Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FORHISTORIEN
Det følgende afsnit vil behandle de billedkunstneriske konflikter, der omgav etable-
ringen af den kunstakademiske institution, og anskueliggøre, hvorledes den akademi-
ske position blev fremdraget ved en primær forskelsættelse til det etablerede lavssy-
stem. Denne proces funderede den kunstakademiske praksis og er derfor vigtig i for-
ståelsen af centrale temaer inden for akademiet. Indledningsvis belyses den europæi-
ske situation, dernæst de danske omstændigheder.
3.1. Den europæiske kontekst. Billedkunst, viden og magt
▪ Et historisk rids
De tidligste eksempler på en kunstakademisk aktivitet henføres gerne til de italienske
bystater i første halvdel af det 16. århundrede. Der er i den sammenhæng tale om små
uformelle forsamlinger af billedkunstnere, hvis sigte er en fælles udøvelse og diskus-
sion af billedkunsten. 33 På baggrund af datidens sprogbrug betegnes forsamlingerne
akademier. 34 Etableringen af et kunstakademi i den mere moderne forstand, dvs. en
formel, reguleret og statslig autoriseret videns- og undervisningsinstitution for billed-
kunst, begyndes først i sidste halvdel af det 16. århundrede. Fortællingen om denne
akademitradition indledes normalt med det florentinske Accademia del Disegno, som
grundlægges år 1563, og som i de følgende årtier suppleres med få andre italienske
kunstakademier. 35 Det italienske initiativ bliver dog i udbredelse og effekt yderst be-
grænset, og omkring midten af det 17. århundrede eksisterer der blot ganske få aka-
demier, og det middelalderligt funderede lavssystem, der holder billedkunsten inden
33 Jf. Goldstein 1996 pp. 10-15, Pevsner 1940 pp. 25-42.
34 Det græsk-antikke ord “akademi” genoplives i Italien i anden tredjedel af d. 15. årh. i benævnelsen af primært
små humanistisk-filosofiske forsamlinger med en fri, uformel karakter (Pevsner 1940 pp. 1-4). I løbet af d.
16. årh. ændres betydningen i retning af en formel, reguleret institution. Med tiden tager mange beskæftigelsesområder
ordet til sig, og antallet øges eksplosivt efter begyndelsen af anden tredjedel af d. 16. årh. (Pevsner
1940 pp. 7-13).
35 Hovedformålet med Accademia del Disegno lå dog i dets repræsentationelle aspekt, mens undervisningen
nærmest var en biting, som oven i købet stort set ikke implementeredes, hvilket også var tilfældet ved andre
akademier (jf. Goldstein 1996 pp. 20-24, Pevsner 1940 pp. 46-48). Først senere opgraderedes undervisningsaspektet.
24