Aktuel Skat 2 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

erhvervelsen i denne situation formentlig antages at være udskudt til 2010." For aftaler om tildelinger af optioner indgået efter offentliggørelse af styresignalet, skal det tidsmæssige perspektiv tillægges betydning ved vurderingen af, om der foreligger reel usikkerhed om aftalernes gennemførelse. Ved den vurdering lægger SKAT til grund, at de første 25% af tildelte optioner vester ca. 1 år og 3 måneder efter tildeling. Herefter vester 6,25% af optionerne hvert kvartal. Således vil 62,50% af optionerne veste, inden der er forløbet tre år fra tildelingstidspunktet (%-del der er vestet efter ca. 2 år og 9 måneder) og 37,50% af optioner veste, når der er forløbet 3 år eller mere fra tildelingstidspunktet. Da der er tale om ét samlet aftalegrundlag, er det SKATs opfattelse, at der skal foretages en samlet vurdering af retserhvervelsestidspunktet for samtlige tildelte optioner. Der skelnes derfor ikke mellem optioner, der vester, inden der er forløbet tre år fra aftaletidspunktet, og optioner der vester, når der er forløbet tre år eller mere efter aftaletidspunktet. SKAT lægger derfor til grund, at aftalens fulde gennemførelse først sker, når der er forløbet mere end tre år fra aftaletidspunktet. Herefter anses retserhvervelsestidspunktet for udskudt til vestingtidspunktet for samtlige optioner. 2. Ja. Der henvises til svaret i spørgsmål 1, hvorfor retserhvervelsen må anses for udskudt til udnyttelsestidspunktet. 3. Ja. Der blev bekræftet, at der ikke skal fastsættes nogen indgangsværdier for ikke retserhvervede optioner ved tilflytning. 4. Nej. For en medarbejder, der er indtrådt i fuld dansk skattepligtigt, har Danmark intern hjemmel til at beskatte hele fortjenesten (provenuet) ved udnyttelse af optioner på udnyttelsestidspunktet. Det forudsættes som anført i spørgers begrundelse, at betingelserne for at anvende ligningslovens § 28 er opfyldte. Beskatningsprincipperne i OECD's Modeloverenskomst er ikke til hinder for, at Danmark efter interne regler beskatter den fulde fortjeneste. 5. Ja. Danmark beskatter således den fulde fortjeneste ved udnyttelse / afståelse af optioner og giver lempelse for den del af den udenlandske betalte skat, der relaterer sig til arbejde udført i udlandet. Under samme betingelser gives der også lempelse for eventuel udenlandsk fraflytterskat. 6. Nej. Se dog sagsfremstilling og begrundelse. Retserhvervede optioner tildeles indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9. Indgangsværdien fastsættes til handelsværdien af optionerne på tilflytningstidspunktet. International beskatning En efterfølgende beskatning sker som en kapitalgevinstbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, da optionerne kun kan opfyldes med levering af aktier, og da optionerne ikke må afstås. Indgangsværdien behandles ved et senere salg som en "anskaffelsessum". Denne anskaffelsessum tillægges medarbejderens udnyttelsespris for aktierne. Fraflytning Retserhvervede optioner beskattes som løn, jf. ligningslovens § 28, stk. 4. Som udgangspunkt skulle der i lighed med værdiansættelsen ved tilflytning ske en værdiansættelse af selve optionerne. Værdien opgøres imidlertid i overensstemmelse med lovbemærkningerne som forskellen mellem på den ene side handelsværdien af de aktier, som optionerne giver adgang til at købe / tegne mv. på tidspunktet for fraflytning, og på den anden side den kursværdi, hvortil køberetten giver adgang til at erhverve aktier. 7. Ja. Fraflytningsbeskatning af tildelte optioner i ansættelsesforhold er lovreguleret i ligningslovens § 28, stk. 4 og stk. 5. Skatterådet er enigt med SKAT i, at en aftale om tildeling af optioner ikke kan fraflytningsbeskattes efter disse bestemmelser, når der ikke er sket endelig retserhvervelse af optionerne på fraflytningstidspunktet. Det er imidlertid Skatterådets opfattelse, at en aftale om tildeling af ikke-retserhvervede optioner ikke udgør en finansiel kontrakt eller en tegningsret omfattet af henholdsvis kursgevinstlovens § 1, nr. 3 og aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4. Der er herefter ikke hjemmel til fraflytningsbeskatning af de såkaldte eventualretter til optioner efter henholdsvis kursgevinstlovens § 37 og aktieavancebeskatningslovens § 38. 8. Ja. Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at ikkefuldt skattepligtige personer, der erhverver vederlag i tjenesteforhold er begrænset skattepligtige til Danmark. Det er uden betydning, i hvilken form vederlaget udbetales, samt om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet i Danmark. Endvidere følger det af lovbemærkningerne til § 7, nr. 2 i L37 (2000/2001), at en person bosat i udlandet er begrænset skattepligtig af den del af vederlaget i form af aktier, købe- og tegningsretter, der vedrører arbejde i Danmark. Beskatningen sker ud fra en forholdsmæssig fordeling af vederlaget opgjort på grundlag af den periode, hvor arbejdet er udført i henholdsvis Danmark og i udlandet. Skatterådet bemærker, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. ligningslovens § 28, stk. 5, jf. stk. 1 indeholder hjemmel til at beskatte vederlag fra afståelse eller udnyttelse af optioner erhvervet i ansættelsesforhold, hvor vederlaget kan henføres til udførelse af arbejde i Danmark. Dette gælder, uanset at afståelsen/udnyttelsen sker efter, at medarbejderens fulde danske skattepligt er ophørt. 40
9. Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse. Ved svaret på spørgsmål 4 indstiller SKAT, at der svares "nej" til spørgsmålet om, at kun en forholdsmæssig andel af provenuet ved udnyttelse af optioner til aktier skal beskattes i Danmark uanset, at den endelige retserhvervelse er sket efter, at en medarbejder er blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Ved spørgsmål 5 indstiller SKAT, at der svares "ja" til spørgsmålet om, at der gives lempelse for den udenlandske betalte skat vedrørende førnævnte provenu, der relaterer sig til den del af arbejdet, der er udført i udlandet. Sker retserhvervelsen af betingede aktier efter medarbejderens fulde danske skattepligt er indtrådt, beskattes medarbejderen i Danmark af det fulde vederlag i form af de betingede aktiers værdi på retserhvervelsestidspunktet efter intern dansk ret, jf. statsskattelovens § 4 / ligningslovens § 16. Betingede aktier er ikke omfattet af ligningslovens § 28, og beskatningen kan derfor ikke udskydes til udnyttelsestidspunktet. I en tilflytningssituation kan værdien af betingede aktier eventuelt også blive beskattet i udlandet, hvis den tidligere bopæls- eller arbejdsstat udnytter en eventuel beskatningsret til lønindkomsten. I dette tilfælde er det SKATs vurdering, at der skal gives lempelse for den udenlandske betalte skat af den del af vederlaget i form af betingede aktier, der relaterer sig til arbejde udført i udlandet. Enten efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33. Ved den vurdering lægger SKAT vægt på, at principperne for fordeling af beskatningsretten til lønindkomst efter artikel 15 i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst finder anvendelse i "vestingperioden". Vores bemærkninger Afgørelsen er interessant, idet den tager stilling til en række spørgsmål, som nødvendigvis trænger sig på, når der tildeles optioner i en international koncern. Vi har derfor valgt at medtage et forholdsvis fyldigt referat. Afgørelsen er også interessant, idet Skatterådet vælger ikke at følge SKATs indstilling i spørgsmål 7 og 8, hvor SKAT mente, at der skete fraflytterbeskatning af ikke retserhvervede optioner efter kursgevinstloven. SKAT mente ligeledes, at Danmark havde beskatningsretten ved udnyttelse af optionerne, uanset at de delvist er ydet som vederlag for arbejde udført uden for Danmark. International beskatning Arbejdsudleje - entreprise Et tilbagevendende problem, som der har været rejst utallige forespørgsler vedrørende, er, om der er tale om arbejdsudleje eller entreprise. Spørgsmålene aktualiseres, idet et entrepriseforhold bevirker, at hvervgiver kan hyre en udenlandsk virksomhed, der aflønner deres medarbejdere på et helt andet niveau end tilsvarende danske lønninger. SKM 2010.460 VLR Landsretten fandt efter en samlet vurdering det godtgjort, at et antal polske virksomheders arbejde for appellanten var udført som arbejdsudleje og ikke entreprise. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på: Efter en samlet vurdering af indholdet af de kontrakter, som selskabet har indgået med firmaerne G1 og G2 og efter de øvrige oplysninger om arbejdets omfang og gennemførelse, er det godtgjort, at arbejdet er udført som arbejdsudleje. Landsretten har herved lagt vægt på, at der ikke i kontrakterne er angivet nogen samlet entreprisesum, men der er foretaget afregning efter en timebetaling hver 14. dag. Der er ikke i kontrakterne nogen præcis beskrivelse af arbejdets omfang. Af kontrakterne fremgår, at der tilbydes arbejdskraft og stilles et antal arbejdere til rådighed. Det fremgår endvidere, at den overordnede ledelse påhviler selskabet, således at A har kunnet instruere de polske arbejdere om, hvor og hvornår arbejdet skulle udføres, og hvilket nærmere arbejde han ønskede udført. Endelig har Landsretten lagt vægt på, at selskabet har stillet den væsentligste del af materialer og maskiner til rådighed for arbejderne. Det forhold, at de to indehavere af de polske firmaer efter de foreliggende oplysninger har været medarbejdende i Danmark, kan under de nævnte omstændigheder, hvor det ikke i kontrakterne er beskrevet, hvad den enkelte medarbejder, der stilles til rådighed, skal lave, og hvor der ikke foreligger dokumentation for de polske firmaers lønudbetalinger, ikke føre til andet resultat. SKM 2010.535 SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at en aftale med en udenlandsk underentreprenør om udførelse af et nærmere bestemt arbejde er en entreprisekontrakt. Skatterådet bekræftede, at en aftale med en udenlandsk underleverandør om udførelse af et arbejde var en entreprisekontrakt. SKAT udtalte: Af vejledning om entrepriseaftaler fremgår, at arbejdsudleje omfatter entrepriselignende forhold. Om der er tale om en entrepriseaftale eller arbejdsudleje beror derfor på en konkret vurdering. Ud fra en vurdering af den medsendte kontrakt i forhold til det i vejledningen beskrevne, er det SKATs vurdering, at der er tale om arbejdsudleje. Der er især henset til følgende forhold: 41
Page 1: Aktuel Skat 2. halvår 2010 Personb
Page 4 and 5: 1. Personbeskatning 6 Lovgivning 6
Page 6 and 7: 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Udl
Page 8 and 9: Med andre ord vil en ordning, der i
Page 10 and 11: Det er vigtigt at bemærke, at de n
Page 12 and 13: eduktion med et fast månedligt bel
Page 14 and 15: Vindmølleejere i et vindmøllelaug
Page 16 and 17: EBL § 5, stk. 1 gælder alle forme
Page 18 and 19: De 2 lån i schweizerfranc blev sen
Page 20 and 21: Skatterådets afgørelse Selskabet
Page 22 and 23: Vores bemærkninger Beskatningsgrun
Page 24 and 25: Praksis Fri bolig SKM 2010.483 BR E
Page 26 and 27: 4. SELSKABSBESKATNING Lovgivning Æ
Page 28 and 29: standarder, og som efter denne stan
Page 30 and 31: punktet for vedtagelse af fusionen,
Page 32 and 33: vinster på porteføljeaktier, hvis
Page 34 and 35: Kasakhstan gennem Middelhavet og in
Page 36 and 37: For en gennemgang af tilsvarende re
Page 38 and 39: ejendomsværdiskat efter EVSL § 12
Page 42 and 43: Aftalen anfører antallet af person
Page 44 and 45: • Én eller flere hæfter personl
Page 46 and 47: Derimod er det, efter vores opfatte
Page 48 and 49: etale årets andel svarende til en
Page 50 and 51: anvende byggegrunden til opførelse
Page 52 and 53: Ændringen har formelt virkning fra
Page 54 and 55: Genoptagelse Da der er tale om en p
Page 56 and 57: ter kun indebærer en yderst begræ
Page 58 and 59: Modsat tilgift er betinget af køb
Page 60 and 61: Praksis Sundhedstest - gentest - fo
Page 62 and 63: Med hensyn til betingelsen om konku
Page 64 and 65: met, og der forelå ikke oplysninge
Page 66 and 67: 7. TOLD OG AFGIFTER Lovgivning Udka
Page 68 and 69: Flexleasing SKM 2010.429 SR Skatter
Page 70 and 71: heden, og som er leveret særskilt
Page 72 and 73: 3. Forskud: Sker der afskæring i f
Page 74 and 75: G1 ApS har ikke haft egen udstillin
Page 76: 10. OVERSIGT OVER SKATTELOVE OG LOV

Aktuel Skat 2 - Beierholm

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?