Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

forhold til arealdelen reduceres, således at færre sager påklages og hjemvises, vil det sam‐
lede tidsforbrug i forbindelse med miljøgodkendelserne kunne reduceres.
Hvorvidt adskillelsen vil medføre en samlet lettelse af den samlede administrative proces,
vil afhænge af omfanget af den generelle sårbarheds arealregulering.
Databehov
Ved en generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering vil der opstå et nyt databehov hos
landmand og myndigheder. Betydningen for fælles datavisning vil afhænge af hvilken mo‐
del for generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering der vælges. På figur 6.1 vurderes
databehovet og kontroludfordringerne for de forskellige modeller, som arealgruppen har
”anbefalet”.
Fælles datavisning
Vurdering hvis Grønt Danmarkskort anvendes som model: Der vurderes ikke umiddelbart at
være betydning for visningen. Hvis modellen fastholdes hvor data blot vises på en fælles
platform og ikke skal ligge i en database, er det et spørgsmål om at definere hvilke oplys‐
ninger der behov for hvornår. Det er imidlertid vigtigt at data er tilgængelige, det vil sige at
data kan findes på det niveau der er brug for. Brugerens indgang til data vil i de fleste til‐
fælde være CVR‐nr., ejendomsnummer eller CHR‐nr.. Når brugeren ønsker at få vist forhold
der knytter sig til et anlæg eller et specifikt areal, er det derfor vigtigt at alt kan findes frem
og kan knyttes til den fysiske beliggenhed.
Kontrol/tilsyn
En generel sårbarhedsdifferentieret regulering vil kræve at tilsynsmyndigheden i flere til‐
fælde kan kontrollere specifikke marker og ikke kun på bedriftsniveau. Det vil fremover
stille andre krav til tilsynet, som vi prøver at vurdere indledende her, men en så vidt mulig
enkel og sikker kontrol af sådanne regler kan først specifik udarbejdes når ordningen er
mere på plads. På figur 6.1 er kontroludfordringerne for de forskellige modeller beskrevet.
Risiko‐ og behovsbaseret kontrol
76