En fremtid med mening - Konservative.dk

altid det med lektierne, men lektielæsning
var et fast punkt i klubben, man ikke sådan
lige kunne slippe fra. det gjorde eftermiddagen
og aftenerne lidt mindre pressede at
vide, at der var styr på lektierne. efter lektierne
havde en af lærerne fulgt en gruppe
drenge, deriblandt Peter, til fodbold. Birgitte
var glad for, at hun ikke skulle sende ham
til idræt, musik eller andre fritidsaktiviteter
efter arbejde. alt det var integreret i skoledagen.
Hjemme var der liv i køkkenet. søren
havde aftalt med sin chef, at han to dage
om ugen kunne møde kl. 7 og gå allerede
kl. 15. På sørens arbejde var der ikke tvivl
om, at chefen så det som en fælles opgave
at finde gode løsninger for medarbejderne,
så de også kunne passe familien. Udover de
tidlige dage havde søren og Birgitte aftalt,
at søren to dage om ugen kunne arbejde
helt uden bagkant. På de dage gik Birgitte
til gengæld lidt før fra arbejde. Gik alt i fisk,
havde de mulighed for at lade børnene blive
i deres pasningsordninger frem til kl. 18. nu
hvor butikkerne havde sent åbent, kunne de
endda stadig nå at købe ind.
På vej hjem fra arbejde havde søren hentet
deres datter signe, som gik i 1. klasse.
Hun havde fået en god start på sin skolegang,
fordi Birgitte havde gemt noget af sin
barselsorlov til netop det formål. Birgitte
havde holdt helt fri i ugerne omkring skolestart
og havde derefter taget 3 måneder
på deltid. det betød, at hun have god tid til
at hjælpe hende med at falde til i klassen,
arrangere legeaftaler og lære hende skolevejen.
nu tog signe trygt bussen selv hver
morgen. også dét var en lettelse.
da signe var lille, havde Birgitte været
frustreret ved tanken om at skulle være helt
væk fra sit nye job i en stor virksomhed i et
helt år. derfor havde hun valgt kun at holde
4 måneders barselsorlov og at konvertere
hovedparten af orloven til en deltidsstilling
i 18 måneder. Lønmæssigt var hun blevet
næsten fuldt kompenseret. Hun var begyndt
med at arbejde 3 timer om dagen,
men var efter kort tid trappet op til 25 timer
om ugen, og da signe fyldte et år, til 30
timer om ugen. Birgitte havde indtryk af, at
hendes arbejdsgiver var glad for, at hun ikke
var forsvundet helt fra virksomheden i lang
tid.
det var selvfølgelig noget andet, da Peter
var lille. Ham havde de fået, mens de studerede,
hun til økonom og søren til teknikumingeniør.
der var indført stramme sUregler,
der pressede på, for at man hurtigt
blev færdig – men de havde fået rigtig god
hjælp, da de valgte at få et barn i studieti-
den. det betød, at de hver især kunne bruge
ét år mere på studierne med et ekstra tilskud,
og at de var garanteret plads i deltidsvuggestuen
på universitetet. da søren og
Birgitte var hhv. 26 og 27 år gamle stod de
med hver deres eksamensbevis og et barn
på armen.
Birgitte og søren havde valgt ikke at sende
signe i vuggestue, og de var sikre på, at
det havde lagt grunden til signes jernhelbred
i dag. i stedet havde de ansat en ung
pige med tilskud og tilsyn fra kommunen.
de havde kunnet vælge mellem udenlandske
unge mænd eller kvinder, men valget
var valget på naja fra Bornholm. naja ville
gerne være sosu-assistent eller pædagog,
og i den sammenhæng gav det hende merit
at være i huset. Udover at naja havde passet
signe, havde hun også kunnet hente Peter
fra børnehaven et par gange om ugen,
ligesom hun havde ryddet op og vasket tøj.
da signe kom i institution var hun 2,5 år
gammel og i den grad klar til nye udfordringer.
inden naja blev ansat havde hun gennemgået
14 dages kursus i barnepleje, førstehjælp
m.v. og var efter en samtale med
den lokale sundhedsplejerske blevet officielt
godkendt.
søren og Birgitte havde derudover betalt
sig fra rengøringen, mens børnene var små.
nu om dage kunne man ansætte folk på
en lovlig ordning til en meget rimelig pris,
fordi de allermindste indkomster næsten
var skattefri. det betød dog, at de havde
udskudt beslutningen om at flytte i hus. det
var vigtigere for dem at have lidt mere råderum
i dagligdagen end et stort flot hus eller
et nyt køkken.
Birgitte satte sig tungt ned i en af køkkenstolene.
Hun kunne mærke den lille
sparke. de havde været i tvivl om, hvorvidt
de skulle have en efternøler, men var alligevel
sprunget ud i det. denne gang havde
de valgt en helt tredje model til den lille.
sørens mor arbejdede stadig i en alder af
63, men det var begyndt at være hårdt for
hende at stå op hele dagen. efterlønnen var
afskaffet, men til gengæld havde man skabt
mulighed for, at de ældre kunne inddrages
i andre opgaver som f.eks. børnepasning.
sørens mor ville efter fødslen blive ansat til
at passe den lille nye til en løn, der pga.
de fordelagtige skatteregler netto stort set
ville svare til den, hun havde som butiksassistent.
Birgitte var nu ansat i en lille
virksomhed, hvor et års fravær ville være
et stort problem og ikke kunne løses med
intern rokering eller vikarer.
Birgitte og søren så frem til, at den lille
fik så tæt kontakt til sin farmor. de mente,
at de nære personlige relationer og et trygt
barn skabte de bedste forudsætninger for
senere at møde verden. de var klar over,
at ikke alle havde den mulighed. Men f.eks.
var det blevet mere og mere udbredt, at
man ikke tog fuld barsel, som med ferie
hurtigt sneg sig på 15-16 måneder. til gengæld
gjorde folk nu brug af muligheden for
at begynde på deltid. deltidsinstitutioner
var nu blevet et reelt og velfungerende alternativ,
hvis man f.eks. ikke følte sig tryg
ved at have en ung pige ansat.
det er klart, at livet som travlt børnefamilie
ikke altid var en dans på roser. Men
søren og Birgitte var bevidste om, at de
havde haft reelle valgmuligheder, som gav
dem muligheden for at indrette familielivet
på deres helt egen måde med stor fleksibilitet
uden at give køb på omsorg og kvalitet
i hverdagen for børnene.
44 konservative.dk konservative.dk 45