Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Af udviklingskonsulent Tine Hedegaard
På baggrund af den stigende interesse for
kostens betydning for ADHD har Socialministeriet
bedt børneernæringsgruppen,
Institut for Human Ernæring på Københavns
Universitet, om at lave lave en gennemgang
af den hidtidige forskning i kost og ADHD i
forhold til børn. Denne artikel er blevet til
på baggrund af denne gennemgang samt
et videnskabeligt møde holdt i forbindelse
med rapportens offentliggørelse.
Interessen for ADHD og kost er ikke ny.
Der er blevet forsket i emnet siden 1970’erne
og der er forsket i en række forskellige ting.
I 1970’erne var det farvestoffer, megadoser
af vitaminer og sukker, som især optog forskerne.
I 80’erne var der fokus på aminosyrer
og few foods diæten. I 1990’erne blev der
især forsket i tilskud af mineraler såsom jern,
magnesium og zink samt aminosyrer. Det var
også i det årti, at man begyndte at forske i
essentielle fedtsyrer, hvilket fortsatte ind i
0’erne. Endelig er der i det nuværende årti
kommet fokus på eliminationsdiæterne.
Populært kan man dele forskningen op i
to typer afhængig af tilgang. Den ene tilgang
undersøger supplering af kosten – det vil
sige, om man ved at tilføre forskellige tilskud
eller næringsstoffer kan se en effekt på
ADHD symptomerne. Forskning i supplering
funderes på teorier om, at børn med ADHD
har for lave doser af forskellige stoffer eller
omsætter vigtige stoffer anderledes eller
mindre effektivt end normale børn. Til denne
tilgang hører fx forskning i vitaminer, mineralerne,
aminosyrer og fiskeolier. Den anden
tilgang undersøger muligheden for eliminering,
altså udelukkelsen af forskellige emner
fra kosten. Eliminering tager udgangspunkt
i teorier om overfølsomhed og sensitivitet
og forstår symptomerne som en reaktion på
et element i kosten. Forskning i farvestoffer,
sukker og eliminationsdiæter hører til under
denne tilgang.
På trods af den megen forskning er der
ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig
evidens for kostens effekt ved ADHD – og fra
officiel dansk side anbefaler man endnu ikke
kostinterventioner. Det skyldes, at mange
studier, på trods af interessante fund, ikke
viser tilstrækkelig effekt. Dels er mange af
studierne for små – og selvom der er forsket
i samme emner flere gange, så er studiernes
design så forskellige, at resultaterne ikke kan
sammenlignes. Dels er flere studier af ældre
dato, og det er ikke klart, hvorvidt de børn,
som deltager, har ADHD som det beskrives
og diagnosticeres i dag. Flere studier handler
desuden om børn, som blot er screenet for
ADHD symptomer, ikke diagnosticerede. To
emner har dog vist så lovende resultater,
at Københavns Universitet anbefaler mere
forskning indenfor netop disse områder. Det
drejer sig om tilskud af fiskeolier og eliminationsdiæter.
Fiskeolie som tilskud til børn med ADHD
Der er forsket en del i tilskud af essentielle
fedtsyrer i form af fiskeolier. De essentielle
fedtsyrer, især DHA, er en vigtig del af hjernen,
og der er derfor en biologisk sammenhæng,
som sandsynliggør, at fedtsyrer kunne
have en effekt på den type defekt i hjernen,
som ADHD er. Vi kan ikke selv producere disse
fedtsyrer i tilstrækkelig grad, og vi er derfor
afhængige af indtag gennem kosten. Vores
moderne kost har imidlertid en helt anden
fedtsyresammensætning end tidligere, og
forholdet mellem omega 6 og omega 3 er
ikke i ideel balance, da vi indtager i dag langt
mere omega 6 end tidligere. Nogle undersøgelser
har desuden vist lavere niveauer af
fedtsyrer hos børn med ADHD. Dette en del
af den teoretiske baggrund for forskning i
ADHD og fiskeolie, og selvom forskningen
karakteriseres som lovende, er resultaterne i
flere tilfælde tvetydige. Det kan skyldes flere
ting. Fx for få deltagere i studierne, at tilskuddet
gives i for kort tid eller i for lille dosis.
Eliminationsdiæter som metode til identificering
af fødevare-følsomhed
Forskningen i eliminationsdiæter eller few
foods diet, går helt tilbage til 1970’erne. Men
det er især de nyere studier på området,
som viser lovende resultater. Eliminationsdiæten
er ikke en behandling i sig selv, men
en metode til identificering af de fødevarer,
som barnet reagerer overfor. I undersøgelserne
sætter man en gruppe børn med
ADHD på en diæt bestående af meget få
fødevarer, typisk fødevarer, som er kendt som
lav-allergene. Efter en periode undersøges
børnenes symptomer og de, der oplever en
forbedring i symptombillede, karakteriseres
som sensitive. Den resterende gruppe,
som ikke har effekt, udgår af undersøgelsen.
Herefter reintroducerer man en fødevare
ad gangen og holder øje med udviklingen i
symptomerne. På denne måde identificerer
man den eller de fødevarer, som forværrer
børnenes ADHD-symptomer. Når reintroduktionen
er afsluttet, har man den endelige
diæt, som barnet skal spise fremover. Dette
er en langvarig proces, og det kan tage op til
et år, før man har den endelige og fremtidige
diæt. Det betyder naturligvis, at det ikke er
noget, som familier kan gå i gang med på
egen hånd, da det er krævende, kan være
dyrt og kræver faglig ekspertise i forhold til
kostens sammensætning (så man undgår
fejlernæring på den begrænsede diæt) og
i forhold til vurderingen af symptomernes
udvikling. Forskerne har heller ikke kunnet
identificere bestemte fødevarer, som kan
knyttes til ADHD, da det er individuelt, hvad
børnene reagerer på. Det ser imidlertid ud
til, at det ikke drejer sig om allergi, men en
anden type følsomhed. Da studierne indtil
nu kun har fokuseret på processen med
identifikation af de symptomfremkaldende
fødevarer, og rent faktisk ikke har fulgt børn
på den endelige diæt, foreligger der desuden
ikke noget egentligt bevis for, at denne diæt
kan behandle ADHD på sigt. Der er derfor
brug for mere forskning på området og længerevarende
studier.
Kost og ADHD er fortsat et område i
udvikling, men også et område, som har
mediernes, politikernes og forskernes bevågenhed.
Og med rapporten fra Københavns
Universitet er der lagt op til mere dansk
forskning på området.
Kilder:
Andersen LBB, Rytter MJH, Houmann T, Bilenberg
N, Hvolby A, Lauritzen L, Mølgaard C,
Michaelsen KF, Kostens betydning i behandlingen
af ADHD hos børn – En systematisk
gennemgang af litteraturen, Københavns
Universitet, april 2012
Rapporten kan læses og downloades på
Socialstyrelsens hjemmeside http://shop.servicestyrelsen.dk/products/kostens-betydning-i-behandlingen-af-adhd-hos-born
Dietary Interventions in the treatment
of ADHD in children, A scientific meeting in
Copenhagen, Maj 31 st. 2012, University of
Copenhagen.
9