En fremtid med mening - Konservative.dk

Selskabsskattesatser i EU-landene og norge i 2010 til at sikre fremtidig vækst. i den forbindelse
bør vi kaste et blik på erfaringerne fra andre
lande.
dringer i dansk økonomi. efterfølgende udtalte
erhvervsøkonomisk chef i dansk industri,
kent damsgaard, til Børsen: ”vi glider
ned af ranglisten på vores konkurrenceevne
målt på produktivitet, innovation og uddannelser,
alt imens lønstigninger gør, at vi er
blevet et af de dyreste lande at producere
i. i de fem bedste oeCd-lande bliver der
skabt næsten 35 % mere værdi per arbejdstime
end i danmark.”
Små eller store skridt?
konkurrenceevne er lig med pris, kvalitet,
forskning og udvikling. alle partier er opmærksomme
på forskning og udvikling, og
der er også enighed om, at vi med vores
høje lønniveau må fokusere på kvalitet.
3. Udenrigsministeriet, The Trade Council India, Market Opportunities 2007
Men eftersom pris er direkte afhængig af
lønniveau, står vi i en udfordrende situation,
idet især Brik-landene (Brasilien, rusland,
indien og kina) og andre vækstnationer ligger
på et væsentlig lavere lønniveau end
danmark. en vestlig ingeniør tjener seks
gang så meget som en indisk ingeniør. og
selv om lønningerne stiger i Brik-landene,
kommer en indisk ingeniør langt fra til at
tjene så meget som sin danske kollega i vores
levealder 3 . små skridt er ikke nok. der
er brug for et markant ryk, og det er derfor
bidende nødvendigt at sætte alternative
indgreb i søen nu. Hvor socialdemokratiet
og sF er rørende enige om at fremrykke de
offentlige investeringer, peger konservative
på skatterne som et nødvendigt instrument
obama og de offentlige investeringer
da obama-administrationen overtog magten
i Usa i starten af 2009, havde konjunkturerne
netop ramt den amerikanske
økonomi. Boligmarkedet var brudt sammen
og den finansielle sektor tæt på kollaps. På
daværende tidspunkt var arbejdsløsheden
8 %. obama’s rådgivere påstod, at arbejdsløsheden
ville stige til 9 %, hvis ikke man
gennemførte offentlige investeringer. det
gjorde man så. og i dag er arbejdsløsheden
næsten 10 %. Forsvarere hævder, at udgangspunktet
var værre end først antaget,
og at de offentlige investeringer ikke havde
været store nok. denne udvikling er beskrevet
af Gregory Mankiw fra Harvard University
4 . det er en umulig opgave at være
dommer over udviklingen, men det motiverer
til at studere, på hvilke præmisser obamas
administration foretog initiativerne, og
hvad økonomers holdning er til løsningsmulighederne.
Udgangspunktet i Usa var, at offentlige
investeringer vil stimulere økonomien,
hvorimod alternativet – skattelettelser – vil
resultere i mere opsparing fremfor forbrug.
obama’s administration havde beregnet,
at de offentlige investeringer ville medføre
øget vækst med index 157, hvorimod skattelettelser
ville have betydet et index på
99, altså et lille fald i økonomien. administrationen
talte åbent om betragtningerne
og brugte det som offentligt grundlag for
investeringerne. imidlertid var problemet,
at p.g.a. finanskrisen var amerikanerne ikke
i stand til at optage lån til bolig, bil eller
andet, og det økonomiske opsving udeblev.
Førnævnte Professor Mankiw har samlet
en række eksempler på økonomers syn på
offentlige investeringer vs. skattelettelser:
Christina romer, som iøvrigt kortvarigt var
Chair of obama’s Council of economic advisors,
har sammen med sin mand, Berkely
University økonomen david romer, beskrevet
the Macroeconomic effects of tax Changes,
og de konkluderer, at skattelettelser vil
give et index 300. Parallelt har valerie ramey
fra University of California, san diego,
konkluderet, at offentlige investeringer giver
index 140. endelig har alesina og ardagna
fra Harvard, baseret på 30 oeCd-landes
reelle situation primært i europa fundet, at
udviklingen i 1970 til 2007 har resulteret i,
at indexet for skattelettelser er højere end
indexet for offentlige investeringer, hvilket
er bekræftet af økonomer fra University of
London og University of Chicago. tidligere
regeringer i Usa har også gennemført skattelettelser,
bl.a. ronald reagan i 1980’erne.
selv en af de meget skeptiske økonomer fra
den tid, nobelpristageren robert Lucas, har
anerkendt, at disse var selvfinansierede 5 .
og tidligere gennemførte også John F. kennedy
succesfulde skattelettelser.
der kan naturligvis ikke beregnes en korrekt
fremadrettet konsekvens af offentlige
investeringer vs. skattelettelser. Men såvel
erfaringerne fra Usa’s offentlige investerin-
4. N. Gregory Mankiw, Professor of Economics, Harvard University, Summer 2010 (www.NationalAffairs.com)
5. Mikael Bonde Nielsen, Nyhedsmagasinet Ræson, Februar 2004
10 konservative.dk konservative.dk 11