Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

Recommendations

Info

BILLEDKILDER FIG. 1 Klaus Gallwitz, Georg-W. Költzsch (red.): Maler und Modell. Udst.kat. Staatliche Kunsthalle, Baden-Baden 1969, kat.nr. 55. FIG. 2 Poul Bredo Grandjean: Danske Haandværkerlavs Segl, København 1950, tavle 11. FIG. 3 Vagn Poulsen, Erik Lassen, Jan Danielsen (red.): Dansk kunsthistorie. Bind. 2. København 1973, p. 354. FIG. 4 Paul Duro: The Academy and the Limits of Painting in Seventeenth‐Century France. Cambridge 1997, p. 49. FIG. 5 Sigrid Theimann: Hinrich Krock 1671‐1738. Der Hofmaler im absolutistischen Dänemark. København 1980, p. 68. FIG. 6 Paul Duro: The Academy and the Limits of Painting in Seventeenth‐Century France. Cambridge 1997, p. 35. FIG. 7 Karin Kryger: “Tegninger efter afstøbninger”, i: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgård, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips. Udst.kat. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, København 2004, p. 218. FIG. 8 Charles Nicolas Cochin d. yngre, Denis Diderot: A Course in Drawing by Nicolas Co‐ chin the Younger and Denis Diderot. Chicago 1954. Oversat af Philipp P. Fehl, p. 21. FIG. 9 Angelika Plank: Akademischer und schulischer Elementarzeichenunterricht im 18. Jahr‐ hundert. Frankfurt am Main 1999, p. 332. FIG. 10 Angelika Plank: Akademischer und schulischer Elementarzeichenunterricht im 18. Jahr‐ hundert. Frankfurt am Main 1999, p. 333. FIG. 11 Charles Nicolas Cochin d. yngre, Denis Diderot: A Course in Drawing by Nicolas Co‐ chin the Younger and Denis Diderot. Chicago 1954. Oversat af Philipp P. Fehl, p. 73. FIG. 12 Angelika Plank: Akademischer und schulischer Elementarzeichenunterricht im 18. Jahr‐ hundert. Frankfurt am Main 1999, p. 340. FIG. 13 K.B. Roberts, J.D.W. Tomlinson: The Fabric of the Body: Europaen Traditions of Anato‐ mical Illustration. Oxford 1992, p. 151. FIG. 14 Robert Beverly Hale, Terence Coyle: Albinus on Anatomy. New York 1989, p. 35. FIG. 15 Charles Nicolas Cochin d. yngre, Denis Diderot: A Course in Drawing by Nicolas Co‐ chin the Younger and Denis Diderot. Chicago 1954. Oversat af Philipp P. Fehl, p. 19. FIG. 16 Jaap Bolten: Method and Practice: Dutch and Flemish Drawing Books 1600‐1750. Landau, Pfalz 1985, p. 76. FIG. 17 Charles Nicolas Cochin d. yngre, Denis Diderot: A Course in Drawing by Nicolas Co‐ chin the Younger and Denis Diderot. Chicago 1954. Oversat af Philipp P. Fehl, p. 17. FIG. 18 Emma Salling, Claus M. Smidt: “Fundamentet. De første hundrede år”, i: Emma Salling (red.): Kunstakademiet 1754‐2004. Bind 1. København 2004, p. 57. FIG. 19 Emma Salling, Claus M. Smidt: “Fundamentet. De første hundrede år”, i: Emma Salling (red.): Kunstakademiet 1754‐2004. Bind 1. København 2004, p. 53. 153
FIG. 20 Emma Salling, Claus M. Smidt: “Fundamentet. De første hundrede år”, i: Emma Salling (red.): Kunstakademiet 1754‐2004. Bind 1. København 2004, p. 53. FIG. 21 Anneli Fuchs, Emma Salling (red.): Kunstakademiet 1754‐2004. Bind 3. København 2004, p. 192. FIG. 22 Pontus Kjerrman: “Anatomiske figurer”, i: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgård, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips. Udst.kat. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, København 2004, p. 483. FIG. 23 Jan Zahle: “Antiksalen ▪ Figursalen ▪ Museet”, i: Pontus Kjerrman, Bjørn Nørgård, Jan Zahle, Jens Bertelsen (red.): Spejlinger i gips. Udst.kat. Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, København 2004, p. 141. FIG. 24 Jennifer Montagu: The Expression of the Passions: The Origin and Influence of Charles Le Brun’s Conférence sur l’expression générale et particulière. New Haven 1994, p. 164. FIG. 25 Kasper Monrad: “Abildgaard and the Copenhagen Art Academy at the end of the 18th Century”, i: Leids Kunsthistorisch Jaarboek, V-VI (1986-1987) 1989, p. 555. FIG. 26 Lucy Whitaker, Martin Clayton: The Art of Italy in the Royal Collection: Renaissance & Baroque. London 2007, p. 77. FIG. 27 Charlotte Christensen: Maleren Nicolai Abildgaard. København 1999, p. 149. FIG. 28 Christian Klemm: Joachim von Sandrart. Kunst‐Werke u. Lebens‐Lauf. Berlin 1986, p. 138 FIG. 29 Alain Roy: Gérard de Lairesse (1640‐1711). Paris 1992, p. 472. FIG. 30 Elsebeth Aasted Neiiendam: “Billedkunstneren og teatermaleren Peter Cramer. Skitser til et portræt”, i: Den danske Tilskuer II, Selskabet for Dansk Teaterhistorie, 1992, p. 55. FIG. 31 Bjarne Jørnæs, Torben Melander, Stig Miss (red.): Kunst og liv i Thorvaldsens Rom. Udst.kat. Thorvaldsens Museum, København 1992, p. 104. FIG. 32 Bjarne Jørnæs, Torben Melander, Stig Miss (red.): Kunst og liv i Thorvaldsens Rom. Udst.kat. Thorvaldsens Museum, København 1992, p. 104. FIG. 33 Markus Neuwirth: “Omkring år 1800 - Thorvaldsen i de mytiske billeddannelsers spændingsfelt”, i: Bjarne Jørnæs, Torben Melander, Stig Miss (red.): Kunst og liv i Thorvaldsens Rom. Udst.kat. Thorvaldsens Museum, København 1992, p. 38. FIG. 34 Nils G. Bartholdy: “Paradeslottets hverdag”, i: Kristian Hvidt, Svend Ellehøj, Otto Norn (red.): Christiansborg Slot. Bind 1. København 1975, p. 356. FIG. 35 Oskar Bätschmann: The Artist in the Modern World: The Conflict Between Market and Self‐Expression. Köln 1997, p. 54. FIG. 36 http://diglit.ub.uni-heidelberg.de/diglit/sandrart1675d/0033 (søgedato: 01/02/09). FIG. 37 Henning Nyrop-Christensen: “Forlystelser”, i: Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark. Bind III, 1720‐1790. København 1982, p. 193. FIG. 38 Wolfgang Kemp: “Die Kunst des Schweigens”, i: Thomas Koebner (udg.): Laokoon und kein Ende. Der Wettstreit der Künste. München 1989, p. 99. 154
Page 1 and 2:
KUNSTENS MAGT OG MAGTENS KUNST Fouc
Page 3 and 4:
ABSTRACT The Power of Art and the A
Page 5 and 6:
IV. KONKLUSION 118 6. EN KONKLUSION
Page 7 and 8:
1.1. Problemformulering Som sagt vi
Page 9 and 10:
Den første større fremstilling af
Page 11 and 12:
2. TEORI OG METODE I udsøgningen a
Page 13 and 14:
▪ Magtanalytik Værket Overvågni
Page 15 and 16:
den negative, repressive anskuelse,
Page 17 and 18:
▪ Den disciplinære magtøkonomi
Page 19 and 20:
af individets forhold bliver et pri
Page 21 and 22:
vets direkte, åbenbare bestemmelse
Page 23 and 24:
subjekt, dvs. en konkret bearbejdni
Page 25 and 26:
atriske anstalter, fængsler, fabri
Page 27 and 28:
modsætningen mellem dominant og do
Page 29 and 30:
3. DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMI. FO
Page 31 and 32:
dereført og videreudviklet i midde
Page 33 and 34:
nå denne status. Indtrædelsen i e
Page 35 and 36:
1635 den akademiske kategori (fig.
Page 37 and 38:
3.2. Den danske flanke. Kunstnerens
Page 39 and 40:
litet, i den moderne forståelse af
Page 41 and 42:
▪ Distinktionen I en fremstilling
Page 43 and 44:
Bortset fra societetet år 1701 man
Page 45 and 46:
4. DEN AKADEMISKE DANNELSE. SUBJEKT
Page 47 and 48:
Der er ikke megen direkte informati
Page 49 and 50:
Matematikken gjorde sig endvidere g
Page 51 and 52:
fattende dataindsamlinger blev der
Page 53 and 54:
for den nyttigste inspiration i til
Page 55 and 56:
▪ Den korrekte krop Det var kunst
Page 57 and 58:
langs og tværs saa vel over det, d
Page 59 and 60:
mit diesem wahren Geschmacke des Al
Page 61 and 62:
illedlæsning (fig. 24). 135 Le Bru
Page 63 and 64:
Kropstegningen indledtes med tegnin
Page 65 and 66:
Et centralt element i kunstakademie
Page 67 and 68:
mer aldrig foran. Men Siele som Nat
Page 69 and 70:
og betragtede sig selv som en befri
Page 71 and 72:
geredes i overensstemmelse med hans
Page 73 and 74:
elevernes uddannelse skærpedes gen
Page 75 and 76:
særdeles krævende og til tider an
Page 77 and 78:
til intet”. 187 Denne passionered
Page 79 and 80:
4.3. Den akademiske moral. Selvtekn
Page 81 and 82:
kunstneriske felt. 199 Indtrædelse
Page 83 and 84:
egenlogik, dvs. implicerede en vis
Page 85 and 86:
Akademikerne tilstræbte en orden,
Page 87 and 88:
den ed som nyudnævnte akademimedle
Page 89 and 90:
den meritokratiske orden; midlet va
Page 91 and 92:
de, der er påkrævet i dommen om d
Page 93 and 94:
▪ Akademiets patronisme Forestill
Page 95 and 96:
om, at man handlede i kunstens inte
Page 97 and 98:
kunstneriske løbebane. 247 Disse r
Page 99 and 100:
handlingsmåde af ansættelsen, hvi
Page 101 and 102:
Derimod er der få eksempler på i
Page 103 and 104:
Carstens’ modvilje over for kunst
Page 105 and 106:
gjorde Carstens’ modstand over fo
Page 107 and 108: Carstens tog desuden skarp afstand
Page 109 and 110: skar bort, tog den fulde konsekvens
Page 111 and 112: 5. KUNSTAKADEMIET OG OFFENTLIGHEDEN
Page 113 and 114: Kunstakademikerne var oprindeligt s
Page 115 and 116: sere som den folkelige forlystelses
Page 117 and 118: fentlige debat affødte en mængde
Page 119 and 120: dret i en tegning (fig. 37). Igen s
Page 121 and 122: Kunstakademi Daniel Nikolaus Chodow
Page 123 and 124: IV KONKLUSION 118
Page 125 and 126: ofte anti-akademiske kunstpraksiser
Page 127 and 128: ILLUSTRATIONER FIG. 1 Abraham Bosse
Page 129 and 130: FIG. 4 Nicolas Dorigny (1658—1746
Page 131 and 132: FIG. 7 Georg Martin Preisler (1700
Page 133 and 134: FIG. 9 Georg Martin Preisler (1700
Page 135 and 136: FIG. 11 Benoît Louis Prévost (ca.
Page 137 and 138: FIG. 13 Formodentlig Jan Stephan va
Page 143 and 144: 19 20 FIG. 19 Gilles Demarteau (172
Page 145 and 146: FIG. 22 Andreas Weidenhaupt (1738
Page 147 and 148: FIG. 24 Charles Le Brun (1619—169
Page 149 and 150: FIG. 26 Federico Zuccaro (ca. 1540/
Page 151 and 152: FIG. 29 Gérard de Lairesse (1640
Page 153 and 154: FIG. 31 Asmus Jacob Carstens (1754
Page 155 and 156: FIG. 35 Jacques Philippe Le Bas (17
Page 157: FIG. 38 Daniel Nikolaus Chodowiecki
Page 161 and 162: BOURDIEU 1993 Bourdieu, Pierre: The
Page 163 and 164: EAGLETON 1990 Eagleton, Terry: The
Page 165 and 166: GOLDSTEIN 1977 Goldstein, Carl: “
Page 167 and 168: JØRNÆS 1970 Jørnæs, Bjarne: “
Page 169 and 170: LIND 2000 Lind, Gunner: “Den hero
Page 171 and 172: POULSEN 1982 Poulsen, Hanne: “Kar
Page 173 and 174: THEIMANN 1980 Theimann, Sigrid: Hin
show all

Speciale, PDF-fil, 4,2 MB (lav billedkvalitet) - nyklassicisme.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?