgen gør tekstilerne aktuelle for os i dag, fordi de har en åbenhed i sig og repræsenterer
noget eksistentielt overgribende. Men frem for alt har de livskraften i sig.
Var det denne romanske tone, der fangede Møllers opmærksomhed, da han skulle registrere
den nyindkomne genstand og skrev ”Smukt, godt Mønster”? Denne tidsdybde og eksistentielle
kraft, som de vestsjællandske tekstiler er bærere af? Noget har i hvert fald fanget hans opmærksomhed.
32 Gotfredsen 1991:107-08.
33 Broby-Johansen 1946:3.
34 I bogen Forskellige mennesker. Regionale forskelle og kulturelle særtræk redigeret af Inge
Adriansen og Palle Ove Christiansen giver en række forskere deres bud på, hvordan regionale og
kulturelle særtræk kan udforskes og problematiseres.
20