Dragtjournalen - årg. 5 Nr. 7 2011 (PDF - 2,7mb) - Dragter i Danmark

Broderier udført i slyngesting – Tornehave bruger betegnelsen tungesting – inddeler Tornehave
i tre grupper alt efter teknisk fremgangsmåde og fremkomne mønstre og motiver. 10
Hun gengiver bl.a. et håndklæde fra Falster, som minder om ”hovedpersonen” i denne artikel,
genstand nr. 3080. Stykket fra Falster har Elna Mygdal fra Dansk Folkemuseum fotograferet i
1921, men mig bekendt har hun aldrig publiceret det, hverken i billede eller tekst. Men hun har
altså kendt til dets eksistens. 11
Elna Mygdal er en af de betydeligste enkeltpersoner inden for dansk tekstilhistorie. Hun blev
ikke alene Danmarks første kvindelige museumsinspektør, hun blev også retningsgivende for
dansk tekstilforskning og for museernes indsamlingsstrategi. Hun blev ansat på Dansk Folkemuseum
og blev opfordret af museets stifter Bernhard Olsen til at arbejde med tekstilhistoriske
studier. Mygdal adskilte sig fra mange af samtidens øvrige skribenter ved ikke kun at anvende
kunst- og kulturhistoriske kriterier i sine analyser og vurderinger; hun brugte også sine egne
erfaringer som kunsthåndværker og lærer og skrev om materialer, teknikker og udførelser som
den naturligste ting. Med sin position i uddannelses- og museumsverdenen samt sin faglige og
ikke mindst æstetiske holdning kom hun til at præge dansk tekstilforskning i mange år frem.
12
I 1921 havde Elna Mygdal været ansat i to år på Dansk Folkemuseum, og vi kan derfor formode,
at hun var meget opmærksom på at finde eksempler på tekstiler, der var specielle, eller
som hun fandt var særligt danske i hele deres fremtræden. Sandsynligvis har tekstilet med de
grove slyngesting og de store gennembrydninger hverken passet ind i samtidens kulturkanon eller
kunnet honorere hendes egne æstetiske krav, som vi bl.a. kender dem fra hendes anmeldelser
af kunstindustrielle udstillinger. Heri lægger hun vægt på både teknisk perfektionisme og kompositorisk
stringens. Hun var selv uddannet til, hvad vi i dag ville betegne som tekstildesigner,
og hun vandt priser for sine egne tekstiler og tegninger, også internationalt. Hun vidste således,
hvad hun talte om.
Stykket fra Falster sætter Tornehave i sin gruppe nr. 2 ud af 3 grupper, og hun betegner
gruppen som ”… nogle meget særprægede arbejder”, som hun kun har mødt på Falster. De
udmærker sig ved, at der er ”huller” i tungestingsnettene. 13 På bogens billeder kan man se, at
hullerne er runde eller ovale som på nr. 3080. Tornehave hjælper os således til at udpege ”meget
særprægede arbejder”, og i hendes optik vil det bl.a. sige arbejder, der har lange aner bagud.
Tornehave slutter afsnittet med gennemgang af slyngestingsbroderierne med følgende overvejelse:
”Ser man på et sådant groft udført arbejde, så er det svært at erkende, at dette skulle være
en repræsentant for det mest forfinede, der er frembragt med nål og tråd, de syede kniplinger.
Den spinkleste og letteste blandt disse er den belgiske point de gaze, der udmærker sig med sin
spindelsvævsfine grund, syet med meget åbne tungesting. Det har de tilfælles med de grove,
danske syede kniplinger, der er repræsenteret i dette kapitel.” 14
I dag må vi så glæde os over, at Tornehave var i stand til at erkende sammenhængen og delagtiggøre
os i den – og samtidig begræde, at Elna Mygdal ikke præsenterede os for sine mulige
10 Også Bonniers Store Håndarbejdsleksikon beskriver slyngestinget under betegnelsen
tungesting, som af de fleste forbindes med broderi. Men da stinget har været anvendt i mange andre
sammenhænge end broderi, fx knipling, nålebinding og vidjefletning, foretrækker jeg termen
slyngesting.
11 Tornehave 1988:67-68.
12 Mange af de efterfølgende tekstilforskere havde en lignende omend kortere uddannelse med
stærk tilknytning til uddannelsessektoren og skrev bl.a. lærebøger, hvori de videreførte de gamle
teknikker i forenklet form. Se artikler i Dansk Kvindebiografisk Leksikon om Margrethe Hald, Erna
Lorenzen, Gudrun Andresen, Charlotte Rud, Margrete Drejer, Paulli Andersen, Laura Halkjær
Kristensen og Gertie Wandel.
13 Tornehave 1988:67.
14 Tornehave 1988:74.
11