Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

on i et givet samfund. 6 Det, der tæller, er de givne, konkrete samfundsrelationer eller
mere præcist: de effekter som afledes af sociale kompleksers mangfoldige styrkefor-
hold. 7 Det er i dette særlige samspil, at magten skal indkredses. Foucault sætter fokus
på magtens konkrete virkemåde, dvs. de bestemte teknikker og refleksionsformer der
aftegner den.
Foucaults forståelse skriver sig op imod en essentialistisk, traditionel magtopfattel-
se, der fikserer magten i et fast, invariant forhold. Denne opfattelse, der betegnes som
den juridiske eller juridisk-diskursive, udlægger magt som noget, nogen er i besiddel-
se af (magthaverne), og konciperer den som negativ, repressiv, dvs. hvis brug under-
trykker individers udfoldelse. 8 Magten forstås inden for en retslig tankegang som lov,
som forbud.
Den juridiske opfattelse af magt er ifølge Foucault en særdeles mangelfuld ansku-
elsesform, forankret i en gammeldags tænkemåde. I en moderne sammenhæng er den
langt fra fyldestgørende. Ved udelukkende at forstå magten i en negativ ramme, dvs.
som undertrykkelse, knægtelse, tvang, får man ikke greb om dens positive karakter,
for som Foucault spørger: “Hvorfor godtager man så let denne juridiske opfattelse af
magten? Og dermed udslettelsen af alt det, der kunne udgøre dens produktive effek-
tivitet, dens strategiske rigdom, dens positivitet?” 9 Foucaults behandling af magt er i
høj grad et forsøg på at illustrere dens positive, produktive dimension i kontrast til
6 Foucault 1994 p. 99.
7 Magten er navnet på den helhedsvirkning, der aftegnes i samspillet mellem mangfoldige styrkeforhold. Som
Foucault bl.a. skriver: “Ved magt forekommer det mig, at man først og fremmest må forstå den mangfoldighed
af styrkeforhold, som er immanente i det område, hvor de udøves, og hvis organisation de konstituerer; spillet
som gennem kampe og sammenstød omformer, styrker og omstiller dem; den støtte som disse styrkeforhold
yder hinanden, så at de kommer til at udgøre kæder eller systemer, eller, tværtimod de forskydninger, de modsætninger
som isolerer dem fra hinanden; og endelig strategierne i hvilke de virker og hvis generelle mønster
eller institutionelle krystallisering legemliggøres af statsapparater, af lovformuleringer, af sociale hegemonier”
(Foucault 1994 p. 98).
8 Prædikatet “den juridiske magtopfattelse” må forstås som en overordnet type, en betegnelse for den traditionelle,
dominerende magtforståelse. Det dækker således over en lang række positioner, hvor de kendteste og
derved Foucaults primære modstandere synes at være den freudianske og marxistiske teoribygning. Vedr. den
juridiske magtopfattelse, jf. Foucault 1994 pp. 87 ff.
9 Foucault 1994 p. 92. Citatet fortsætter: “I et samfund som vort, hvor magtapparaterne er så talrige, deres riter
så synlige og deres redskaber endvidere så målbevidste, i dette samfund som sikkert mere end noget andet har
vist sin opfindsomhed med hensyn til subtile og skarpsindige magtmekanismer, hvorfor finder man her denne
tendens til kun at anerkende magten i forbuddets afskrællede form” (Foucault 1994 p. 92).
9