Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

proportioner (jf. fig. 8, 9, 10). Denne matematiske indramning tilbød kropstegningen
en klar, konsistent metode i dimensioneringen og positioneringen af de legemlige ele-
menter og garanterede samtidig en kropslig regularitet i overensstemmelse med de
akademiske idealer. Ved gentagen øvelse tilegnede eleven sig en færdighed i at analy-
sere kroppen ud fra et geometrisk mønster, der i sin fikserende systematik tilsikrede
en bestemt kropslig idealitet. 119 Gradvist blev den teoretiske udlægning af kroppen til
en førrefleksiv synspraksis, en naturlig kropsanskuelse, hvorved kropstegningen in-
stinktivt blev afstemt efter den geometriske matrice. Tidens tegnebøger leverer klare
eksempler på en gennemført matematisk kropstilgang; en praksis som i forhold til
eftertegningen af de akademiske kunstmodeller dog indebar en potentiel konflikt,
eftersom kunstmodellerne ikke altid stemte overens med de matematiske forskrif-
ter. 120 Den eksplicit matematiske praksis synes primært dominant i det tidlige stadium
af tegneøvelsen, og periodens tegnebøger blev da også benævnt “fundamentbøger”
eller “elementarbøger”. 121
Et mere rudimentært udtryk for den geometriske anskuelse var anvendelsen af et
linienet, dvs. nedlæggelsen af et regelmæssigt net af horisontale og vertikale linier
over tegningen. Derved kunne eftertegningens korrekthed kontrolleres nøje. Indled-
ningsvis praktiseredes denne teknik ved en konkret indtegning af linier eller brug af
gitternet, som det anskueliggøres i Den franske Encyklopædis præsentation af tegne-
redskaber (fig. 15), men intentionen var at disse “Examinir-Linien”, som Johann Dani-
el Preisler benævnte dem, med tiden ville blive en immateriel størrelse, dvs. en fore-
stillet konstruktion i tegningen af kroppen, for som Jacob Fosie skrev i sin tegnebog:
“Kunde unge Mennesker først bringes til at forestille sig adskillige Streger, at løbe paa
119 Kroppens “regulare Eintheilung” skulle klarificeres på baggrund af “Zergliederungen” (Preisler 1753-1754
del 1 p. 4 fra titelblad (bogen er uden sidetal)). Vedr. den geometriske kropsanskuelse i tidens tegnebøger, jf.
Dickel 1987 pp. 142, 252 ff, Kemp 1979 pp. 133-134.
120 Matematikken havde en noget tvetydig status i den kunstakademiske tegnepraksis, eftersom de geometriske
modeller ikke altid harmonerede med de billedkunstneriske forbilleders praksis. Dette forhold affødte til tider
kontrovers, f.eks. de såkaldte perspektivkrige ved Det franske Kunstakademi i d. 17. årh., hvor tilhængere af
den geometrisk-perspektiviske tilgang var i konflikt med tilhængere af de billedkunstneriske forbilleders forrang,
jf. Goldstein 1996 pp. 192-193, Kemp 1990 pp. 119 ff.
121 Jf. Christensen 1999 pp. 216-217, Fonden 1897 pp. 257-258, Nørbæk 1972 pp. 5-6, Saabye 1973 p. 12.
51