Aktuel Skat 2 - Beierholm

More documents

Recommendations

Info

Genoptagelse Da der er tale om en praksisændring, kan virksomheder, der ikke tidligere har taget momsfradrag eller har beregnet udtagningsmoms, anmode om at få tilbagebetalt ikke fratrukket moms eller betalt udtagningsmoms. Der kan anmodes om tilbagebetaling tilbage til 1. oktober 1994. Anmodningen, der vedrører krav fra før 2001, skal senest være SKAT i hænde den 31. december 2010, ellers gælder en 10-årig forældelsesfrist. Anmodning om krav, der vedrører krav efter 2001, skal senest være SKAT i hænde den 4. april 2011. Anmodninger, som indsendes herefter, er omfattet af de almindelige fristregler om genoptagelse på 3 år. Kravet skal dokumenters Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet. Forrentning Der gives rentegodtgørelse af tilbagebetalingskravet, fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen. Ansøgningen skal indsendes til <strong>Skat</strong>tecenter Struer. Grænsehandel Styresignal – Grænsehandel - beskatningssted SKM 2010.734 SKAT SKAT har udsendt styresignal, der fastlægger retningslinjer for, hvornår der skal betales dansk moms ved grænsehandel. Styresignalet udsendes på baggrund af Højesterets dom af 21. juni 2010 (SKM 2010.396 HR), hvor der blev truffet afgørelse om, at der skal betales dansk moms ved salg af både mv. i et grænsehandelskoncept, hvor den tyske samarbejdspartner alene fungerede som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådenes udlevering til de danske kunder og købesummens betaling. Styresignalet redegør for de konkrete forhold, der er afgørende for fastlæggelsen af det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i grænsehandelskoncepter. Desuden omtales konsekvenserne af dommen for afgiftstilsvaret for andre danske virksomheder, som har indgået eller indgår i tilsvarende grænsehandelskoncepter uden at have lagt dansk moms på salget. SKAT fastslår, at de forhold, der skal indgå ved vurderingen af, om der skal opkræves dansk moms eller udenlandsk moms, er: • Det er et ufravigeligt krav, at varerne befinder sig i Danmark, inden de transporteres til et andet EU-land med henblik på senere at blive afhentet af den danske kunde • At varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler Moms og lønsum • At kunden hos den danske forhandler får oplyst, hvor og hvornår varen kan afhentes i det andet EU-land, hvorefter den danske forhandler kontakter sin udenlandske samarbejdspartner og oplyser, at der er en kunde på vej for at afhente varen • At købets omfang (model, evt. stelnummer for både mv., farve, andet udstyr mm.) og prisen for varen er aftalt mellem den danske detailforretning og kunden • At det udenlandske selskab/filial/momsnummer ikke i øvrigt driver virksomhed med salg af den pågældende vare, ikke har noget varelager og forretningslokale, herunder demonstrationslokale • At den danske forhandler må anses for forpligtet over for den danske kunde til at sørge for, at kunden hos den udenlandske samarbejdspartner kan få varen udleveret mod at betale den aftalte pris • At kunden får varen udleveret mod kontant betaling til det udenlandske mellemled, og at det udenlandske mellemled herefter betaler den danske forhandler; der skal således foretages en konkret gennemgang af de faktiske pengestrømme i forbindelse med transaktionerne med henblik på at konstatere, hvornår betalingen sker fra kunden, og hvornår det udenlandske led overfører købesummen til den danske forhandler • At det udenlandske mellemled alene modtager et fast (symbolsk eller meget lavt) beløb pr. kunde, uanset prisen på varen, mens den danske forhandler reelt oppebærer hele avancen ved salget af varen, dvs. at den danske forhandler reelt har fortjenesten ved salgene • At den danske forhandler har risikoen for, at varen ikke afhentes, og købesummen betales af kunden, f.eks. fordi det udenlandske mellemled har ret til at returnere uafhentede varer til den danske forhandler, og • At det udenlandske mellemled som følge af ovennævnte forhold reelt ikke foretager sig andet end at udlevere varen til den danske kunde mod modtagelse af købesummen med henblik på videresendelse heraf til den danske detailforretning. Ovenstående gælder for alle grænsehandelskoncepter. Genoptagelse Danske virksomheder, som deltager i eller har deltaget i grænsehandelskoncepter svarende til eller lignende det grænsehandelsarrangement, der var til bedømmelse i Højesteretsdommen, og som ikke har momsberigtiget deres varesalg i Danmark, vil kunne få genoptaget deres afgiftstilsvar af SKAT inden for de frister, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Såfremt SKAT i forbindelse med gennemgangen af transaktionerne konstaterer, at den pågældende virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat urigtigt eller på et ufuldstændigt grundlag, fordi der med urette ikke har været lagt dansk moms på de omhandlede varesalg i klar strid med de faktiske forhold i transaktionerne, vil der efter omstændig- 54
hederne kunne ske ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Efter SKATs opfattelse vil der under alle omstændigheder kunne ske ekstraordinær genoptagelse, hvis en virksomhed fortsat efter Højesterets dom og offentliggørelsen af dette styresignal deltager i et tilsvarende grænsehandelsarrangement og fortsat undlader at momsberigtige varesalget i Danmark. Frister for genoptagelse I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, om ordinær genoptagelse kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af angivelsesfristens udløb. Hvis fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ske ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Finansielle virksomheder Lønsumsafgift - finansielle virksomheder - passiv kapitalanbringelse - praksisændring - Styresignal SKM 2010.445 SKAT Pengeinstitutter, forsikringsvirksomheder, pensionskasser og realkreditinstitutter kan holde den del af lønsummen uden for lønsumsafgiftsgrundlaget, der kan henføres til virksomhedens investeringsaktiviteter vedrørende egne midler, når investeringsaktiviteten ikke udgør økonomisk virksomhed. Når investeringsaktiviteten ligger i direkte, permanent forlængelse af virksomhedens momspligtige eller momsfrie aktiviteter, skal investeringsaktiviteten anses for økonomisk virksomhed. Tilsvarende gælder, hvis de pågældende investeringsaktiviteter udøves i overensstemmelse med driftsformål eller med kommerciel målsætning, der navnlig karakteriseres ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital. Styresignalet indebærer, at SKAT endelig har taget stilling til spørgsmålet. Konsekvensen af styresignalet er dog, at det i langt de fleste tilfælde ikke vil være muligt for de finansielle virksomheder at holde den del af lønsummen uden for lønsumsafgiftsgrundlaget, der kan henføres til virksomhedens investeringsaktiviteter vedrørende egne midler uden for afgiftsgrundlaget. Ændring af meddelelse om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1 (Passiv kapitalanbringelse) SKM 2010.446 SKAT SKAT har revurderet SKM 2004.464 TSS om retningslinjer for beregning af pengeinstitutters delvise fradragspro- Moms og lønsum cent efter momslovens § 38, stk. 1. Revurderingen vedrører pkt. 4.3.1 om udbytte af kapitalandele samt udbytte af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt pkt. 5.3 om beholdningsindtjening. I henhold til EF-Domstolens faste praksis er aktieudbytte fra selskabsandele i datterselskaber ikke et vederlag for leverancer i momsmæssig forstand. Disse beløb skal derfor som udgangspunkt ikke indgå i omsætningen i momslovens § 38, stk. 1. Udbytter fra selskabsandele, som besiddes i forbindelse med investeringsaktiviteter, der ikke kan anses for passiv kapitalanbringelse, må dog på samme måde som erhvervelse, besiddelse og afståelse af selskabsandelene anses for økonomisk virksomhed. Tilsvarende må modtagelse af udbytte vedrørende selskabsandelene anses for vederlag for pengeinstitutternes finansielle transaktioner, når besiddelsen af andelene ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af pengeinstitutdriften, idet vederlaget består i alt, hvad der modtages som modydelse for den udøvede virksomhed. Finansrådet har over for SKAT oplyst, at en række større pengeinstitutter opgør en beholdningsindtjening, som er et udtryk for indtægter fra virksomhedens egen investeringsvirksomhed. Der er efter det oplyste tale om en mellemting mellem passiv kapitalanbringelse og langsigtet anlægsinvestering, f.eks. pasning af såkaldt strategiske investeringer. Typisk vil ansvaret for denne del af virksomheden være placeret i en intern afdeling, der ikke samtidig handler for kunder. Der er normalt ikke tale om daglig handel, og når der investeres eller omlægges, skabes der ikke provisionsindtjening. SKAT bemærker i den forbindelse, at det efter momslovens almindelige regler er en betingelse for at holde beholdningsindtjeningen uden for omsætningen, at den pågældende aktivitet kan anses for passiv kapitalanbringelse i momslovens forstand, dvs. at aktiviteterne enten kan anses for finansielle bitransaktioner eller transaktioner, der falder uden for momslovens og Momssystemdirektivs anvendelsesområde, fordi der ikke er tale om økonomisk virksomhed. Passiv kapitalanbringelse - Bitransaktioner Beløbene kan kun holdes uden for omsætningen som bitransaktioner, hvis de pågældende investeringsaktivite- 55
Page 1:
Aktuel Skat 2. halvår 2010 Personb
Page 4 and 5: 1. Personbeskatning 6 Lovgivning 6
Page 6 and 7: 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Udl
Page 8 and 9: Med andre ord vil en ordning, der i
Page 10 and 11: Det er vigtigt at bemærke, at de n
Page 12 and 13: eduktion med et fast månedligt bel
Page 14 and 15: Vindmølleejere i et vindmøllelaug
Page 16 and 17: EBL § 5, stk. 1 gælder alle forme
Page 18 and 19: De 2 lån i schweizerfranc blev sen
Page 20 and 21: Skatterådets afgørelse Selskabet
Page 22 and 23: Vores bemærkninger Beskatningsgrun
Page 24 and 25: Praksis Fri bolig SKM 2010.483 BR E
Page 26 and 27: 4. SELSKABSBESKATNING Lovgivning Æ
Page 28 and 29: standarder, og som efter denne stan
Page 30 and 31: punktet for vedtagelse af fusionen,
Page 32 and 33: vinster på porteføljeaktier, hvis
Page 34 and 35: Kasakhstan gennem Middelhavet og in
Page 36 and 37: For en gennemgang af tilsvarende re
Page 38 and 39: ejendomsværdiskat efter EVSL § 12
Page 40 and 41: erhvervelsen i denne situation form
Page 42 and 43: Aftalen anfører antallet af person
Page 44 and 45: • Én eller flere hæfter personl
Page 46 and 47: Derimod er det, efter vores opfatte
Page 48 and 49: etale årets andel svarende til en
Page 50 and 51: anvende byggegrunden til opførelse
Page 52 and 53: Ændringen har formelt virkning fra
Page 56 and 57: ter kun indebærer en yderst begræ
Page 58 and 59: Modsat tilgift er betinget af køb
Page 60 and 61: Praksis Sundhedstest - gentest - fo
Page 62 and 63: Med hensyn til betingelsen om konku
Page 64 and 65: met, og der forelå ikke oplysninge
Page 66 and 67: 7. TOLD OG AFGIFTER Lovgivning Udka
Page 68 and 69: Flexleasing SKM 2010.429 SR Skatter
Page 70 and 71: heden, og som er leveret særskilt
Page 72 and 73: 3. Forskud: Sker der afskæring i f
Page 74 and 75: G1 ApS har ikke haft egen udstillin
Page 76: 10. OVERSIGT OVER SKATTELOVE OG LOV
show all

Aktuel Skat 2 - Beierholm

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?