En fremtid med mening - Konservative.dk
En fremtid med mening - Konservative.dk
En fremtid med mening - Konservative.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
særlige produktionslinjer er begyndt at spire<br />
frem for at imødekomme de drenge, der<br />
igennem flere år har vakt uro i klasseværelserne.<br />
Folkeskolen må blive rummelig på<br />
en ny måde, hvor ideen om viden og praktik<br />
er blevet forenet. en såkaldt helhedsskole,<br />
der blander skoletid og institutionstid for at<br />
give plads til nye læringsformer, der favner<br />
både pigerne og drengene. Undervisningen<br />
planlægges og inddeles efter elevernes niveau<br />
og læringsstil for at give hvert enkelt<br />
barn de optimale muligheder. det er bydende<br />
nødvendigt, for uddannelse betyder<br />
alt for individets <strong>fremtid</strong> og for velfærds-<br />
samfundets opretholdelse. deraf er den<br />
lige og frie adgang til uddannelse hjørnestenen<br />
i <strong>fremtid</strong>ens samfund.<br />
det er principielt ikke bedre at være akademiker<br />
end håndværker. det er blot to<br />
forskellige funktioner, der kræver forskellige<br />
kompetencer. den holdning bør vi som<br />
konservative stå ved, og det danske uddannelsessystem<br />
afspejler da også netop<br />
dette. der er bare et forbehold: danmark er<br />
en del af en globaliseret verden, hvor kampen<br />
om arbejdspladserne kommer til at stå<br />
i innovationens og forskningens tegn. det<br />
er her væksten lever, uanset om vi vil det<br />
eller ej. dette faktum spiller en vigtig rolle<br />
for, hvordan vi må betragte de uddannelsesmæssige<br />
profilresultater for ungdomsårgangen<br />
2007. Pigerne stormer frem på de<br />
videregående uddannelser. 56 procent af de<br />
danske piger og 47 procent af piger <strong>med</strong><br />
anden etnisk baggrund vil få en videregående<br />
uddannelse, mens kun 38 procent af<br />
de danske drenge får dette uddannelsesniveau.<br />
drengene dominerer i stedet på de<br />
erhvervsfaglige uddannelser. værst står<br />
det for drenge <strong>med</strong> anden etnisk baggrund,<br />
hvor kun 30 procent vil få en videregående<br />
uddannelse 1 .<br />
Fokus på spændet mellem kønnene er<br />
ikke kun vigtigt af hensyn til danmarks<br />
konkurrenceevne i <strong>fremtid</strong>en. spændet giver<br />
nemlig i lige så høj grad en indikation<br />
af, hvordan kønnene kommer til at fordele<br />
sig i socialgrupperne 2 på længere sigt. socialgrupperne<br />
er interessante, fordi de kan<br />
fortælle os om ulighederne mellem grupperne<br />
inkl. et generelt sygdomsbillede,<br />
ensomhedsfølelse, arbejdsløshedserfaring<br />
mv. den overordnede tendens for de<br />
30-64-årige er, at færre befinder sig i socialgruppe<br />
v som en naturlig konsekvens<br />
af, at flere får en uddannelse, hvilket er en<br />
fremragende tendens for samfundet. Men<br />
<strong>med</strong>ens langt flere kvinder er flyttet op til<br />
gruppe i og ii henover en 14årig periode 3 , så<br />
er mændene stagneret i gruppe i, og kun<br />
steget <strong>med</strong> 3 procentpoint i gruppe ii. derudover<br />
et det vigtigt at bemærke, at mændene<br />
i samme periode er blevet 6 pp flere<br />
i gruppe iv, hvor kvinderne er blevet 7 pp.<br />
færre i samme gruppe. det er altså sikkert<br />
at konkludere, at hvor kvinderne klarer sig<br />
bedre og bedre indenfor socialgrupperne,<br />
så har mændene ikke formået at skabe<br />
samme fremgang. den tendens er vigtig at<br />
monitorere fra politisk side fremover, da det<br />
1. http://www.uvm.<strong>dk</strong>/~/<strong>med</strong>ia/Files/Stat/Tvaergaaende/PDF09/090617_profil2007_landsresultater.ashxFigur 9: Figuren<br />
viser om hvorledes ungdomsårgangen, der i 2007 afsluttede 9. klasse forventes at uddanne sig de næste 25 år, når<br />
uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i 2007.<br />
2. Social stratifikation handler om sociale ulighed og de forskellige sociale lag der findes i samfundet. SFI har traditionelt<br />
brugt begrebet socialgruppe, der dels afspejler stilling, del placering i arbejdslivet (antal underordnede) og endeligt<br />
uddannelsesniveau.<br />
3. SFI rapport ”Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede” p.80. Tabel 4.2<br />
4. Samfundsstatistik 2009, Columbus Tabel 8.4<br />
74 konservative.<strong>dk</strong> konservative.<strong>dk</strong> 75