Rapport fra arbejdsgruppen om forenkling af de ... - Miljøstyrelsen

tedirektoratets gødningsregnskabskontrol og dermed også mulighed for en ensartet sankti‐
on på området og mindst mulig koordinering mellem myndighederne.
Det skal undersøges om vilkår stillet efter en konkret vurdering også skal indgå i sådan en
arbejdsdeling, evt. ved at fastsætte hvilke vilkår der kan inddrages i kontrollen.
Det skal undersøges hvordan det kan håndteres at kontrollen med miljøgodkendelserne er
gebyrfinancieret.
Den fysiske kontrol af efterafgrøder kan samles i Plantedirektoratet eller i kommunerne,
der vil være fordele og ulemper ved begge modeller (M8 ‐ M11).
Desuden bør mulighederne for at samle kontrollen med bræmmer og randzoner et sted
undersøges nærmere (M12 – M 13). Fordele og ulemper vil sandsynligvis blive drøftet i
forbindelse med behandling af By‐ og Landskabsstyrelsens ”GrønVækst‐lov”.
4.7 Nyt kontrol set­up der både omfatter en risiko eller behovsbaseret
kontrol, samt har fokus på regelefterlevelse og den rette kontrolstrategi.
I de ovennævnte løsningsmodeller er der taget udgangspunkt i at ændre arbejdsdelingerne
mellem Plantedirektoratet og kommunerne, men bibeholde det nuværende kontrol set‐up.
Hvis man i stedet tager udgangspunkt i et kontrol set‐up med fokus på regelefterlevelse og
på risikobaseret kontrol er der mulighed for at implementere dem på de beskrevne model‐
ler. Et kontrol set‐up med fokus regelefterlevelse og til dels også risikobaseret kontrol, kræ‐
ver en del forarbejde som egner sig bedst i situationer hvor en central myndighed står for
kontrollen. Set‐uppet kræver koordination for at nå så bred ud som muligt. Det giver derfor
mest mening at bruge dette kontrol set‐up i de modeller, hvor det er en central myndighed
der står for kontrollen.
Det kræver nytænkning at vende en administrativ kontrol, fra at have fokus på tjeklister og
antallet af gennemførte kontroller, til at have fokus på regelefterlevelse.
Et forslag er at i højere grad at oplyse om hvad der vil blive fokuseret på i kontrollen fra år
til år (en årlig kampagne). Desuden kunne man oplyse om, hvad årskampagnens regler om‐
handler, hvorfor reglerne er der og hvordan man efterlever dem.
Efterfølgende kunne man fokusere på hvad der sker i de tilfælde hvor reglerne ikke over‐
holdes, hvor meget der trækkes i støtten /antal politianmelder. Metoden er ikke nødven‐
digvis ressourcer besparende, men på sigt må man forvente at regel overholdelsen højnes.
61