En fremtid med mening - Konservative.dk

kvindernes ligestilling, racernes ligestilling,
religionsfriheden, ytringsfriheden og
den stigende seksuelle frihed, herunder
frigivelsen af pornografien, er alle dele af
accepten af individualiseringen og retten til
selv at vælge frem for at lade traditionen
og loven bestemme grænserne. Jo rigere
samfund, jo hurtigere tilpasning til individualiseringen
og valgfriheden. det koster
i første omgang en masse ophedet debat
at have denne ligestilling, og det koster
i en periode at tage disse ekstra hensyn i
sammenhængskraften, men det har på det
lange sigt vist sig at være en god forretning.
omkostningerne er størst for smagsdommerne
og magthaverne. Gevinsten er størst
for dem, som ikke længere bliver forfulgt og
undertrykt, men dem, der – hvor usmagelige
de end kan være - etablerer nye forretninger
på områderne, er bestemt ikke uden
gevinster, om end disse er af mere håndgribelig
art.
en af drivkræfterne i denne individualisering
er troen på den personlige frihed
og - desværre lidt mindre - troen på det
personlige ansvar. en anden stor drivkraft
er markedsgørelsen af samfundet. netop
markedet opøver den enkelte i at træffe
egne valg og overveje det kloge i det ene
eller det andet valg. næsten alt kan gennemtænkes
med markedsøkonomiens
modeller. For en konservativ ganske klogt
i arbejds- og erhvervslivet, men for ultraliberale
eller libertarianere en ganske rimelig
betragtningsmåde på flest mulige af livets
områder. at tænke sundhedsområdet som
et helt igennem liberalt markedsøkonomisk
styret område ville betyde, at du selv måtte
forsikre dig for alle forhold på sundhedsområdet,
hvis du skal hjælpes, og hvis du ikke
har beløbet klar til betaling. det vil være
uantageligt med konservative briller. de
svageste i samfundet er lige så værdige liv
og har krav på fællesskabets beskyttelse.
kollektive ordninger, der tilgodeser alle, er
bestemt et konservativt ideal på mange af
livets områder, men finansieringen er den
helt store udfordring, og udfordringen bliver
blot større med årene. i de kommende år
kan den blive så stor, at egenbetaling og
private sygdoms- og sundhedsforsikringer
kommer til at klare en større del af finansieringen
af sundhedssystemet. antallet af
mulige – og kostbare – behandlinger vokser
voldsomt, så voldsomt, at ikke alle teoretisk
mulige behandlinger kan skattefinansieres.
valget står mellem nye betalingsmodeller
eller sortering i patienterne: nogle kan
hjælpes – andre ikke. debatten, senest med
Herlev Hospitals koder på patienter med
mulighed for genoplivning og intensiv behandling,
viser meget tydeligt dilemmaet,
for ingen har lyst til at gå rundt og fortælle
patienter, at de er sorteret fra. ved egenbetaling
bliver det patienterne, der vælger fra
på grund af manglende økonomi. at bede
den enkelte overskue 10-20 eller flere år i ud
fremtiden, hvad man skal forsikre sig mod,
er en voldsom byrde at lægge på den enkeltes
evner til at træffe kloge valg. vi har en
kollektiv interesse i et velfungerende sygehusvæsen,
og vi har en fælles interesse i at
mest muligt kan finansieres over skatterne
eller andre fællesindtægter til samfundet.
Markedsgørelsen af privatlivet byder også
den konservative imod. at gøre kærlighed
og erotik til en vare hedder prostitution. det
er ikke nogen pryd for samfundet og uværdigt
for næste alle involverede.
Beskyttelse af alle børn?
Udviklingen i opfattelsen af det ufødte barn
fortæller historien om, hvordan man går fra
at have fællesskabet som fokus til at sætte
den individuelle bekvemmelighed og frihed
i centrum. det er fortællingen om, at det
hellige barn bliver en vare som alt andet.
op til 2. verdenskrigs afslutning opfattedes
det som meningsfuldt at diskutere, om prævention
var en krænkelse af det ufødte barn. i
dag vil denne diskussion være meningsløs for
de fleste i det danske samfund, selv om der
bestemt vil være katolikker og andre, som vil
være præventionsmodstandere.
På samme måde var den helt dominerende
modstand mod fosterfordrivelse eller
barnemord. det blev så omdøbt til det
neutrale ord abort, som fjernede enhver
forbindelse til personen, barnet og standsningen
af livet og i stedet fokuserede på den
medicinske proces med et fremmedord. Her
blev en ny ejendomsret bestemt og dermed
en ny frihed for kvinden etableret: retten til
at bestemme over egen krop. Barnet blev
fra at være en beskyttelsesværdig del af
samfundet, familien og slægten til en del
af kvindes krop på linie med hår og negle,
som kan fjernes uden myndighedernes godkendelse.
Udviklingen gik trinvis med først
tilladelse til at fordrive én slags fostre, så en
anden slags, indtil vi fik den frie abort. de
meget hårde straffe for barnemod/fosterfordrivelse
forsvandt som dug for solen sammen
med læsebøgernes uhyggelige historier
om fosforfordrivelser og udsatte børn.
nogle troede udviklingen ville stoppe
her, men nej – der kan stadig individualiseres
yderligere. nu hedder det ret til senere
abort, hvis der er ”fejl” ved fosteret. denne
udvikling har kun set sin første begyndelse,
og sortering efter alle mulige egenskaber
som køn, hudfarve, intelligens og andet bliver
givet fremtiden, selv om konservative
kræfter vil ønske udviklingen stoppet. selve
udvælgelsen af det rette æg og den rette
sæd til familiens barn vil for alvor blive sat
i system og gjort til genstand for en omfattende
handel, ligesom man kan tilkøbe sig
bedre organer eller reparere på andre defekter.
Hele denne udvikling speedes naturligvis
op af sene barnefødsler, nedsat fertilitet
grundet forurening, og at homoseksuelle
par skal ligestilles, og det vil videreudvikle
denne form for konstruerede eller designede
børn. kunstige befrugtninger stiger voldsomt
i antal, og for første gang i historien
er barnløshed nu blevet arvelig. vi vil inden
længe se skoleklasser, hvor flertallet af børnene
er kommet til verden ved en eller anden
form for kunstig befrugtning. de gammeldags
selvlavede økologiske børn bliver
en sjældenhed og med tiden givetvis anset
for at være den største grad af uansvarlighed
80 konservative.dk konservative.dk 81