Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

vets direkte, åbenbare bestemmelse, men samtidig aktivere en særlig form for kunst-
nerisk udøvelse, en bestemt kunstnerisk kurs.
Den kunstakademiske institution var et svar på problemstillingen: Hvorledes sty-
rer man en fri kunst? I denne sammenhæng synes disciplinen at have en fremtræden-
de rolle. Den nøje, kontrollerede strukturering af elevens kunstneriske forhold moti-
verede en bestemt væremåde, dvs. sikrede den akademikunstneriske anskuelse. Re-
guleringen af tid og rum fæstnede sig i kroppen og blev afsætspunkt for den kunstne-
riske praksis. Disciplinen synes at være mest intensiv, fokuseret i den tidlige fase af
uddannelsen. Med tiden løsnedes grebet, men fundamentet for denne kunstneriske
“frisættelse” var en kropslig disciplinering, der ansporede en særlig adfærd.
▪ Selvledelse
Det rent disciplinære perspektiv har dets mangler i forhold til en behandling af kunst-
akademiets styringspraksis. Der er trods alt tale om en forholdsvis simpel magtrelati-
on, hvor utilslørede, åbenbare styrkeforhold bevæger subjektiveringen. Det formår at
lægge et fundament, men synes ikke tilstrækkeligt i fremstillingen af den kunstneri-
ske ledelse. Disciplinen er for alvor interessant i de tilstande, hvor der forekommer en
sløring af magtforholdet, hvor subjektet selv påtager sig styringens administration,
dvs. ubemærket leder sig selv. Kunstneren er tiltænkt en position som relativt uaf-
hængigt individ, en selvstændig, selvberoende skaber, hvilket gør det formålstjenligt
at inddrage andre aspekter i Foucaults behandling af selvledelsen.
Jeg vil derfor fremdrage Foucaults fremstilling af moralske forhold og dertil knyt-
tede selvpraksiser. Moral skal i denne sammenhæng forstås bredt, dvs. som forestil-
linger om den rette adfærd, gode væremåde snarere end den specialiserede, fagfiloso-
fiske beskæftigelse. Foucaults studier i den sene del af forfatterskabet vedrører i høj
grad forbindelsen mellem overordnede styresystemer og individets selvudfoldelse af
ledelsen. Således analyseres styringsrationaliteten inden for en række samfundsfor-
mationer. Foucault behandler bl.a. antikkens problematisering af nydelsesforholdet,
det kristne pastorats ledelsesformer og den statslige socialomsorg, som den fremtræ-
der i det 18. og 19. århundrede. I denne kontekst udvikledes begrebet “gouvernemen-
16