Download Spis Bare nr 6

10
spis bare
jun 2009
Franskmænd er kendt for deres hang til god rødvin og fede oste. Alligevel
er overvægt ikke et problem for franskmændene i samme grad
som for f.eks. amerikanerne. Det er fordi franskmændene er bedre til
at nyde maden, hævder den franske sociolog Claude Fischler. Han står
bag et stort sammenlignende studie af spisevaner i USA og en række
europæiske lande.
du er hvordan,
du spiser
tekst: karen lynggaard .2 De omkring 50 klapstole i Cateringfirmaet
Claudias gamle fabriksbygninger på Amager var tæt besat af
ernæringseksperter, kokke og andre madentusiaster, da den franske
madsociolog Claude Fischler i tre timer holdt salen fangen
med sine forskningsresultater. De peger på, at måltidet og fællesskabet
omkring maden tilsyneladende er vigtigere end sammensætningen
af fedt, protein og kulhydrat, når vi leder efter årsager
til overvægt og andre livsstilssygdomme forårsaget af maden.
Claude Fischler lagde ud med at anskueliggøre det franske paradoks;
statistikker der viser, at franskmænd spiser lige så fedt og
har samme kolesterolniveau som borgere i en stribe andre europæiske
lande og i USA. Men at ikke nær så mange franskmænd dør
af hjerte- karsygdomme som folk i de øvrige lande. Franskmændene
har tilmed det gennemsnitligt lavest BMI i Europa – selvom
den vestlige verdens fedmeepidemi også er ved at snige sig ind på
franskmændene.
Madkultur
Claude Fischler har ikke en fysiologisk forklaring på, hvorfor
franskmændene sundhedsmæssigt tager teten. Men hans studier
af spisevaner i USA, Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Italien og
Tyskland viser, at der er stor forskel på madkulturen i de forskellige
lande. På baggrund af de forskelle vurderer han, at sundhed
ikke nødvendigvis fremmes af måltider, der har fokus på næringsværdi,
men af måltider, der glæder smagsløgene, spises i selskab
med andre og følger bestemte ritualer.
– Franskmænd diskuterer kvaliteten, duften og smagen af en
madvare. De er optaget af, hvilke råvarer, der er sæson for, og
hvordan måltidet er tilberedt. Amerikanere lægger derimod vægt
på næringsværdien, sammensætningen af fedt, protein og kulhydrat.
Men de lægger også vægt på mængden af mad. Vi kunne
f.eks. konstatere, at portionerne i en amerikansk McDonald’s er
23 procent større end i samme kæde i de øvrige seks lande, vi undersøgte,
sagde Fischler.
Spisetid
Hans studier viser, at franskmænd sætter et særligt tidsrum af
til at spise, og at der er regler for, hvordan måltidet skal forløbe.
Hvor amerikanere og englændere i højere grad spiser fastfood og
spiser, mens de er på farten eller helt springer måltiderne over.
Hver dag året rundt mellem klokken 12 og 15 sætter 54 procent
af alle franskmænd sig ned for at spise frokost. Altså ikke noget
med hurtigt at stoppe en sandwich i munden. Det er nemlig ikke
at spise, mener franskmændene. Til sammenligning er det kun 17
procent af alle englændere, der sætter sig til bords i samme tidsrum.
Også borgere fra Italien og Schweiz sætter pris på at holde
pause for at spise og sætte sig sammen om et måltid. De lægger
samtidig vægt på de enkelte fødevarers kvalitet og spiser mindre
portioner end amerikanerne.
– At spise er et primært, fysiologisk behov. Men det er også et
socialt anliggende. Der er uskrevne regler omkring måltidet i alle
kulturer, sagde Fischler.
Han forklarede, at romerne og grækerne med deres dyreofringer
til guderne og efterfølgende festmåltider, hvor særligt udvalgte
gæster blev inviteret til bords, har været med til at lægge grunden
for de regler for måltidet, der eksisterer i Frankrig, Italien og
andre europæiske lande i dag. Det er regler, der blandt andet lægger
vægt på, at måltidet er velkomponeret og velsmagende, og at
man deler maden ved bordet.
Kosten og det frie valg
For amerikaneren og englænderen er der fokus på ernæring. De
amerikanske deltagere, som var med i en af Fischlers undersøgelser,
gav denne respons på spørgsmålet om, hvad det vil sige ‘at
spise ordentligt’: ernæringsmæssigt korrekt sammensat kost,
at spise for at undgå sygdom, ikke spise for meget fedt og spise
mange grøntsager.
– De spiser ikke mad. De spiser ‘kost’, som de kategoriserer som
henholdsvis god eller dårlig ernæring, forklarede Claude Fischler t