Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

2. Detalje af kjolens stof, der viser de broderede
blomtserbuketter. Broderiet er udført i flere forskellige
teknikker, således almindelig fladsyning, snoede
knudesting og schattersting. Tilh. Odense Bys Museer,
Foto: Anders Myrtue
40
beskæftigede. Broderiet er udfærdiget medens
stoffet var opspændt i store kvadratiske trærammer.
Broderiet er udført i silke på silke,
og blomsterne og udførelsen er helt klart ikke
europæiske. Broderierne er udført, så der er ni
forskellige blomstermotiver, der gentages for
hver tredje række. Farverne er grøn, lys grøn,
lys rød, lys brun og lys blå. Stingene er, som de
kendes i silkebroderi: schattersting, spiralknuder
2 og almindelig fladsyning. Det giver en fin
effekt i de enkelte motiver. Bagsiden af broderiet
er uden vedhæftninger og bærer præg af,
at der har været fart over feltet. Måske har de
broderende kvinder arbejdet på akkord? (har
nogle af Dragtjournalens læsere viden herom
og om produktionen i det hele taget, hører jeg
gerne herom). Først i 1828 i Elsass opfandt Josua
Heilmann broderimaskinen.
Skørtet består af seks bredder på 48 cm, der
er syet sammen med bagsting. Skørtets højde
er 114,5 cm og vidden 2,92 meter. Skoningen
er af fint ni cm bredt hørlærred, påsyet med et
lille overlap af lærred på ganske få m.m. mod
kanten, således at det er lærredet, der tager
sliddet, en meget raffineret lille effekt. Skørtet
er lagt i læg, fire små læg på ½ cm skiftende
med et læg på en cm, og påsyet livstykket,
således at læggene falder smukt fra ryggen.
Denne type af læg kaldes ”stående” læg. Påsyningen
er sket med ret grove bagsting over 55
cm. Der er således sket en omsyning til empi-
resnit. Efter naturens love er taljemålet jo langt mindre omfangsrigt end målet under busten, og
der er ved omsyningen således kommet til at mangle en forbredde på kjolen. Taljemålet i det
oprindelige liv er 53 cm, og målet under busten er 73 cm, der mangler 20 cm i, at kjolen når
sammen fortil.
Kjolens liv er syet i den traditionelle facon med flynderryg 3. Livet er hele vejen igennem
foret med fint hørlærred. Livet snøres fortil i foret med seks snørehuller, og snøringen skjules
af et overlap af silkestoffet udvendigt, der har været lukket med nåle. I foret er der indsyet
tre stivere bagtil og to stivere fortil. Der er ingen sidesømme i livstykket. Livet er fortil dybt
udringet. Påsyningen af skørtet er sket 12 cm over livets underkant, der er ingen spor af en
tidligere påsyning. Ærmerne er snævre og helt enkle uden pynt og faconsyede. Længden er 38
cm fra skulder til albue, og fra albuen til underkant er der syv cm, hele ærmet er foret med fint
hørlærred. At kjolen har været brugt, vidner svedpletter i ærmegabet om.
Der hersker ikke tvivl om, at omsyningen har været et forsøg på at leve op til empiremodens
nye krav. Hvorvidt kjolen har været anvendt efter denne omsyning er et spørgsmål. Måske har
kjolen været anvendt over en chemisekjole, der var meget populære i 1790erne? 4 En anden mulighed
er, at ejeren har opgivet omsyningen.
2 Spiralknuder fremkommer ved at syersken vikler tråden rundt om nålen inden den stikkes igennem stoffet.
3 En flynderryg er et snit, hvor ryggen deles i tre stykker stof, hvoraf det midterste har form som en fladfisk
4 Andersen, Ellen. Moden 1790-1840 s. 22