Download Spis Bare nr 6

22
spis bare
jun 2009
Hvad skal der til? Små, runde babykartofler uden jord og med ensartet
skind. Store, fyldige bagekartofler lige til at stikke i ovnen. Sunde
kartofler med højt indhold af særlige næringsstoffer. Nostalgiske,
gamle kartoffelsorter. Eksotiske kartofler i sjove farver fra fjerne egne.
Eller gourmetkartofler af høj klasse, markedsført på linje med kvalitetsvine,
spørger Anette Thybo.
comeback for kartoflen
tekst: tina juul rasmussen .2 Fødevareforskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet har i de sidste tre år spurgt sig selv
– og en hel del andre mennesker, hvad der skal til, for at få os til at
spise flere kartofler. I projektet ‘Gourmet Potatoes – the roots of
wellness and healthiness’ har målet blandt andet været at finde
svar på, hvordan vi danskere kan lokkes til at skifte pasta og ris
ud med den mere traditionsrige kartoffel på middagsbordet. Og
hvordan kartoflen kan slippe af med sit image som kedelig, usund
og besværlig.
– Vi ved, at kartoflen er en god energikilde, rig på mineraler og
vitaminer, fibre og sekundære plantestoffer, og kartoflen giver en
god mæthedsfornemmelse. Derfor anbefaler man, at vi danskere
skal spise kartofler. Spørgsmålet er så, om en bedre kvalitet og
mere information om, hvordan man kan tilberede en given kartoffel
på en spændende måde, kan få forbrugerne til at spise flere af
dem. Det har vi blandt andet undersøgt gennem interviews med
alle – fra avlere over producenter, industri, pakkerier og detailleddet,
fortæller Anette Thybo, kemiingeniør, ph.d og forskningsleder
på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet.
Konsistens og udseende vigtigst
Baggrunden for forskningsprojektet er især, at danskernes forbrug
af kartofler omtrent er halveret over de seneste 20-30 år.
Men den gode nyhed er ifølge forskningslederen, at den negative
udvikling er stagneret, og salget af kartofler har fundet et stabilt
leje de seneste to-tre år.
Én ting er hun desuden allerede nu sikker på, selvom resultaterne
af de tre års forskning endnu ikke helt er opgjort.
– Kartofler skal være convenient, altså nemme at have med at
gøre, hvis vi skal købe flere af dem. Vi har for travlt til at stå og
vaske og skrælle, når vi højst bruger 20-25 minutter på aftens -
maden.
For eksempel ved vi, at netop gourmet-pakningerne med små,
lækre babykartofler har øget salget. Barrieren er, at de er dyre
sammenlignet med ris og pasta. Men vi håber, at vores projekt
også afdækker, hvor meget forbrugerne vil betale for kvalitets -
kartofler.
Konsistensen er vigtig
I kartoffelprojektet har forskerne både benyttet sig af et professionelt
trænet smagspanel til at vurdere kartoflers mange egenskaber,
fået input til opskrifter og tilberedning af kartofler fra
Meyer’s Madhus, haft kokkeelever og smagsdommere til at vurdere
kartoflers egnethed til mos, kogning og tilberedning i ovn.
Og senest har man gennemført en forbrugerundersøgelse i to
store indkøbscentre.
Således har forskerne samlet en ganske præcis beskrivelse
af kvaliteten i den enkelte type kartoffel og har en god ide om,
hvad forbrugerne lægger vægt på, når de vil have en kartoffel på
bordet.
– To af de vigtigste kvalitetsparametre er et flot udseende og en
god konsistens. Er den hvidgul, fast, glat og ensartet i overfladen
eller klistret, melet og udkogt? Det kommer faktisk før smagen,
fordi der ofte er meget andet i et måltid, som bidrager til smagen.
– Jo, en nyopgravet kartoffel smager da dejligt, men sæsonen for
den er så kort, så når vi køber kartofler til andestegen juleaften,
tæller udseende og konsistens, siger Anette Thybo.
Mærkning af kartofler
Hun håber, at dataindsamlingen i projektet kan bruges til en
bedre mærkning af kartoflerne til forbrugerne. På etiketten
kunne der f.eks. stå: ‘velegnet til ovn’.
– Nogle producenter er allerede tyvstartet, men vi håber, vi kan
levere mere evidens om, hvordan det bedst kan gøres – og dermed
sætte kvaliteten af kartoflen på dagsordenen, siger Anette
Thybo, som ikke lægger skjul på, at hun håber på et comeback
for kartoflen .
– Jeg håber, at vi vil se et større forbrug, takket være det fokus,
der igen er kommet på kartoflens kvaliteter og muligheder gennem
kampagner, kartoffelpartnerskab, forskning osv. 2.