Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

nå denne status. Indtrædelsen i en æreskultur havde store konsekvenser for billed-
kunstnerens praksis og almene adfærd. 46
Bevægelsen af billedkunst fra en mekanisk til en fri kunst skete i mere eller mindre
åben konflikt med det etablerede, dominante lavssystem og de kvaliteter, det stod for.
Det er derfor ikke korrekt at hævde, at man rent generelt ønskede at ophøje billed-
kunstens anseelse. Ophøjelsen foregik ved at fremme en særlig variant på bekostning
af andre, og i etableringen af den frie, akademiske billedkunst havde man behov for
en modpol, der kunne illustrere egen fortrinsstilling. 47 Hvorledes kampen vedrørende
de ovenomtalte forskydninger rent konkret kom til udtryk, vil i det følgende blive ek-
semplificeret ved et fokus på etableringen af Det franske Kunstakademi i midten af
det 17. århundrede.
▪ Eks.: Det franske Kunstakademi
Det franske Kunstakademi blev etableret på baggrund af en meget direkte konflikt
med det bestående lavssystem. Akademiets etablering var kulminationen på et par år-
tiers billedkunstneriske stridigheder, hvor det parisiske lav grundet eksternt pres for-
søgte at udvide dets dominante position, bl.a. gennem angreb på de hoftilknyttede fri-
mestre, såkaldte brevetaires, hvilket resulterede i at en række billedkunstnere fra den-
ne gruppe år 1648 tog initiativ til etableringen af et kongeligt protegeret kunstakade-
mi, benævnt Académie Royale de Peinture et de Sculpture. 48
46 Overgangen fra en sammenhæng, hvor billedkunst blev anskuet og praktiseret primært som en manuel aktivitet
bedrevet for økonomisk vinding, til en sammenhæng, der iscenesatte billedkunst som en fri, intellektuel,
ærefuld og dydgivende disciplin, synes nært forbundet med den forbindelse visse billedkunstnere havde med
datidens hofkultur (Warnke 1993 pp. xiii, 242). Bestræbelserne vedr. revalueringen af billedkunsten, og derunder
etableringen af den kunstakademiske institution, var i høj grad formet af billedkunstnere, der var frigjort
fra lavet gennem fyrstelig kontakt.
47 Man bør være opmærksom på, at vore dages forskelsættelse mellem kunstner og håndværker i tiden for eks.
de første kunstakademier endnu befandt sig i en tidlig fase. Den forskel, der i dag sættes diskursivt, institutionelt
og vedr. erhvervspraksis, er et resultat af tidligere tiders billedkunstneriske konflikter, hvori etableringen
af den kunstakademiske institution er særdeles central. Tidligere eksisterede der ikke en fuldkommen anerkendt
væsensforskel mellem kunstnere og håndværkere, men snarere en gradsforskel mellem billedkunstnere.
Ved at trække klare grænser mellem kunst og håndværk i fremstillingen af denne periode, underkender den
moderne kunsthistorie den polemiske, komplekse sociale situation, som billedkunstnerne da befandt sig i. Jeg
har derfor valgt at anvende ordet “billedkunstner” og ikke parret kunstner-håndværker, som primært hører en
senere tid til.
48 Konflikten mellem billedkunstnere, der var tilknyttet og derved beskyttet af det kongelige hof, og lavet var
samtidig indvævet i en større politisk konflikt, den såkaldte Fronde. Jf. Benhamou 1993 pp. 46-50, Bryson 1981
pp. 29-30, Crow 1985 pp. 23 ff, Duro 1997 pp. 31-32, Antoine Schnapper: “The Debut of the Royal Academy of
28