Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

den om de værker, der er blevet velagtet gennem tiderne, vil kunstneren tilnærme sig en eviggyldig kunstattitude. Denne praksis vedrører dog ikke blot kunsten. Ifølge Reynolds er kunstbedømmelsen en analog metode til blotlægningen af sandheden i de vægtigere, mere seriøse livsopgaver, implicerende den samme stræben efter at fin- de noget fast og vedholdende, som forstanden kan støtte sig til. Fælles er nødvendig- heden af, at betragteren formår at hæve sig over sin partikularitet og derved anskue sagen med en universel retvished: “We pursue the same method in our search after the idea of beauty and perfection in each; of virtue, by looking forwards beyond our- selves to society, and to the whole; of arts, by extending our views in the same man- ner to all ages and all times”. 233 Således var kunstbetragtningen relateret til et adfærdskodeks, understøttet ved selvteknikker, hvorved kunstneren inspicerede, eksaminerede og regulerede sig selv. Kunstnerens selvarbejde stræbte mod etableringen af et universelt, selvforglemmende synspunkt, derved garanterede en korrekt, upartisk behandling af kunstværkerne. Konstitueringen som moralsk subjekt betød en fralæggelse af den personcentrerede horisont, dvs. selvets indordning under den kunstneriske i.e. akademiske orden. Den- ne praksis forsøgte at indplacere kunstbedømmelsen i ubesmittede omstændigheder, hvilket reelt betød i omstændigheder, hvor den akademikunstneriske forståelse råde- de. Således var den kunstneriske moral en styringsmekanisme i tilsikringen af en er- hvervsorden, hvor de bedst kvalificerede i henhold til akademiets målestok blev be- gunstiget. Efterstræbelsen af den universelle, sande kunstanskuelse burde logisk set medføre en udbredt enighed blandt Kunstakademiets deltagere, dvs. afføde en konsensuskul- tur, hvilket eks. var normen inden for den litterære forening Selskabet til de skøinne og nyttige Videnskabers Forfremmelse. 234 Som det følgende afsnit vil anskueliggøre, var det ikke tilfældet inden for Det danske Kunstakademi, der trods udsagn om en eleveret attitude prægedes af særdeles jordnære egeninteresser. 233 Ibid. p. 134. 234 Jf. Parby 2003 p. 46. 87
▪ Akademiets patronisme Forestillingen om en samfundsorden, hvor de dygtigste, mest fortjenstfulde blev be- gunstiget, var ikke begrænset til det kunstakademiske felt, men et generelt træk ved samfundsudviklingen i det 18. århundrede. 235 Perioden manifesterede et opgør med tidligere tiders favoriseringsmåder, markeret i en lang række sammenhænge. Det var således ikke tilfældigt, at man i Den franske Menneskerettighedserklæring fra år 1789 kunne læse at: “All citizens ... are equally admissible to all public offices, positions, and employments, according to their capacity, and without any other distinction than that of virtues and talents”. 236 Denne proklamation var en blandt flere, der eksplicite- rede en fremvoksende, udpræget borgerlig samfundsorden. Bestræbelsen på en foran- dring af de sociale omstændigheder var ligeledes vidt udbredt inden for datidens danske samfund. Stærke kræfter virkede for en ændring i anskuelsen af den personlige status. Man tilstræbte en orden, der vurderede det enkelte individs meritter i stedet for eks. hans indfødte standsforhold. Dette kom til udtryk i en fjendtlighed mod nedarvede privile- gier; en spænding der reflekterede tidens overordnede borgerlig-adelige konflikt, og som bl.a. blev tydeliggjort i P.A. Heibergs velkendte indtogsvise for regentparret fra år 1790: “Ordener hænger man på Idioter / Stierner og Baand man kun Adelen gier / ... / Dog, har man Hierne / Kan man jo gierne / Undvære Orden og Stierne”. 237 Periodens omvurdering af den personlige status inkluderede et ønske om en em- bedspraksis, hvor ansættelser blev bestemt på baggrund af kvalifikationer, dvs. hvor den mest kompetente aspirant blev foretrukket. I denne sammenhæng forsøgte man at demontere et system, hvor personlige kontakter i vid udstrækning afgjorde besæt- telsen af stillinger. Inden for den etablerede praksis var adgangen til embeder, som til mange andre forhold i tilværelsen, i særdeleshed et spørgsmål om personlige forbin- delser, det være i form af eks. familiære anknytninger, altså nepotisme, eller anknyt- 235 Jf. Carson 2002. 236 Carson 2002 p. 82. Citatet stammer fra erklæringens artikel VI. 237 Thomas Bredsdorff, Anne-Marie Mai (red.): 1000 danske digte. København, Rosinante Forlag, 2001, p. 324. Vedr. omvurderingen af den personlige status, jf. Feldbæk 1993 p. 81, Feldbæk 2000 p. 233, Jørgensen 1972 p. 173, Knudsen 1993 p. 27, Nicolaisen 2002 p. 49. Inden for sen-1700-tallets borgerlige kredse blev en hofmand synonym med en person med ufortjent status (Feldbæk 2000 p. 233). 88
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90: den meritokratiske orden; midlet va
Page 91: de, der er påkrævet i dommen om d
Page 95 and 96: om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98: kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100: handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102: Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104: Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106: gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?