Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

Spørgsmålet om følelsesudtrykkenes akademiske håndtering er omspændende og komplekst og vil, pga. af specialets prioriteter, ikke blive behandlet videre. 141 Betrag- ter men de danske akademielevers overlevende forsøg vedrørende afbildningen af udtryk, eks. i forbindelse med medaljekonkurrencer, virker disse noget famlende, som om eleverne forsøgte at være på den sikre side ved blot at anvende et snævert standardrepertoire. 142 Ansigtsudtrykkene er generelt blanke, dvs. besidder en intetsi- gende, ensartet karakter, hvilket tyder på, at eleverne har været noget utrygge og uformående i denne praksis. Den noget famlende attitude synes i det hele taget at væ- re et fremherskende træk i mange facetter af Det danske Kunstakademis tegnepraksis i sidste halvdel af det 18. århundrede, hvilket nok beror på, at Akademiet var en ung, forholdsvist begrænset institution, uden de nødvendige ressourcer til fuldkomment at implementere dets ønsker. Det bør pointeres, at den kunstakademiske praksis implicerede en større eller mindre diskrepans mellem uddannelsesteknikkernes ønskede funktion og deres faktiske effekt. De akademiske ledelsestaktikker bevægede sig i et komplekst, friktionsfyldt og til tider genstridigt rum og nåede derfor aldrig en total fuldstændiggørelse. Akademiets magtrelationer var mangfoldige, sammensatte, på- virkelige og indebar en reversibilitet, dvs. en potentiel modmagt. ▪ Den serielle, kumulative uddannelse Den kunstakademiske uddannelse baseredes på en fastsat gennemgang af forskellige stadier, dvs. en trinvis indlæring med en stigende sværhedsgrad. For at blive kunst- ner måtte den akademistuderende gennemgå en serie gradvis mere komplekse øvel- ser, indtil han afslutningsvis bemestrede den akademiske praksis. Akademiet opdelte undervisningsstoffet i en række elementer, som måtte tillæres successivt, og for at sikre elevens succes i denne praksis implementeredes en mængde graduelle prøver. they have found suitable to employ for the expression of one or the other passion in the rendition of a head” (Cochin, Diderot 1954 p. 11). 141 Foruden akademiets ekspressionsteoretiske virksomhed kunne man inddrage den beslægtede fysiognomiske beskæftigelse, dvs. teorierne angående relationen mellem menneskets ydre og dets karakter, hvor Le Brun også leverede et vægtigt bidrag, og som i slutningen af d. 18. årh. fik en opblomstring, bl.a. ved schweizeren Johann Casper Lavaters værker. Vedr. Lavater og hans indflydelse på danske forhold, jf. Christensen 1999 p. 161, Kemp 2007 pp. 68 ff, Kemp, Wallace 2000 pp. 107 ff, Sass 1986 p. 30. 142 For illustrationer af malerier fra Akademiets guldmedaljekonkurrencer, jf. Salling 1975. 57
Kropstegningen indledtes med tegning efter plancher, dernæst efter skulpturer og afslutningsvis efter den levende model, og hver fase var igen hierarkiseret, således at man begyndte med enkeltdele for derefter at begive sig ud i mere komplekse størrel- ser. Eks. i planchetegningen hvor man indledte med øjne, ører, næse... for efterfølgen- de at tegne hele hovedet og så fremdeles, indtil man kunne tegne hele kroppen. En slags ABC for kropstegningen. 143 Denne kunstuddannelse forsøgte at erstatte den traditionelle mesterlære, lavsud- dannelsen, hvor eleven, eller retteligt lærlingen, indgik i et personligt læringsforhold til en fagmester, en autoriseret erhvervsudøver. Mesterlæren var en kontraktlig over- enskomst mellem mesteren og lærlingen, hvor førstnævnte var forpligtet til at indvie sidstnævnte i sin faglige viden, hvilket foregik ved varierende demonstrationer, pri- mært i forbindelse med værkstedets forhåndenværende arbejde. Undervisning i den moderne betydning af ordet var minimal. Den afgørende indlæring foregik ved delta- gelse i produktionsprocessen, hvor eleven forsøgte at eftergøre den demonstrerede praksis og gradvist blev involveret i mere komplicerede aspekter. Uddannelsen blev afsluttet ved en enkelt prøve, der godkendte elevens forløb en bloc. Mesterlæren var overordnet set en noget usystematisk, ustruktureret uddannelsesform, uden definere- de undervisningslokaliteter, uden fastsatte niveauinddelinger, og mærket af den enkelte mesters foreliggende praksis. Elevens udvikling effektueredes i en omskiftelig, tilfældigt præget kontekst, ved en ikke fikseret tid. 144 Akademiets serielle, kumulative uddannelsesform involverede en disciplinær tid, en bemægtigelse af uddannelsesforløbet gennem etableringen af en bestemt sekvens, der sørgede for at eleven undergik en afpasset, opbyggende proces for afslutningsvis at udtræde med den tilstræbte færdighed. Ved regelmæssige tilsyn og gradvise prø- ver sikrede man sig, at elevens praksis var korrekt, dvs. kvalificeret til næste stadium, 143 Læse-/skrivetræningens ABC, hvor den studerende gik fra enkelte bogstaver til ord til hele sætninger osv., var et ofte anvendt billede på, hvorledes tegnepraksisen burde bedrives, jf. titlen på Fosies tegnebog, jf. desuden Bolten 1985 pp. 192, 245, 313, Dickel 1987 pp. 207-208, 245 ff, Goldstein 1996 pp. 30, 44, Kemp 1979 p. 127. 144 Lavskunstnere og til dels hofkunstnere havde et bredt, flersidigt fagområde, eftersom de både var involveret i “kunstnerisk” og “håndværksmæssigt” maleri (og hvad som ligger derimellem), hvilket må have givet mesterlæren en yderligere diversitet i forhold til den akademiske uddannelse og derved en mere omvekslende form. Kunstakademiets undervisning fokuserede stort set eksklusivt på historiemaleriet og især den implicerede kropsforståelse og kunne derfor nøje anpasse elevens uddannelse mod dette mål. Vedr. mesterlæren, jf. Efland 1990 pp. 22-25, Foucault 2002b pp. 172, 175, Korsgaard 1997 p. 25, Raffnsøe 2002 pp. 25 ff. 58
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40: litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94: ▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?