Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

af eksklusivt tekstiltilbehør, f.eks. silkearbejder.
Dels fornemme kvinders luksusarbejder,
der betragtedes som et særligt værdikodeks for
kvinder af rang. På samme måde er en adskillelse
af husflidsarbejde kontra industrifremstilling
ikke identisk med henholdsvis lav- og højstatus.
Bondekvinder kunne være specialiseret
i garnspinding for den etablerede industri, men
blev ikke betragtet som udøvere af højstatus
tekstilarbejde. Omvendt var de luksusarbejder,
som udførtes i hjemmet af fornemme fruer,
eksempler på husflidsarbejde, der anerkendtes
som særligt statusgivende.
Fra middelalderens billedverden får vi indtryk
af forestillinger om kvinders råderum og
arbejdsopgaver. I gengivelser af bibelens Eva
er det almindelige bondekvinder, vi ser, typisk
omgivet af børn og i færd med at spinde uld på
tenen. Disse billedfremstillinger adskiller sig
således fra gengivelserne af Maria, der ses udføre
overklassekvindernes tekstilarbejder. De
fornemme fruer i færd med tekstilfremstilling
ser vi derimod ikke meget til. Mens datidens
kalkmalerier viser utallige gengivelser af bondekoner
i færd med spinding, synes der ikke
at forekomme afbildninger af de næste led i
fremstillingen såsom vævning og tilskæring. 53
Der synes heller ikke at forekomme gengivel-
ser af finere fruer i færd med at brodere eller sy, hvilket sandsynligvis skyldes at de billeder af
fornemme overklassekvinder, der findes, viser kvinderne i ceremonielt øjemed, f.eks. på gravmæler,
hvor det ikke ville være indlysende at medtage tekstilredskaber.
Konklusion – kvinder stadig udøvende.....
Tekstilhåndværket i ældre tider var tydeligvis inddelt i forskellige produktionssfærer:
professionelle, semi-professionelle og husflidsudøvere. Førstnævnte var tilknyttet
laug. Dermed var de underlagt visse bestemmelser, men de havde tillige særlige privilegier.
Denne gruppe, der primært bestod af mænd, er veldokumenteret i skriftlige kilder. Semi-professionelle
fungerede side om side med professionelle udøvere men var ikke organiserede. Denne
gruppe finder vi meget lidt dokumentation for i kilderne, men der forekommer af og til omtale
af dem, hvor de indgår i en større produktionssammenhæng. Gennem hele middelalderen hører
vi således i små glimt om udøvere, der etablerede sig udenom det organiserede hverv, og
disse semi-professionelle fremstillede tekstiler og tekstilt tilbehør uafhængigt af den professionelle
industri. Slutteligt fandtes husflidsproduktionen, hvorom næsten intet kan dokumenteres
i skriftkilderne. Denne gruppe har formodentligt udgjort den betydeligste del af produktionen,
men den er ikke desto mindre den mindst synlige i kilderne. Til denne gruppe hører både de
lavest rangerende udøvere, f.eks. spindersker og de udøvere af husflidsproduktionen, der havde
en langt højere status – adelsfruerne – hvis husflid ofte var luksusarbejder.
53 Plathe 1989: 148f.
35
Fig. 9. Kvinde spinder med håndten. Kalkmaleri i
Fjelkinge (Fjälkinge) kirke, Skåne, ca. 1430'erne.
Forestillingen om kvinders værd var i høj grad knyttet
til tekstilarbejdet. Fremstillingen af stof, tøj og finere
håndarbejde blev regnet til de fremmeste af kvindelige
dyder. I kalkmalerier ser man ofte gengivelser af
kvinders sfære, hvor tekstilfremstilling og pasning af
småbørn er i centrum.
I et kalkmaleri fra Fjelkinge kirke, Lund i Skåne ser
man en glimrende gengivelse af, hvordan den almindelige
middelalderkvindes sfære kunne have set ud;
en kvinde sidder ved håndtenen og spinder, mens et
spædbarn ligger i vuggen foran. Ved siden af står to
sække, der kan tolkes som uldsække og øverst på en tyk
træstok hænger færdige klæder. Foto: Axel Bolvig.