Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
J<br />
.S. Møllers særlige blik<br />
J.S. Møller var en markant og yderst produktiv<br />
person, der skrev artikler, videnskabelige<br />
værker og med stor iver deltog i den<br />
standende debat både skriftligt og mundtligt.<br />
Som læge og museumsleder beskæftigede han<br />
sig dels med lægevidenskabelige emner, dels<br />
med kulturhistoriske emner. I denne artikel vil<br />
jeg koncentrere mig om hans bog Folkedragter<br />
fra Nordvestsjælland fra 1926, som er et af<br />
hans hovedværker. Heri skriver han ikke alene<br />
om dragter, men også om tilvirkning af andre<br />
tekstiler fx ”Det finere Haandarbejde”, som<br />
han kalder broderiet. 18<br />
Det er ikke så meget bogens indhold, jeg<br />
vil fokusere på, som måden, hvorpå Møller<br />
skriver, eller rettere tonen i hans bog og dens<br />
undertone af respekt for de omtalte mennesker<br />
og deres levevis. Sammenlignet med fx Mygdal,<br />
så er det tydeligt, at Møller går efter noget<br />
andet og måske mere, end Mygdal gjorde. Hos<br />
Møller føler man sig ofte hensat til bondekvindernes<br />
dagligdags gøremål. Sådan er det<br />
sjældnere, når man læser Elna Mygdal, der er<br />
langt mere kontant, faglig og til tider docerende,<br />
hvilket sandsynligvis skyldes, at hun gerne<br />
ville påvirke sin samtids broderi. Mygdal beskriver<br />
fx hedebobroderiernes syede kniplinger<br />
således: ”Knaphulstingene vexle med enkelte<br />
og dobbelte Ethuller, ogsaa kaldede smaa<br />
og store Huller. …Sidde disse i ret Linie, syes<br />
der over sidstnævnte Slags en Tætgang, det vil<br />
sige, at der kastes tilbage en Gang i hvert Hul,<br />
og dernæst syes en tæt Række Knaphulsting<br />
over; …” 19<br />
Mygdal betragter således tekstilerne ”udefra”<br />
og beskriver dem teknisk og formmæssigt.<br />
Møller har snarere en evne til at skrive<br />
om tingene ”indefra”.<br />
At beskrive et fænomen eller en genstand<br />
udefra og ind er fortrinsvis registrerende og opremsende med angivelse af fx materiale, mål,<br />
teknik, mønster, anvendelse m.m.<br />
At beskrive den samme genstand indefra og ud er en fortælling og en afdækning af en persons<br />
handlinger, ønsker, mål og valg, fx i fremstillings- og brugsprocessen, samt personens kunnen<br />
og forhåbninger. En sådan beskrivelse kan naturligvis også indbefatte en ren registrering.<br />
Møller har denne særlige evne til at beskrive indefra og ud, så livet med tingene bliver levende.<br />
Han registrerer ikke kun, at et stykke tekstil ser sådan og sådan ud, men nævner ofte<br />
18 Møller 1926:221ff.<br />
19 Mygdal 1898:88.<br />
13<br />
Illustration 9: Møllers 3 underskrifter.<br />
Jens Schou Christensen Møller kaldte og underskrev<br />
sig altid J.S. Møller, men underskrift og signatur blev<br />
tilpasset situationen. Fra Kalundborg Museums tilvækstprotokol<br />
kender vi Møllers sirlige håndskrift, og<br />
hans ”daglige” underskrift svarer til protokolskriften –<br />
her gengivet fra et arbejdspapir fra 1946. Anderledes<br />
imposant er hans officielle underskrift, der nærmest er<br />
grafisk udformet som her fra museets bestyrelsesprotokol<br />
i forbindelse med et mødereferat fra forretningsudvalget<br />
i 1909 (nederst). Endelig anvendte han af og til<br />
initialer, som de her gengivne fra 1933. De er typiske<br />
for tiden i deres næsten kvadratiske form og med punktum<br />
efter hvert bogstav. Møller havde altså blik for<br />
linjens gang i en komposition, og måske var det derfor,<br />
at han bedømte genstand nr. 3080 som et ”Smukt, godt<br />
Mønster”. Underskriften fra bestyrelsesprotokollen<br />
beror på Kalundborg Museum, de to andre på Holbæk<br />
Museum.
Change language