Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

stens velgørende effekt. 319 Den ægte, korrekte kunstanskuelse synes dog uden for me- nigmands rækkevidde, eftersom hans tilværelse var bundet til materielle, praktiske forhold. At være indspundet i hverdagslivets materialitet var en fundamental brist i relation til kunstbetragtningen. Som Winckelmann skrev om muligheden for at føle det kunstskønne: “Dieser Vorschlag aber ist, wie dieser Entwurf, nicht für junge Leu- te, welche nur um ihr nothdürftiges Brod lernen, und weiter nicht hinaus denken können, welches sich von selbst verstehet, Sondern für die, welche, nebst der Fähig- keit, Mittel, Gelegenheit und Muße haben, und diese ist sonderlich nöthig. Denn die Betrachtung der Werke der Kunst ist, wie Plinius sagt, für müßige Menschen, das ist, die nicht den ganzen Tag ein schweres und unfruchtbares Feld zu bauen verdammet find”. 320 Den jævne mands partikulære perspektiv, binding til kropsligt, mekanisk ar- bejde, sanselige, nytteorienterede forhold til verden betød, at han stod uden for den æstetiske attitude, der fordrede evnen til at abstrahere, generalisere, indtræde i en hø- jere, universel position og derved uddrage sandheden om kunsten. Det rette kunstforhold stod i modsætning til folkets forlystelseskultur; kunsten var mere end, i Abildgaards ord, “sandselig Fornøielse eller Tidsfordriv”. 321 Akademiker- ne og de såkaldte kunstelskere lagde kraftig afstand til den indstilling, der tænkte bille<strong>dk</strong>unsten inden for sanselighedens, morskabens rammer. 322 Kunsten skulle tværti- mod, i Wiedewelts formulering: “... opvække Høyagtelse, og exprimere det store, som er egentlig den første og fornemste Sag udi Konsten til at indtage en Tilskuer”. 323 Modsætningen mellem disse tilgange opleves i en radering fra år 1779 af den tone- angivende polsk-tyske maler, kobberstikker og senere hen direktør for Det berlinske 319 Jf. Abildgaard 1786 pp. 10-11, Christensen 1999 p. 128, Hviid 1786 p. 6. Abildgaard siger bl.a.: “... at Kunsterne have en vigtig Indflydelse paa det menneskelige Selskab; at de forædle Følelserne; at Kunsterne ere et vigtigt Middel til at forekomme en stor Deel af den Fordærvelse, som ellers vilde i de store Stæder blive en Følge af det indespærrede Liv, og Udelukkelse fra den Leilighed, Landmanden dagligen haver til at faae Indtryk af det Skiønne i Naturen ...” (Christensen 1999 p. 128). 320 Johann Joachim Winckelmann: Abhandlung von der Fähigkeit der Empfindung des Schönen in der Kunst, und dem Unterrichte in derselben. Dresden, Waltherischen Buchhandlung, 1763, p. 15. Vedr. den jævne befolknings manglende kunstsmag pga. dets materielle eksistens, jf. Barrell 1992 pp. 41-42, Bohls 1993 pp. 20-21, 30 ff, Cottom 1981 p. 368. 321 Christensen 1999 p. 128. 322 Abildgaard taler bl.a. om “... den tænkende Tilskuer der icke betragter et Malerie som en broderet Klædning ...” (Christensen 1999 p. 92), og digteren og kunstkritikeren Thomas Thaarup konstaterer bl.a., at kunsten “... forskaffer et Folk meget vigtigere Fordele end den blotte Morskab” (Thaarup 1785 p. 83). 323 Wiedewelt 1762 p. 6. 115
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodowiecki (fig. 35). I en serie af stik illustrerer Cho- dowiecki den forkerte og rigtige attitude i en række sociale forhold, deriblandt kunstbetragtningen. Her modstilles den fejlagtige og forkastelige indstilling, karakteriseret som sanselig, fysisk (berørende), morskabsorienteret, højlydt, livlig, munter, med den sande anskuelse, der skildres som kontemplativ, stille, andægtig. Kunstakademiet forsøgte, til tider meget øjensynligt, konkret, at indgive tilskuerne den rigtige højagtende attitude over for kunsten. Bl.a. havde man ved salonen år 1778 udstillet en model af Wiedewelts sarkofag til Frederik V i Akademiets forsamlingssal. For at skabe den rette stemning dækkede man de store vinduer til, således at værket kun blev ramt af lyset fra vinduerne i salens loftslanterne, hvilket ifølge en betragter: “... indgive stille Alvorlighed og høytidelig Sorg, naar man betragter Mindet”. 324 Ved udgrænsningen af pøblen og iscenesættelsen af den kontemplative, andægtige tilskuer stilede man mod et rum, der stod i skarp kontrast til den ellers vulgære verden. 325 Selv om pøblen primært stod for skud, var beklagelsen over det sanselige, lystelige kunstforhold ikke udelukkende møntet på denne samfundsgruppe. Denne åbenbare ærgrelse var måske nærmere udtrykket for en endnu større frustration, nemlig at store dele af overklassen, dvs. adelstanden, også forholdt sig til kunsten ved en iflg. akademikerne beskæmmende optik. Uviljen kunne i relation til denne gruppe selvfølge- lig ikke formidles så utvetydigt, håndfast som i forhold til det jævne folk. I denne sammenhæng var den primære problematik: bille<strong>dk</strong>unstens forståelse som luksusartikel og derved placering i en ramme, der generelt satte sanselige, materielle kvaliteter over det åndrige, dybsindige forhold, den sande forståelse. 326 Overklassen havde ikke fået øjnene op for denne praksis, og akademikere og kunstelskere klagede sig over den manglende kunstinteresse. 327 Som kataloget for salonen år 1794 erklærer 324 Meldahl 1906 p. 19. 325 Forståelsen af udstillingsrummet havde klare anknytninger til bl.a. det religiøse rum. Som den tyske forfatter og kunstentusiast Wilhelm Wackenroder år 1797 skrev om de tidlige museer: “... temples where in silent humility one may admire the great artists as the highest earthly beings” fri for “the vulgar flux of life”, eller som Philipp Otto Runge karakteriserede museumsrummet, hvor “... a higher devotion prevails than in church” (Niels von Holst: Creators, Collectors and Connoisseurs: The Anatomy of Artistic Taste from Antiquity to the Present. London, Thames and Hudson, 1967, p. 216). 326 Christensen 1999 p. 128, Kryger 1991 pp. 353-356, 391 ff, Mortensen 1990 p. 80. 327 Jf. Baden 1798 pp. 11-12, Bärens 1791 pp. 264, 267 ff, Mortensen 1990 p. 36, Marianne Saabye: “Wiedewelt - kunstakademi og kunstpolitik” i: Kryger, Lund, Brøgger 1986 p. 70-71, Thaarup 1785 pp. 83-84. Abildgaard sag- 116
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58:
langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160: FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162: BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164: EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166: GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168: JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170: LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?