Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Kvinders tekstilproduktion
i middelalder og renæssance:
mellem husflidsfremstilling og industriproduktion
Camilla Luise Dahl
Tekstilproduktion i før-moderne tid kan opdeles i to meget forskellige former for fremstilling.
Den kan groft inddeles i henholdsvis husflidsproduktion, altså de tekstiler som blev fremstillet
af kvinder i hjemmet og i en etableret professionel industri. Mens den sidstnævnte er veldokumenteret
i kilderne - f.eks. i form af gilde- og laugsskråer, import- og toldregnskaber m.m. - så
er kilderne ofte tavse om det arbejde, kvinder foretog i hjemmene.
Selv om de to former for produktion var meget forskellig, var de også flettet ind i hinanden
og supplerede hinanden, hvorfor man kan tale om en gråzone mellem de to former for
tekstilfremstilling. Hvornår var det f.eks. husflidsprodukter, der fandt vej til det kommercielle
marked? Hvornår indgik kommercielt fremstillede tekstiler i husholdningen og færdigforarbejdedes
af husets kvinder?
Husflidsprodukter kunne f.eks. finde vej til det kommercielle marked, når købt, færdigspundet
garn blev anvendt til broderi og vævning, mens kommercielt fremstillede tekstiler kunne
færdigforarbejdes af hjemmets kvinder til brug i husholdningen, eksempelvis når indkøbt stof
blev syet om til dragter til medlemmer af husstanden eller til hynder, pudebetræk eller duge til
hjemmet.
Det er almindeligt antaget, at den tekstile produktion overgik fra kvindeligt husflidsarbejde
til mandsdomineret industri i løbet af højmiddelalderen (ca. 1150-1300), og ligeledes, at det fik
betydning for tekstilfremstillingens karakter i senmiddelalder og renæssance (ca. 1300-1550).
Spørgsmålet er om dette betød, at kvinder ikke længere deltog i tekstilfremstilling, eller om de
forskelllige led af den tekstile produktion blev mere specialiseret.
Tekstilproduktion: husflidsfremstilling og professionalisering
Oftest betragtes de to forskellige former for produktion som henholdsvis mande- og
kvindearbejde, men sådan var det ikke hele middelalderen igennem. I de tidligste tider
var tekstilarbejdet per definition et kvindearbejde. Det var kvinders opgave at forsyne familie
og husholdning med tekstiler til hjemmet og til klæder. Ved siden af denne fremstilling fandtes
tillige en overskudsproduktion, der kunne byttes til andre varer eller handles for penge (til indkøb
af andre varer). 1 Det er denne overskudsproduktion, der gav anledning til et nyt hverv: den
professionelle tekstilfremstilling. I denne fremstillingsform var det de mandlige udøvere, der
trådte frem. De professionelle håndværkere, der stod for vævning, farvning og efterbehandling
af klædet, var mænd. 2 (Fig. 1 og 2)
Tekstilfremstillingen var ikke ét enkelt håndværk, men bestod af en mængde delprocesser,
udført af forskellige personer, der tilsammen producerede det færdige klæde og klæder. Proces-
1 Andersson 1999: 20.
2 Karras 2004: 91f., Howell 1986: 70ff., Behr 2000: 135f.
24