You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Frederik kunne kun være sammen med mig.<br />
Ingen andre kunne tage over. Morten gjorde<br />
alt det praktiske for mig, samtidig med at<br />
han tog sig af Mads.<br />
Ro på på landet<br />
I april startede jeg igen på arbejde og Frederik<br />
i skole. Kort tid efter flyttede vi ned til<br />
Morten på landet i Ringe. Frederik glædede<br />
sig til at bo på landet. ”Her kommer folk ikke<br />
bare forbi og ringer på døren” sagde han.<br />
”Her er der flere heste end piger”, og det<br />
passede ham fint. Han fik solokørsel i taxa<br />
til skolen i Odense med den samme faste<br />
chauffør. Jeg fik bevilliget 10 timer i tabt<br />
arbejdsfortjeneste. Det var stadig svært for<br />
Frederik at være i skole, men nu kunne jeg<br />
være hjemme, både når han tog af sted, og<br />
når han kom hjem. Han var rigtig svær at få<br />
af sted og havde mange dage hjemme. Jeg<br />
fandt på at give ham klistermærker for at gå i<br />
skole uden brok, og når han havde ti, udløste<br />
det en fridag. Skolen accepterede det, og det<br />
virkede rigtig godt. Jeg opdagede, at han altid<br />
valgte at holde fri om torsdagen, og at den<br />
dag var særlig vanskelig for ham. Det viste sig,<br />
at torsdag var en dag med mange skift, og det<br />
endte med, at han holdt fast fri hver torsdag.<br />
Jeg fik 6 ekstra timers tabt arbejdsfortjeneste<br />
om ugen. Så kom der endelig ro på!<br />
Før havde vi rigtig mange opslidende<br />
konflikter, nu havde jeg mere overskud til<br />
at tackle dem. Frederik kunne endda gå til<br />
badminton en gang om ugen. Jeg lærte ham,<br />
at der var forskel på ”jeg kan ikke” og ”jeg<br />
har ikke lyst til”, hvor det var okay hvis han<br />
følte, at han ikke kunne gå i skole, men det<br />
var ikke okay, hvis han bare ikke gad. Det var<br />
han faktisk god til at administrere. Vi havde<br />
tillid til hinanden, jeg var meget hjemme, jeg<br />
skældte ham ikke ud, men rummede ham.<br />
Han blev hele tiden bekræftet i, at jeg godt<br />
kunne rumme ham. Han fik det bedre og<br />
bedre.<br />
Medicinfri og glad<br />
I sommerferien mellem 7. og 8. klasse lavede<br />
vi ingenting, men var bare derhjemme. Det<br />
gav også en masse ro og Frederik ville gerne<br />
i skole efter sommerferien. 8. og 9. klasse<br />
har bare været godt. Han har lige bestået<br />
terminsprøven med et fint resultat. Han kan<br />
nu selv gå ud med venner, og han kan selv<br />
tage bussen. Han stoppede med medicin<br />
for ½ år siden og kan sagtens klare sig uden.<br />
Han var uden medicin ½ år for nogle år siden,<br />
fordi hans hjerte gik bananas. Så kom der fuld<br />
knald på hans <strong>ADHD</strong>, og han bad selv om at få<br />
medicin igen. Men det sidste halve år inden<br />
han stoppede, fik han kun halv dosis. Fuld<br />
dosis gør ham følelsesmæssig ustabil. Nu er<br />
han udadvendt, han kan være sammen med<br />
folk, han ikke kender, han kan gå med i storcenter,<br />
han kan tage stilling til ting, træffe<br />
egne valg og sige, hvad han mener. Nu kan<br />
jeg gå i dialog med ham, hvor det før kun var<br />
envejskommunikation. Han er blevet en rigtig<br />
levende dreng, som Pinnochios far sagde.<br />
Jeg vil aldrig glemme, hvordan det var at<br />
stå nede i det her store sorte dybe hul med<br />
et barn, der bare ville dø. Hvor man overhovedet<br />
ikke kunne se sig ud af det. Og så nu<br />
hvor jeg har en dreng, der bare trives, er glad,<br />
ser en fremtid foran sig, vil flytte hjemmefra<br />
og kan stifte familie. Jeg er ikke blåøjet overfor,<br />
at han kan komme ud i dårligt selskab,<br />
men vi har stor tillid til hinanden, han ved at<br />
jeg aldrig vil skælde ud, og at han altid kan<br />
komme til mig, og så skal vi nok finde ud af<br />
det. Jeg har faktisk et ry blandt hans kammerater<br />
som den mor, der aldrig skælder ud.<br />
I dag<br />
Den dag i dag er vi alle sammen glade og<br />
tilfredse med vores liv. Jeg er så lykkelig for,<br />
at mine drenge trives – på trods af den sti, vi<br />
har trådt. Jeg vil gerne give mine erfaringer<br />
videre. Det har været en form for terapi for<br />
mig at undervise som forældretræner. Jeg<br />
kunne trække de dårlige minder frem og<br />
bruge dem til noget godt. Før var det stadigvæk<br />
svært at tale om. Jeg troede for 2-3 år<br />
siden, at min søn skulle leve et liv opdækket af<br />
pædagoger. Han mente selv, at han skulle bo<br />
på gaden. Han var kastebold i det offentlige<br />
system i Odense mellem en socialsag og en<br />
handicapsag. Jeg er taknemmelig overfor<br />
Faaborg-Midtfyn Kommune, som trådte til,<br />
så snart vi flyttede derned, og som gav mig<br />
den tabte arbejdsfortjeneste, som virkelig<br />
gjorde en forskel for os. Og så er jeg selvfølgelig<br />
meget taknemmelig for Morten og alt<br />
det, han har stået model til og gjort for os.<br />
Morten har accepteret, at han aldrig bliver<br />
nummer 1, fordi jeg lægger så meget arbejde<br />
i at være mor for Frederik, og selvfølgelig<br />
også for Mads. Sådan er det.<br />
Jeg håber, at du som læser kan bruge min<br />
historie til noget?<br />
Kommentarer kan mailes til mig på mc@<br />
adhd.dk<br />
29
Change language