17.07.2013 Views

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

Kongres 2012 - ADHD: Foreningen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”Jeg gad ikke arbejde, og jeg turde ikke. Jeg var så bange for endnu et nederlag. Alt jeg hidtil var<br />

startet på var endt i fiasko. Men i dag kan jeg se, at det bedste, der er sket for mig, var da jeg fik et<br />

arbejde.” Sådan siger Filip på 23 år, der i årevis drev rundt og lavede kriminalitet og ballade. Først som<br />

16-årig fik han diagnosen <strong>ADHD</strong> og besluttede sig kort tid efter for, at han ville noget med livet frem<br />

for bare at være en kriminel rod. I dag kanaliserer han al sin energi over i en tømreruddannelse, hvor<br />

han klarer sig som en af de bedste - både når det gælder praktisk arbejde og på skolebænken.<br />

Af Charlotte Daugbjerg Sørensen<br />

Høflig, velformuleret og rolig udstråling. Filip<br />

på 23 år ligner enhver anden ung mand i fuld<br />

gang med en uddannelse og fremtiden for<br />

sig. Det er umiddelbart svært at forestille<br />

sig, at netop denne unge mand har en fortid<br />

som små-kriminel rod fra Københavns<br />

Vestegn. Men den er god nok; Filip var kendt<br />

som en ballademager allerede i folkeskolen,<br />

fik en <strong>ADHD</strong>-diagnose som 16-årig og har<br />

en stor del af sin ungdom levet en omtumlet<br />

tilværelse på gaden, hos bekendte og på<br />

ungdomspension. Familie, omgangskreds<br />

og kontaktpersonerne i ’systemet’ havde<br />

for længst stemplet Filip som en vanskelig<br />

rod, da han selv for ca. 5 år siden besluttede<br />

sig for at sætte en stopper for den sociale<br />

og personlige deroute.<br />

Dårlige tanker forsvandt<br />

”Jeg nåede et punkt, hvor det var nu eller<br />

aldrig, hvis ikke jeg skulle synke helt til bunds.<br />

Jeg havde ikke kontakt til min familie, og<br />

vidste, at jeg ikke kunne gøre det uden hjælp.<br />

Derfor besluttede jeg mig for selv at bede<br />

Ballerup Kommune om hjælp,” fortæller<br />

Filip.<br />

Hans nødråb førte til en bolig kombineret<br />

med et terapiforløb på Granhøjen i Odsherred<br />

ved Nykøbing Sjælland. Granhøjen er et<br />

af de få steder i Danmark, der tilbyder bolig,<br />

beskæftigelse og behandling til psykisk syge<br />

og socialt udsatte som et samlet og nøje<br />

koordineret forløb.<br />

Filosofien på Granhøjen er blandt andet,<br />

at alle er gode til noget. For at give Filip en<br />

blid start, hvor der samtidigt blev stillet krav,<br />

fik han i starten tildelt jobbet som ’fyrbøder’<br />

2 timer hver morgen.<br />

”I starten hadede jeg at være der, fordi jeg<br />

var tvunget til at stå tidligt op hver morgen.<br />

Men jeg begyndte ret hurtigt at kunne se<br />

meningen med at have noget at stå op til,<br />

frem for at lave ingenting,” fortæller Filip.<br />

Han fortsætter:<br />

”Lidt efter lidt kunne jeg mærke, at de<br />

dårlige tanker begyndte at forsvinde. Det<br />

var helt klart, fordi jeg fik hjælp til at bruge<br />

min energi til noget positivt.”<br />

Bange for endnu et nederlag<br />

Efter et stykke tid blev Filip tilbudt en plads<br />

som elev hos Granhøjens tømrerteam. Det<br />

var dog ikke sådan, at han glædestrålende<br />

tog imod udfordringen. Det var en proces,<br />

hvor Granhøjens personale over tid fik ham<br />

motiveret og overbevist om, at det kunne<br />

han klare - det skete bl.a. ved, at han oplevede<br />

sikkerhed for, at der var opbakning bag<br />

ham. For både i folkeskolen og tiden derefter<br />

havde Filip oplevet det ene nederlag efter<br />

det andet, som havde lavet dybe ridser i hans<br />

selvværd.<br />

”Jeg var bange for at prøve noget nyt, fordi<br />

det kunne give et nyt nederlag. Men jeg gav<br />

det en chance, og pludselig begyndte hverdagen<br />

for alvor at give mening,” fortæller Filip.<br />

Han indrømmer, at især de første uger<br />

som elev var svære.<br />

”Jeg husker blandt andet min første maleopgave,<br />

hvor jeg skulle male et værelse hvidt.<br />

Det var en kæmpe udfordring, og jeg var så<br />

stolt over resultatet. Men jeg har efterfølgende<br />

fået at vide, at det endte med mere<br />

maling på gulvet og mig selv end på de lofter<br />

og vægge, der skulle males. Men jeg fik<br />

anerkendelsen fra start, og derfor voksede<br />

jeg med opgaverne,” siger Filip.<br />

I dag går det så godt, at han også er i<br />

stand til at følge tømreruddannelsens krav<br />

om perioder på skolebænken - og han opnår<br />

oven i købet topkarakterer.<br />

”Når man har <strong>ADHD</strong>, kører hænderne<br />

konstant, men som tømrer får jeg brændt<br />

alt krudtet af på en god måde. Og så er det<br />

en sejr at være med til at bygge noget og se<br />

det blive færdigt,” fortæller Filip.<br />

Tømrermester er også mentor<br />

Han nævner tillid, ros og en kolossal tålmodighed<br />

fra tømrermesterens side som afgørende<br />

for, at han ikke længere blot giver op,<br />

hvis noget er for svært eller ikke verdens<br />

sjoveste job.<br />

”Jeg har lært at tage tingene stille og<br />

roligt, at vælge mine kampe med omhu og<br />

ikke at give op. I starten gad jeg kun det, der<br />

var sjovt, men i dag får jeg tingene lavet. Og<br />

jeg får lov at være med til alle slags tømreropgaver,<br />

også de svære. De andre elever fra<br />

tømrerskolen er faktisk lidt misundelige over<br />

alle de rigtige tømreropgaver, jeg er med til<br />

at lave, selv om jeg ’bare’ er elev” fortæller<br />

Filip, der har fået drømme for fremtiden.<br />

”I dag kan jeg drømme om fremtiden.<br />

Jeg vil gerne bruge tømreruddannelsen som<br />

springbræt for at videreuddanne mig til bygningskonstruktør.<br />

Men jeg vil også bare nyde,<br />

at jeg er kommet videre og har noget, jeg er<br />

god til,” siger Filip.<br />

I dag behøver han ikke længere den medicin,<br />

som fulgte med <strong>ADHD</strong>-diagnosen og han<br />

har ikke engang behov for terapi. Granhøjens<br />

koordinerede set-up med botilbud, beskæftigelse<br />

og (nu afsluttet) behandling har sat<br />

så meget struktur på Filips tilværelse, at han<br />

står op kl. 7 hver morgen og fungerer på fuld<br />

tid som tømrerlærling.<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!