Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Samordning af kontrollen betyder at en myndighed foretager kontrollen for en anden myn‐ dighed. Delingen kan ske for forskellige måder, herunder er to måder beskrevet. (M5) Model hvor kommunerne foretager kontrol og Plantedirektoratet udtrækker og fore‐ tager en del af sagsbehandlingen. Hvis den administrative kontrol af arealdelen af miljøgodkendelserne og tilsvarende i gød‐ ningsregnskabet samles hos kommunerne, betyder det at oplysninger der er indberettet i gødningsregnskabet skal overføres til kommunernes system, hvorefter resultatet af en kon‐ trol skal indberettes til Plantedirektoratets system, således at de kan behandles sammen med resten af gødningsregnskabet. Alternativt skal kommunerne overtage hele kontrollen af gødningsregnskaberne. Fordele: En regel kontrolleres af en myndighed. Udfordringer: Hverken Plantedirektoratet eller kommunerne har i dag erfaring med sæd‐ skiftekontrol og der vil være behov for, at sædskifte markplaner er tilgængeligt for den kon‐ trollerende myndighed. Ny koordineringsopgave. (M6)Model hvor Plantedirektoratet foretager kontrollen og kommunen anvender resultatet Modellen indebærer at kommunen fortsat stiller vilkår til arealreguleringen i forbindelse med miljøgodkendelse. Vilkårene skal være tilgængelige på elektronisk form for Plantedi‐ rektoratet, således at kontrollen bliver en integreret del af Plantedirektoratets gødnings‐ regnskabskontrol. Det er derfor vigtigt at vilkårene er standardiseret, f.eks. ved at kommu‐ nerne har et katalog af vilkår de skal anvende. Det er også en mulighed at flytte selve sagsbehandlingen til Plantedirektoratet. Dette vil kræve at der sker en tydeligere opdeling af miljøgodkendelserne således at afgørelser på anlægsdelen og på arealdelen gives uafhængigt. Fordele: Fordelen ved modellen er, at det er de samme tal som de to myndigheder sagsbe‐ handler ud fra. Plantedirektoratet foretager i dag allerede kontrollen og har et system der kan håndtere det meste af kontrollen. Udfordringer: Plantedirektoratet har kun i begrænset omfang og kommunerne har i dag ingen erfaring med sædskiftekontrol og der vil være behov for at sædskifte markplaner er tilgængelige for den kontrollerende myndighed. Hvis det er Plantedirektoratet skal kontrol‐ lere, skal markplanerne fremgå af Hema. Ny koordineringsopgave. 53
(M7)Data understøttelse i forbindelse med at Plantedirektoratet overtager den samlede administrative kontrol Med det nye sagsbehandlermodul i husdyrgodkendelse.dk er det hensigten at vilkårene til miljøgodkendelsernes arealdel standardiseres og beskrives, så de kan kontrolleres via gød‐ ningsregnskabet. Når vilkårene registreres i sagsbehandlermodulet bliver det samtidig mu‐ ligt at overføre oplysninger om kravene til en anden tilsynsmyndighed. Dette er beskrevet i bilag 7.1.1. Da det forventes at modulet vil lette sagsgangen betydeligt forventes det også at de fleste kommuner vil anvende sagsbehandlermodulet. Det er dog ikke et krav at kommunerne skal anvende sagsbehandlersystemet. Det er en forudsætning for at Plantedirektoratet kan overtage den administrative kontrol, at vilkårene kan overføres til Plantedirektoratets sy‐ stem. Kontrol af vilkår til arealdelen, som ikke umiddelbart kan kontrolleres ved hjælp af gød‐ ningsregnskabet Efter en konkret vurdering kan kommunen stille vilkår ud over de generelle vilkår. Det er ikke altid at disse kan kontrolleres via gødningsregnskabet eller via markplanen i Hema. Det kan f.eks. være vilkår om bræmmer, krav om nedfældning, krav om særlig jordbearbejd‐ ning, se også afsnit 4.5.1.2., pkt. 5. Det kan diskuteres, hvorvidt Plantedirektoratets kontrol med arealdelen også bør indeholde kontrol med vilkår stillet efter en konkret vurdering, da disse kan give anledning til en fysisk besigtigelse af arealer. Alternativt kan det fastsættes hvilke vilkår stillet efter en konkret vurdering, der skal kontrolleres af Plantedirektoratet under forudsætning af at kommunerne, ved anvendelse af sådanne vilkår, anvender stan‐ dardiserede vilkår fra sagsbehandlermodulet. Fysisk kontrol af efterafgrøder I dag kontrollerer Plantedirektoratet landbrugets etablering af de efterafgrøder der er obli‐ gatoriske i henhold til gødskningsloves bestemmelser. Kommunes kontrol af efterafgrøder, der er vilkår i forbindelse med miljøgodkendelser, vil typisk ske i forbindelse med den periodevise kontrol af miljøgodkendte virksomheder. Den fysiske kontrol udføres stort set ens af de to myndigheder og det vurderes derfor at være mest hensigtsmæssigt at kun en myndighed kontrollere virksomhedernes etablering af efterafgrøder. 54
Page 1 and 2:
Husdyrreguleringsudvalget Rapport f
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Indledning...
Page 5 and 6: 1 Indledning 1.1 Baggrund Regeringe
Page 7 and 8: Arbejdsgruppen skal have særligt f
Page 9 and 10: Der er desuden mulighed for bedre a
Page 11 and 12: Ligeledes har Erhvervs‐ og Selska
Page 13 and 14: e at registrere de naturtyper, der
Page 15 and 16: Der mangler beskrivelse af en probl
Page 17 and 18: Løsning 1: Det anbefales at kommun
Page 19 and 20: Løsning 2: Retligt bindende vilkå
Page 21 and 22: Forudsætning for tilstrækkeligt b
Page 23 and 24: Løsning: Til overholdelse af frist
Page 25 and 26: 4 Optimering af kontrol/tilsyn med
Page 27 and 28: net, hvor det risikobaserede tilsyn
Page 29 and 30: Alt efter årsagen til at virksomhe
Page 31 and 32: størst, og risikoen ved overtræde
Page 33 and 34: halvdel af 2010. Det betyder at der
Page 35 and 36: fra billederne vil på sigt kunne u
Page 37 and 38: kunne de samme fordele høstes på
Page 39 and 40: geledes kan oplysningen fra GHI ind
Page 41 and 42: 2. a. Ekstra efterafgrøder Vilkår
Page 43 and 44: pct. ekstra efterafgrøder (Krav ti
Page 45 and 46: Det er en udfordring at bedriftens
Page 47 and 48: 4.6.2 Modeller for arbejdsdeling De
Page 49 and 50: med oplysninger indberettet til and
Page 51 and 52: de samme fordele høstes på dette
Page 53: En fuld overtagelse ville betyde at
Page 57 and 58: Udfordringer: Kommunerne kontroller
Page 59 and 60: I dag fører kommunerne tilsyn med
Page 61 and 62: holdt. Denne kontrol er meget samme
Page 63 and 64: 4.8 Juridiske udfordringer I forbin
Page 65 and 66: Håndtering af byggetegninger Søgn
Page 67 and 68: Beskrivelse af data Værdier for ty
Page 69 and 70: kunne være nøglen til visning af
Page 71 and 72: og lagring af data, samt systemets
Page 73 and 74: Største fordele • Gennemsigtighe
Page 75 and 76: udveksling af de standardiserede op
Page 77 and 78: forhold til arealdelen reduceres, s
Page 79 and 80: Udvaskningsmodel (N5) Normer for fo
Page 81 and 82: På snitfladeseminar den 5. oktober
Page 83 and 84: 7.1.1.4 Bruger/rettighedsssystem Di
Page 85 and 86: På baggrund af sagsbehandlerens vu
Page 87 and 88: at postdistrikterne sjældent følg
Page 89 and 90: o Data for Afstemningsområde o Dat
Page 91 and 92: 7.1.3.4 Bruger/rettighedsssystem P
Page 93 and 94: • Nitratfølsomme områder I 2010
Page 95 and 96: Jordbruger opgiver selv følgende a
Page 97 and 98: stof, udnyttelsesprocent, antal dyr
Page 99 and 100: 7.1.6.2 Hvem er ejere af systemet G
Page 101 and 102: 7.1.7 GLR/CHR 7.1.7.1 Hvilket syste
Page 103 and 104: Fødevareministeriet(tidligere var
Page 105 and 106:
Kapitel 5 godkendel‐ ser (Produkt
Page 107 and 108:
KO‐Tilsyn (krav 1.1‐ 1.10) Opbe
Page 109 and 110:
Økologi krav 2.19) - Godkendte mid
Page 111 and 112:
7.3 Mulige teknologier til kontrol
Page 113 and 114:
Som første led gennemføres en vid
Page 115 and 116:
Husdyrreguleringsudvalget 7.4 Baggr
Page 117 and 118:
75 DE, som har et pelsdyrbrug: Tabe
Page 119 and 120:
Nitratdirektivet Nitratdirektivet i
Page 121 and 122:
hvert fald mindst én gang om året
Page 123 and 124:
1998. Plantedirektoratet udtrækker
Page 125:
7.6 Arbejdsgruppens sammensætning
show all

Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?