Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

gør i Overvågning og straf vedrørende etableringen af en tegneskole år 1737 for lærlin- ge på den parisiske Gobelin-fabrik. 22 Også tidens kunstakademikere synes bevidst om uddannelsens disciplinære ka- rakter. Den indflydelsesrige kunstner og præsident for The Royal Academy of Arts, Sir Joshua Reynolds, proklamerer i hans Discourses on Art, fremlagt i perioden 1769- 1790, vedrørende akademielevens indledende uddannelse: “This period is, however, still a time of subjection and discipline”. 23 Lignende erklæringer findes andre steder i foredragene. Kunstakademiets disciplin var langt fra en fuldstændig ny dimension i den billed- kunstneriske uddannelse. Den tidligere mesterlære eller værkstedslære havde tydeli- ge disciplinære aspekter. Forskellen synes at ligge i omfanget, intensiteten, forfinelsen af uddannelsesteknikkerne. I omsvinget fra mesterlære til kunstakademi har man ofte fremhævet bevægelsen fra praktisk til teoretisk skoling, dvs. overgangen fra håndens til åndens dannelse. En sådan modstilling synes at simplificere forholdet. Faktum er, at den akademiske uddannelse i høj grad var en kropslig bearbejdning, og at kunstakademiet videreførte adskillige elementer fra tidligere tiders uddannelsespraksis. Den kropslige disciplinering synes endog at have en større betydning, en større nød- vendighed inden for kunstakademiet. Som tidligere nævnt modsvarede den disciplinære magtøkonomi det 18. århund- redes tanker om et friere individ. Noget lignende bemærkes inden for billedkunstens verden. Kunstakademiet efterstræbte en revaluering af billedkunsten fra mekanisk til fri kunst, hvilket indebar en demontering af det dominerende lavssystem. En status som fri kunst betød nye problematikker i forhold til en styring og kontrol af den bil- ledkunstneriske praksis. Hvor lavssystemet i høj grad forsøgte at fiksere udfoldelsen ved lov, dvs. ved udførlige, gennemgribende regulativer vedrørende det billedkunst- neriske arbejde, og håndterede overtrædelser ved bøder eller korporlig afstraffelse, anlagde kunstakademiet en radikal anderledes attitude. 24 Man ønskede at undgå la- 22 Foucault 2002b pp. 172-173. 23 Sir Joshua Reynolds: Discourses on Art. New Haven, Yale University Press, 1997 p. 26. 24 Vedr. lavets lovbefalende praksis, jf. Berg 1922 pp. 10-12, Dybdahl, Dübeck 1983 pp. 73, 263, Grandt-Nielsen 1982 pp. 157, 159-161, 164. 15
vets direkte, åbenbare bestemmelse, men samtidig aktivere en særlig form for kunstnerisk udøvelse, en bestemt kunstnerisk kurs. Den kunstakademiske institution var et svar på problemstillingen: Hvorledes sty- rer man en fri kunst? I denne sammenhæng synes disciplinen at have en fremtræden- de rolle. Den nøje, kontrollerede strukturering af elevens kunstneriske forhold moti- verede en bestemt væremåde, dvs. sikrede den akademikunstneriske anskuelse. Re- guleringen af tid og rum fæstnede sig i kroppen og blev afsætspunkt for den kunstneriske praksis. Disciplinen synes at være mest intensiv, fokuseret i den tidlige fase af uddannelsen. Med tiden løsnedes grebet, men fundamentet for denne kunstneriske “frisættelse” var en kropslig disciplinering, der ansporede en særlig adfærd. ▪ Selvledelse Det rent disciplinære perspektiv har dets mangler i forhold til en behandling af kunstakademiets styringspraksis. Der er trods alt tale om en forholdsvis simpel magtrelati- on, hvor utilslørede, åbenbare styrkeforhold bevæger subjektiveringen. Det formår at lægge et fundament, men synes ikke tilstrækkeligt i fremstillingen af den kunstneriske ledelse. Disciplinen er for alvor interessant i de tilstande, hvor der forekommer en sløring af magtforholdet, hvor subjektet selv påtager sig styringens administration, dvs. ubemærket leder sig selv. Kunstneren er tiltænkt en position som relativt uaf- hængigt individ, en selvstændig, selvberoende skaber, hvilket gør det formålstjenligt at inddrage andre aspekter i Foucaults behandling af selvledelsen. Jeg vil derfor fremdrage Foucaults fremstilling af moralske forhold og dertil knyt- tede selvpraksiser. Moral skal i denne sammenhæng forstås bredt, dvs. som forestil- linger om den rette adfærd, gode væremåde snarere end den specialiserede, fagfiloso- fiske beskæftigelse. Foucaults studier i den sene del af forfatterskabet vedrører i høj grad forbindelsen mellem overordnede styresystemer og individets selvudfoldelse af ledelsen. Således analyseres styringsrationaliteten inden for en række samfundsfor- mationer. Foucault behandler bl.a. antikkens problematisering af nydelsesforholdet, det kristne pastorats ledelsesformer og den statslige socialomsorg, som den fremtræ- der i det 18. og 19. århundrede. I denne kontekst udvikledes begrebet “gouvernemen- 16
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19: af individets forhold bliver et pri
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?