Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

smukt landskab”. 63 Lavet havde ved den kongeligt fastlagte lavsskrå, når man ser bort fra de hoftilknyttede frimestre, et befæstet monopol på udøvelsen af malerkunst i alle dens afskygninger. 64 Trods den gradvise udsondring og institution af en egentlig kunstnerklasse i løbet af det 18. århundrede, holdt lavet på, at skildrekunsten hørte til dets rettigheder. 65 Samtidig med at lavskunstnere gav sig af med figurativt maleri, var det normalt, at hofkunstnere fra tid til anden involverede sig i “håndværksmæssig” beskæftigelse, eks. måtte hofmaler Benoît Le Coffre, når det behøvedes, dekorere stadsvogne og re- staurere beskadigede loftsmalerier. 66 Blot ganske få malere kunne dedikere sig fuld- stændigt til billedkunsten. Mens der angående erhvervsbeskæftigelsens grænser primært var tale om en gra- duering mellem hofkunstnere og lavskunstnere, funderet i frekvensen af de forskelli- ge former for malepraksis, synes forskellen klarere vedrørende tilgangen til erhvervet. Hvor lavskunstnerne var meget selvudslettende i deres praksis, synes hofkunstnerne i højere grad at investere egen person og særligt op omkring det 18. århundrede, da impulser fra den italiensk-franske akademitradition begyndte at nå Danmark, at plæ- dere for billedkunsten som en fri, intellektuel, agtværdig disciplin. 67 Det blev i relation til lavet et definerende karakteristika, at man ikke blot rent me- kanisk overførte, hvad i forvejen var, men frembragte sine værker ved personlig ind- sigt i og forvaltning af de “rette”, dvs. internationalt estimerede, repræsentationsme- toder. Betragter man det reelle forhold mellem hofkunstnere og lavskunstnere, synes forskellen dog noget postuleret, idet praksis ofte ikke adskilte sig synderligt. Origina- 63 Berg 1922 p. 15. 64 Ibid., Weimarck 1996 p. 64. Dette gælder de københavnske forhold. I nogle mindre byer var dominansen knapt så vidtrækkende (jf. Eller 1971 p. 75). Kongemagten havde et noget ambivalent forhold til lavssystemet. På den ene side sikrede det en orden og kontrol vedr. erhvervet, mens det på den anden side, ved rigide krav angående udøvernes antal og praksis, hæmmede erhvervsudviklingen (jf. Berg 1922 p. 17-18, Dybdahl, Dübeck 1983 p. 263-264). Statslige forsøg på at stække lavenes position lykkedes dog først for alvor i d. 18. årh. 65 Berg 1922 p. 23. 66 Johannsen, Johannsen 1993 p. 25, Meldahl, Johansen 1904 p. 16, Theimann 1980 p. 64, Warnke 1993 p. 201. Som Warnke påpeger: “It was only in the nineteenth century that it was thought degrading for court painters to decorate flags, saddles, harnesses, walls and even human bodies”. 67 Lavskunstnernes selvudslettelse observeres eks. i den udbredte anvendelse af grafiske forlægsblade, i kollektivt arbejde uden hensynstagen til personligt præg og i en agtsomhed vedr. udøvere, der afveg fra den traditionelle praksis (jf. Berg 1922 pp. 12-13, 15, Johannsen, Johannsen 1993 p. 27, Nyborg 1990 pp. 145, 147, Poulsen 1982 pp. 247, 257). 33
litet, i den moderne forståelse af ordet, var langt fra kernen i datidens hofkunst, hvor hovedmålet var beherskelse af de anerkendte repræsentationsformler; en praksis som senere tider ofte har beskrevet som tilgrænsende den direkte kopi. 68 Det bør samtidig erindres, at der i tiden før Det danske Kunstakademi ikke eksisterede et uddannelses- mæssigt alternativ til den af lavsmestre og til dels frimestre praktiserede mesterlære, og at uddannelsesbaggrunden for lavskunstnere og hofkunstnere således ofte var den samme. 69 Et alternativ på denne front var en absolut nødvendighed i skabelsen af en utvetydig og permanent grænse mellem kunstner og håndværker. ▪ Sociale positioner Beklageligvis er der ikke inden for dansk kunsthistorie foretaget større behandlinger af danske billedkunstneres sociale stilling i tiden op til etableringen af Det danske Kunstakademi, men værende et randområde i både geografisk og kulturel forstand er der ikke meget, som taler for, at vilkårene har været bedre end i resten af Europa, sna- rere tværtimod. 70 Det synes sikkert, at lavskunstnere, som en del af byernes hånd- værksmiljø, har hørt til samfundets lavere klasser, og at manglen på en utvetydig dis- tinktion mellem billedkunstnere i lav og ved hof har haft betydning vedrørende hofkunstnernes sociale anseelse. 71 Hoffets billedkunstnere led under, at der i opfattelsen af deres erhverv lå en nedarvet mistillid grundet dets traditionelle status som meka- nisk kunst, og at de i en historisk og ofte reel sammenhæng var forbundet med er- hvervets renlivet mekaniske udøvere. Den generelt større agtelse, som hofkunstnere 68 Den mest velrenommerede billedkunstner i første halvdel af det 18. årh., hofmaleren Hendrik Krock, baserede sit arbejde på særligt italienske forbilleder i en sådan grad, at eftertiden ofte har beskrevet ham som plagiator (jf. Theimann 1980 p. 60, 71-72). Hofkunstnernes praksis måtte sædvanligvis efterleve en række normer og regler, og der er således tale om en forskel i relation til lavskunstnerne inden for et, i moderne øjne, snævert spektrum. Samtidig bør man være opmærksom på, at datidens forståelse vedr. det personlige engagement blev ført på radikalt anderledes præmisser end i dag (jf. eks. Poulsen, Lassen, Danielsen 1973 p. 354). Fri kunst var langt fra ensbetydende med, at alt lod sig gøre. Spørgsmålet om “originalitet” er ligeledes centralt i den akademiske praksis og vil blive omtalt senere hen. 69 Jf. Berg 1922 p. 8. Eks. måtte det største kunstnernavn i første halvdel af. d. 18. årh., Hendrik Krock, og det største kunstnernavn i anden halvdel af d. 18. årh., Nicolai Abraham Abildgaard, begge indlede deres billedkunstneriske uddannelse som elever hos beskedne malere. 70 Fraværet af behandling kan ikke blot tilskrives manglende interesse. Det nævnes ofte, at det er sparsomt med klare vidnesbyrd angående situationen for datidens billedkunstnere. Der er foretaget en del mindre etnologiskhistoriske studier vedr. billedkunstneres sociale position, der dog stort set eksklusivt fokuserer på den “ukunstneriske” del af udøverne. 71 Jf. Degn, Dübeck 1983 p. 97, Dybdahl, Dübeck 1983 pp. 39-64, Nyborg 1990 pp. 157, 164. 34
Page 1 and 2: KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4: ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6: IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8: 1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10: Den første større fremstilling af
Page 11 and 12: 2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14: ▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16: den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18: ▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20: af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22: vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24: subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26: atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28: modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30: 3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32: dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34: nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36: 1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37: 3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 41 and 42: ▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44: Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46: 4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48: Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50: Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52: fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54: for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56: ▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58: langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60: mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62: illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64: Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66: Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68: mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70: og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72: geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74: elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76: særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78: til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80: 4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82: kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84: egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86: Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88: den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108:
Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110:
skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112:
5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114:
Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116:
sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118:
fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120:
dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122:
Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124:
IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126:
ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128:
ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130:
FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132:
FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134:
FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136:
FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138:
FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146:
FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148:
FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150:
FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152:
FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154:
FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156:
FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157 and 158:
FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 159 and 160:
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smid
Page 161 and 162:
BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164:
EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166:
GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168:
JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170:
LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172:
POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174:
THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?