You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
24<br />
barnet har et timeskema, dagsskema eller<br />
ugeskema hængende eller liggende ved sin<br />
plads. Normalt vil det være nok for et barn<br />
at have et almindeligt skoleskema, men for<br />
barnet med <strong>ADHD</strong> vil det være en fordel dels<br />
med et mere udførligt skema og dels med<br />
en timer eller stopur, der symbolisere tiden.<br />
I børnehaveklassen, hvor barnet endnu ikke<br />
har lært at læse, så kan man bruge piktogrammer<br />
til at vise, hvilke aktiviteter eller<br />
fag barnet skal have. Dog er det vigtig at man<br />
også skriver, hvad det er for en aktivitet, som<br />
barnet skal have.<br />
Et skema over dagen eller timen vil give<br />
barnet information om:<br />
• hvad (skal jeg lave, indhold)?<br />
• hvorfor (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
mening)?<br />
• hvor (skal jeg lave en given aktivitet, placering)?<br />
• hvornår (skal jeg lave en given aktivitet<br />
tidshorisont/forudsigelighed)?<br />
• hvor længe (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
tidsperspektiv)?<br />
• hvordan (skal jeg lave det, metoden)?<br />
• med hvem (skal jeg lave en given aktivitet,<br />
relationer børn/voksen)?<br />
• hvad skal jeg lave bagefter (indhold og<br />
forudsigelighed)?<br />
Skemaet bør gennemgås for barnet hver<br />
morgen, så barnet er forberedt på dagen.<br />
Ændringer skal skrives ind i skemaet, da man<br />
ikke kan tage for givet, at barnet vil huske<br />
det, som man fortæller.<br />
Når barnet med <strong>ADHD</strong> har pause, så er<br />
det ekstra vigtigt at barnet ved, hvad det<br />
skal lave. Derfor kan man lave et pauseskema<br />
for barnet, hvor det bliver tydeliggjort, hvad<br />
det er barnet skal lave, hvor længe det skal<br />
lave det og eventuelt, hvem det skal lave det<br />
sammen med.<br />
I undervisningssituationen<br />
Præsenter stoffet på en levende måde, der<br />
fanger barnets opmærksomhed. Man skal<br />
være mere interessant end fluen på væggen.<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> er ofte let at aflede og<br />
kan være langsomt til at bearbejde kollektive<br />
beskeder. Derfor har det brug for korte<br />
vejledninger og inden for en overskuelig<br />
tidshorisont. Det vil være en god idé at få<br />
barnet til at gentage vejledningen, for at<br />
få bekræftet om eleven har forstået, hvad<br />
han skal. Forskning viser, at børnehavebørn<br />
kun kan huske én ting i en vejledning. Når<br />
man bliver 8 år, så kan man huske to ting.<br />
10-årig kan huske tre ting, 12-årig fire ting<br />
og 16-årig fem ting.<br />
Varier undervisningen, så barnet skifter<br />
med at arbejde i bog, på computer, ved spil<br />
etc – én opgave ad gangen og tal med barnet<br />
om hvilken læringsstil, der virker. Er det ikke<br />
bedre, at barnet får lavet sin tegning ved at<br />
ligge på gulvet under sit bord, end at det<br />
har svært ved at sidde stille på sin stol og<br />
forstyrrer sig selv? Når man har et barn med<br />
<strong>ADHD</strong> i sin klasse, så er det vigtig at overveje,<br />
hvornår man vil gå på kompromis med sine<br />
faste undervisningsmetoder og krav.<br />
Barnet med <strong>ADHD</strong> er styret så meget af<br />
sine impulser og hyperaktivitet, at det er<br />
svært for det at fastholde tankerne i nutiden<br />
og bruge de tidligere erfaringer og derved<br />
lære af sine fejltagelser til fremtiden. Derfor<br />
kan det være svært for barnet at forstå ledende<br />
spørgsmål, som ”Hvad er det nu, vi har<br />
aftalt?”. Og det er derfor, at ”konsekvenspædagogik”<br />
eller ”straf” meget sjældent virker<br />
på børn med <strong>ADHD</strong>. Barnet ved godt, hvad det<br />
skal gøre, det gør bare ikke det, som det ved.<br />
Det er dog ikke alle erfaringer, der går tabt,<br />
da barnet med <strong>ADHD</strong> ikke glemmer, hvor<br />
slikket er gemt eller en aftale om et spil kort.<br />
Forældresamarbejde<br />
I børnehaveklassen har barnet med <strong>ADHD</strong><br />
ofte den samme lærer eller pædagog og derfor<br />
vil det være en fordel at bruge kontaktbogen<br />
til at skrive, hvordan dagen er gået. Man<br />
kan lade barnet give dagen karakter (1-5) og<br />
skrive, hvad der er gået godt.<br />
Informationsniveauet bør være meget<br />
højt, når man har et barn med <strong>ADHD</strong> i sin<br />
klasse. Barnet har brug for at vide i god tid,<br />
hvis der kommer store ændringer i form af<br />
emneuger, tur mm. Derfor skal informationerne<br />
ud til forældrene, så de kan nå at forberede<br />
deres barn på eventuelle ændringer.<br />
Men informationerne skal gå begge veje.<br />
Derfor skal forældrene opfordres til også at<br />
skrive i kontaktbogen. Husk, at vi kun ser en<br />
del af det, der foregår i barnets liv. Hvem ved,<br />
hvad der er gået forud den morgen eller foregående<br />
aften i hjemmet, når barnet møder<br />
op i skolen med problemer. Barnet kan også<br />
have sovet dårligt. At vågne og få tøj på kan<br />
have været ledsaget af voldsomme konflikter,<br />
lektierne kan have udgjort timevis af frustrationer<br />
for alle involverede. Og når barnet<br />
kommer hjem, må forældrene huske på, at<br />
deres specielle barn kan have haft en særlig<br />
vanskelig dag i skolen.<br />
Hvis barnet med <strong>ADHD</strong> har været ude<br />
for en stor konflikt, så er det bedre at ringe<br />
til forældrene end at skrive i kontaktbogen.<br />
Ofte vil der gå mange timer før forældrene<br />
kigger i kontaktbogen. Barnet kan tage kon-<br />
flikten med hjem og ofte vil forældrene være<br />
uforstået for barnets udbrud, hvis de ikke har<br />
læst i kontaktbogen. Man kan ikke tage for<br />
givet at barnet husker at vise kontaktbogen.<br />
Derfor er det også vigtig at man laver klare<br />
aftaler med forældrene om, hvornår man<br />
ringer og hvornår en lille notits i kontaktbogen<br />
er rigelig. Det er klart, at hvis det blot<br />
handler om en lille konflikt (og dem kan der<br />
være mange af), så kan man orientere via<br />
kontaktbogen, hvor man også fortæller, at<br />
man har talt med barnet og at barnet er glad<br />
igen. Derved undgår man også at forældrene<br />
kan rippe op i den gamle konflikt igen.<br />
Medicin<br />
Det er vigtigt at have for øje, at medicin hverken<br />
kan eller skal stå alene. Selvom barnet får<br />
medicin til at nedsætte de symptomer, som<br />
<strong>ADHD</strong> medfører, er det ikke ensbetydende<br />
med, at så forsvinder diagnosen. Det er stadigvæk<br />
vigtigt at hjælpe og støtte barnet i<br />
de rammer og relationer, hvor det har brug<br />
for det. Medicinen er blot med til at sænke<br />
barnets aktivitetsniveau, begrænse den støjende<br />
adfærd, reducerer impulsive handlinger<br />
samt øge koncentrationsevnen.<br />
Husk, at hvis det virker, så bliv ved med<br />
det. Hvis ikke, så gør noget andet! Og tilgiv<br />
dig selv for ikke at være perfekt!<br />
Kilder:<br />
Gerlach, 2009<br />
Damm og Thomsen, 2006<br />
Fleischer, 2004<br />
Kutscher, 2009<br />
Barkley, 2001<br />
Fredens, <strong>2012</strong><br />
Artiklen er skrevet af Charlotte Andersen,<br />
der arbejder i <strong>ADHD</strong>-gruppeordningen i<br />
Gladsaxe Kommune. Charlotte har skrevet<br />
metodehåndbogen: ”Bevar roen - en metodehåndbog<br />
til inklusion af børn med <strong>ADHD</strong>”.<br />
En metodehåndbog, som ikke kun henvender<br />
sig til lærere og pædagoger i det danske<br />
skolesystem, men også andre voksne, der<br />
har at gøre med børn med <strong>ADHD</strong>. Bogen<br />
forventes at blive udgivet august <strong>2012</strong> hos<br />
Forlaget Dafolo.<br />
Derudover holder Charlotte også foredrag<br />
om undervisning af og tilgange til elever<br />
med <strong>ADHD</strong>. Charlotte kan kontaktes på<br />
mobil 21637073 eller mail: frkandersen@<br />
get2net.dk. Se endvidere www.trivselsgrupper.dk