Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

nok til at løfte emnet fri af den klassiske forskning i figurer og symbolers betydning, og derfor
føler man sig som læser ikke overbevist om, at Minna Kragelund har opnået at forankre
tekstilerne i vores egen tid. Minna Kragelund har villet vise mulige veje til, hvorledes dette
kan opnås, og når det ikke helt lykkes, skyldes det måske, at hun i sin begejstring har villet
for meget på én gang; opgør med kanoniseringen, rehabilitering af oversete broderityper og
tolkning af broderierne på grundlag af teorierne om æstetisk erfaring. Hvert af disse emner
kunne jo være et forskningprojekt i sig selv.
Ovenstående kritikpunkter ændrer ikke ved, at Minna Kragelunds eksperiment har
grundlæggende interesse, fordi det er et forsøg på gå nye veje i forhold til, hvordan vi kan
arbejde med de klassiske broderier. Mange af disse tekstiler ER meget smukke og vil helt
sikkert også kunne bevæge mennesker i dag, således som de har bevæget Minna Kragelund.
Næste skridt kunne måske være, at lade forskellige mennesker se på de samme broderier og
beskrive deres oplevelse, evt. i spørgeskemaform, for derefter at sætte deres udsagn i forhold
til Martin Seels livsverdensæstetik. Lad os få nogen svar på, HVORDAN disse broderier
bevæger os i dag; om vi alle er lige modtagelige overfor deres æstetik, eller om der er mønstre
i den måde, hvorpå forskellige mennesker bevæges?
Thomas Meldgaard
Tørklædet som tegn. Tilsløring og demokrati i en globaliseret
verden
Inge Degn og Kirsten Molly Søholm (red.) (2011): Tørklædet som
tegn. Tilsløring og demokrati i en globaliseret verden, Århus: Århus
Universitetsforlag. 194 sider. ISBN 978 87 7934 6253. Pris 198,00 kroner.
En læseværdig bog! Enklere kan det vist ikke siges. Og i særdeleshed er bogen værd at
læse, hvis man påtænker at forholde sig til tørklædet i udstillingssammenhæng og ønsker at
sætte denne ellers umiddelbare trivielle beklædningsdel ind i en aktuel kulturel og politisk
sammenhæng. Det er en bog, man bliver klogere af. Man får et nuanceret indblik i en
kompliceret situation, som i bund og grund handler om et enkelt stykke tekstil, der i al sin
uskyldighed kan få sindene i kog hos mest af alt de, som ser på tørklædet og mindst af alt
dem, som bærer det. For, som det kommer frem i flere af bogens bidrag, er det sjældent, at de
kvinder, som bærer tørklæde, ytrer sig om, hvad det betyder for dem, hvorfor de gør det, og
hvordan de verserende særlig politiske debatter påvirker dem i deres tildækkede hverdag.
Emnet er højspændt. Det handler om religion, politik, magt og ikke mindst kvinder. Og det
er næsten snarere reglen end undtagelsen, at der i avisen beskrives en konflikt, som vedrører
muslimske kvinders brug af tørklæde.
Bogen er struktureret i to dele. Første del belyser tørklædet historisk og som kulturelt
tegn. Anden del omhandler de aktuelle og internationale politiske debatter om tørklædet,
som de har udfoldet sig i medierne omkring de forskellige løsningsmodeller i henholdsvis
Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. Bidragsyderne har tilsammen en bred faglig tilgang til emnet
(om end overvejende humanistisk) fra antropologi, over etnologi, historie, fransk, tysk, teologi
til statskundskab. Det giver belysningen af emnet både synkron og diakron dybde.
Meget passende indleder etnograf Ole Høiris bogens første kapitel med dilemmaet i
den vestlige del af verden om opfattelse og omgang med det partikulære og det universelle.
To uforenelige størrelser, hvis det står til forfatteren, men som samtidig viser, hvordan
(romantiske) forestillinger om særegne kulturer gentagende gange er blevet forsøgt koblet
61