Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Broderet roset
Formmæssigt er en roset en rose set
ovenfra, og den har de samme symbolske
betydninger som rosen. Denne plante har
i de sidste 5000 år været alle store kulturers
blomst og symbol; det gælder kulturerne både
i Kina, Mesopotamien, Grækenland, Romerriget
og Ægypten. Rosen kaldes også ”Blomsternes
Dronning”, og med kristendommens
fremvækst faldt det naturligt, at den hvide
rose blev Jomfru Marias blomst som symbol
på jomfruelig kyskhed. Som et stærkt kristent
symbol indgår rosen som et ofte anvendt motiv
i den kristne kirkes billedsprog, og den
gengives i mange materialer og på steder, hvor
der skal mindes om kyskhed, tavshed og ærbødighed.
I katedraler gengives rosen i prægtigt
farvede glasmosaikker, fx i gotiske katedraler
i de franske byer Chartres og Reims.
Syningen af den broderede roset er sandsynligvis
begyndt i midten, hvor der er tolv
meget korte stråler, som ligner fletninger. De
er dannet af tætte stopninger over og under
de udspændte tråde, der går ud som en strålekrans
til de diagonale kanttråde. Disse kant-
eller basistråde har nok været syet fast til et
underlag, så faconen og proportionerne kunne
styres under arbejdet. Cirkelmotivet er derefter
dannet ved hjælp af stopninger mellem de
udspændte tråde ved hele tiden at forskyde et
stoppet felt i forhold til sidste rings stopning.
På denne måde fuldendes rosetten, og der dannes
figurer på en åben bund. Grafisk giver det
en oplevelse af en figur-/grundeffekt.
Uden om rosetten viser der sig større og mindre ovale åbninger, og som det ofte ses på folkelige
tekstiler, så er kompositionen ikke fuldstændig symmetrisk, selv om helhedsindtrykket
er strengt symmetrisk. De store ovale åbninger er enten anbragt to og to ved siden af hinanden
eller over hinanden med et slyngestingsparti imellem. For det samlede udtryk gør det en forskel
på opfattelsen af motivet som værende enten en fast komponeret roset eller blot et rundt motiv
uden specifik betydning. Men måske er rosetten tænkt som billede på et hjul eller en cirkel, der
også er stærkt symbolladet.
En blandt 38 genstande
Genstand nr. 3080 indgik i min undersøgelse af 38 hvide bondebroderier fra Midt- og
Vestsjælland, hvor jeg indkredsede karakteristika ved netop disse broderier set i forhold
til andre regioners, bl.a. Østsjællands hedebobroderier. De vestsjællandske tekstiler er
ikke nævnt i litteraturen som typer, hverken egnsmæssigt eller tekstilhistorisk, og de har heller
ikke fået synderlig opmærksomhed på museerne. Men i 1971 havde foreningen Danmarks
Folkelige Broderier lånt og indsamlet 4000 privatejede tekstiler fra Sjælland, og blandt disse
var der ca. 400 hvide pyntestykker af samme karakter som nr. 3080 fra Kalundborg Museum.
6
Illustration 2: Net med broderede stjerner og roset.
Kirsten Andersdatter formodes at være ophavskvinden
til dette broderi fra ca. 1830. Det har krævet stor
håndfærdighed af hende at sy nettets slyngesting så
ens og stramt, at nettets masker fik samme størrelse, så
det broderede motiv kunne fremstå tydeligt og symmetrisk.
Kalundborg Museum, nr. 3080. Foto: Jens K.
Nørgaard.