Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

More documents

Recommendations

Info

har haft en skidt morgen, så vil det komme til udtryk i skolen og ligeledes vil det komme til udtryk i hjemmet, hvis det har været en dårlig dag i skolen. Derfor er det vigtigt at informere om ændringer i adfærd eller lign. Som professionel er det vigtigt at huske på, at elever med ADHD har samme behov for glæde, omsorg og oplevelser som alle andre børn og at elever med ADHD kan have tendens til at vise stærke følelser overfor de voksne, som de godt kan lide. De kan have svært ved at se, når de har overtrådt en personlig grænse, og derfor kan det være en god idé f.eks. at lave aftaler for, hvor mange kram eleven må give den voksne. I den anden Det er dog vigtig at have for øje, at medicin kan og skal ikke stå alene. Selvom barnet får medicin til at nedsætte de symptomer, som ADHD medfører, er det ikke ensbetydende med at så forsvinder diagnosen. Det er stadigvæk vigtigt at hjælpe og støtte barnet i de rammer og relationer, hvor det har brug for det. Medicinen er blot med til at sænke barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende adfærd, reducerer impulsive handlinger samt øge koncentrationsevnen. ende af skalaen er der også stærke følelsesudbrud. Når eleven er i affekt, så virker det som om, det slår klik, og eleven bliver voldsom udadreagerende og kan finde på at slå, sparke, bide, rive m.m. Her er det ekstremt vigtigt at lade være med at opfatte den vanskelige adfærd som et personligt angreb. Det er udelukkende barnets vanskeligheder, der kommer til udtryk. Hvis barnet er i affekt, så aftal et sted, hvor barnet kan går hen og få lidt luft. Som voksen er det vigtigt at man tager ét skridt tilbage, der hvor man allermest har lyst til at gå to skridt frem. Det kan være meget grænseoverskridende for barnet, hvis man fysisk tager fat i dem og det vil ofte udløse endnu mere udadreagerende adfærd. Som den voksne og ansvarlige skal man sørge for at der er plus på relationskontoen og huske, at hver dag er en ny dag. Start dagen med at se alt det gode barnet indeholder og sørg for at have øjenkontakt med barnet mange gange om dagen, således barnet også har en oplevelse af at blive lagt mærke til, når det går godt. Strukturen Med få virkemidler kan man inkludere barnet med ADHD, således at det også føler sig som en del af klassen. Ved at tage udgangspunkt i barnets behov, så kan man give barnet en god start på sit skoleliv. I dag skal skolen inkludere børn med særlige behov og skole gør hvad den kan for at tilgodese det enkelte barns behov. Hvis man har et hørehæmmet barn, så vil man placere det, der i klasse, hvor det giver mening for barnet, ligesom man vil tale højt, langsomt og tydeligt. Hvis man har et barn med diabetes, så bliver man instrueret i, hvordan denne sygdom kommer til udtryk hos barnet. Ligeledes er der nogle behov, som barnet med ADHD vil have. Da mange børn med ADHD er opmærksomhedsforstyrrede, vil det være godt, hvis man tænker over barnets placering i klassen. Barnet er let at aflede og vil hurtigt blive forstyrret, ikke kun af sine omgivelser, men også af sig selv. Et barn, der er let at aflede, vil opfange alle signaler. Når nogen går forbi, hvis nogen taber en blyant, hvis en forælder kommer ind med en glemt madpakke, hvis et barn har brug for hjælp etc. Når der foregår noget ved siden af barnet, kan det ikke koncentrere sig. Når barnet begynder at miste motivationen for sit arbejde, så vil det også begynde at sidde uroligt eller rejse sig op i klassen. Barnet tidsfornemmelse gør, at det har svært ved at afgøre, om det har arbejdet i 5 minutter eller i 25 minutter. Hvis barnet med ADHD udviser manglende tidsfornemmelse og ret ofte føler, at det har arbejdet meget længe med en opgave, selvom det kun har siddet i 5 minutter og arbejdet, så kan barnet profitere af at have skema over de opgaver, som barnet skal nå i timen. Barnet vil også profitere af at have en plads med en afskærmning, hvor barnet kan søge hen, når det begynder at blive uroligt. Organisering Mange børn med ADHD har organiseringsvanskeligheder, som kommer til udtryk på barnets plads og i barnets taske. Det er ofte meget svært for barnet at holde orden og der kan let opstå kaos. Man kan ikke forvente at barnet med ADHD selv kan fastholde koncentrationen i at skulle rydde op, så derfor bør man hjælpe barnet med at holde styr på sine bøger og ting i tasken og overvej om barnet kan have et ringbind stående ved sin plads, så de papirer, der bliver udfyldt i løber af dagen kan komme på plads og man kan finde dem igen. Og selvom vi viser stor forståelse for deres organiseringsvanskeligheder og støtter dem, vil de blive udsat for flere frustrationer og opleve flere nederlag end børn, der ikke har ADHD. Så hvis den organisatoriske støtte virker, så bliv ved med at give den. Forudsigelig hverdag For at tydeliggøre hverdagen og gøre den så forudsigelig som mulig, er det vigtigt at 23 ➠
24 barnet har et timeskema, dagsskema eller ugeskema hængende eller liggende ved sin plads. Normalt vil det være nok for et barn at have et almindeligt skoleskema, men for barnet med ADHD vil det være en fordel dels med et mere udførligt skema og dels med en timer eller stopur, der symbolisere tiden. I børnehaveklassen, hvor barnet endnu ikke har lært at læse, så kan man bruge piktogrammer til at vise, hvilke aktiviteter eller fag barnet skal have. Dog er det vigtig at man også skriver, hvad det er for en aktivitet, som barnet skal have. Et skema over dagen eller timen vil give barnet information om: • hvad (skal jeg lave, indhold)? • hvorfor (skal jeg lave en given aktivitet, mening)? • hvor (skal jeg lave en given aktivitet, placering)? • hvornår (skal jeg lave en given aktivitet tidshorisont/forudsigelighed)? • hvor længe (skal jeg lave en given aktivitet, tidsperspektiv)? • hvordan (skal jeg lave det, metoden)? • med hvem (skal jeg lave en given aktivitet, relationer børn/voksen)? • hvad skal jeg lave bagefter (indhold og forudsigelighed)? Skemaet bør gennemgås for barnet hver morgen, så barnet er forberedt på dagen. Ændringer skal skrives ind i skemaet, da man ikke kan tage for givet, at barnet vil huske det, som man fortæller. Når barnet med ADHD har pause, så er det ekstra vigtigt at barnet ved, hvad det skal lave. Derfor kan man lave et pauseskema for barnet, hvor det bliver tydeliggjort, hvad det er barnet skal lave, hvor længe det skal lave det og eventuelt, hvem det skal lave det sammen med. I undervisningssituationen Præsenter stoffet på en levende måde, der fanger barnets opmærksomhed. Man skal være mere interessant end fluen på væggen. Barnet med ADHD er ofte let at aflede og kan være langsomt til at bearbejde kollektive beskeder. Derfor har det brug for korte vejledninger og inden for en overskuelig tidshorisont. Det vil være en god idé at få barnet til at gentage vejledningen, for at få bekræftet om eleven har forstået, hvad han skal. Forskning viser, at børnehavebørn kun kan huske én ting i en vejledning. Når man bliver 8 år, så kan man huske to ting. 10-årig kan huske tre ting, 12-årig fire ting og 16-årig fem ting. Varier undervisningen, så barnet skifter med at arbejde i bog, på computer, ved spil etc – én opgave ad gangen og tal med barnet om hvilken læringsstil, der virker. Er det ikke bedre, at barnet får lavet sin tegning ved at ligge på gulvet under sit bord, end at det har svært ved at sidde stille på sin stol og forstyrrer sig selv? Når man har et barn med ADHD i sin klasse, så er det vigtig at overveje, hvornår man vil gå på kompromis med sine faste undervisningsmetoder og krav. Barnet med ADHD er styret så meget af sine impulser og hyperaktivitet, at det er svært for det at fastholde tankerne i nutiden og bruge de tidligere erfaringer og derved lære af sine fejltagelser til fremtiden. Derfor kan det være svært for barnet at forstå ledende spørgsmål, som ”Hvad er det nu, vi har aftalt?”. Og det er derfor, at ”konsekvenspædagogik” eller ”straf” meget sjældent virker på børn med ADHD. Barnet ved godt, hvad det skal gøre, det gør bare ikke det, som det ved. Det er dog ikke alle erfaringer, der går tabt, da barnet med ADHD ikke glemmer, hvor slikket er gemt eller en aftale om et spil kort. Forældresamarbejde I børnehaveklassen har barnet med ADHD ofte den samme lærer eller pædagog og derfor vil det være en fordel at bruge kontaktbogen til at skrive, hvordan dagen er gået. Man kan lade barnet give dagen karakter (1-5) og skrive, hvad der er gået godt. Informationsniveauet bør være meget højt, når man har et barn med ADHD i sin klasse. Barnet har brug for at vide i god tid, hvis der kommer store ændringer i form af emneuger, tur mm. Derfor skal informationerne ud til forældrene, så de kan nå at forberede deres barn på eventuelle ændringer. Men informationerne skal gå begge veje. Derfor skal forældrene opfordres til også at skrive i kontaktbogen. Husk, at vi kun ser en del af det, der foregår i barnets liv. Hvem ved, hvad der er gået forud den morgen eller foregående aften i hjemmet, når barnet møder op i skolen med problemer. Barnet kan også have sovet dårligt. At vågne og få tøj på kan have været ledsaget af voldsomme konflikter, lektierne kan have udgjort timevis af frustrationer for alle involverede. Og når barnet kommer hjem, må forældrene huske på, at deres specielle barn kan have haft en særlig vanskelig dag i skolen. Hvis barnet med ADHD har været ude for en stor konflikt, så er det bedre at ringe til forældrene end at skrive i kontaktbogen. Ofte vil der gå mange timer før forældrene kigger i kontaktbogen. Barnet kan tage kon- flikten med hjem og ofte vil forældrene være uforstået for barnets udbrud, hvis de ikke har læst i kontaktbogen. Man kan ikke tage for givet at barnet husker at vise kontaktbogen. Derfor er det også vigtig at man laver klare aftaler med forældrene om, hvornår man ringer og hvornår en lille notits i kontaktbogen er rigelig. Det er klart, at hvis det blot handler om en lille konflikt (og dem kan der være mange af), så kan man orientere via kontaktbogen, hvor man også fortæller, at man har talt med barnet og at barnet er glad igen. Derved undgår man også at forældrene kan rippe op i den gamle konflikt igen. Medicin Det er vigtigt at have for øje, at medicin hverken kan eller skal stå alene. Selvom barnet får medicin til at nedsætte de symptomer, som ADHD medfører, er det ikke ensbetydende med, at så forsvinder diagnosen. Det er stadigvæk vigtigt at hjælpe og støtte barnet i de rammer og relationer, hvor det har brug for det. Medicinen er blot med til at sænke barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende adfærd, reducerer impulsive handlinger samt øge koncentrationsevnen. Husk, at hvis det virker, så bliv ved med det. Hvis ikke, så gør noget andet! Og tilgiv dig selv for ikke at være perfekt! Kilder: Gerlach, 2009 Damm og Thomsen, 2006 Fleischer, 2004 Kutscher, 2009 Barkley, 2001 Fredens, 2012 Artiklen er skrevet af Charlotte Andersen, der arbejder i ADHD-gruppeordningen i Gladsaxe Kommune. Charlotte har skrevet metodehåndbogen: ”Bevar roen - en metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD”. En metodehåndbog, som ikke kun henvender sig til lærere og pædagoger i det danske skolesystem, men også andre voksne, der har at gøre med børn med ADHD. Bogen forventes at blive udgivet august 2012 hos Forlaget Dafolo. Derudover holder Charlotte også foredrag om undervisning af og tilgange til elever med ADHD. Charlotte kan kontaktes på mobil 21637073 eller mail: frkandersen@ get2net.dk. Se endvidere www.trivselsgrupper.dk
Page 1 and 2: Nummer 4 | August 2012 | ADHD-foren
Page 3 and 4: 4 Nu kan jeg drømme om fremtiden
Page 5 and 6: 6 Viden og indsigt giver til arbejd
Page 7 and 8: 8 Kost og ADHD anno 2012
Page 9 and 10: ”På linie med ADHD” På linie
Page 11 and 12: Unge med ADHD skal have de bedste m
Page 13 and 14: Direktør Camilla Louise Lydiksen D
Page 15: 22 De hyperaktive symptomer kommer
Page 19 and 20: 26 dog også en lang og kompliceret
Page 21 and 22: 28 Lige inden Frederik skiftede til
Page 23 and 24: Lørdag d.16. juni 2012 bød ADHD-f
Page 25 and 26: LOKALAFDELINGER Følg din lokalafde
Page 27 and 28: LOKALAFDELINGER Generelt: Find os p
Page 29 and 30: LOKALAFDELINGER Storkbh. har stand

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?