En fremtid med mening - Konservative.dk

gageret og gammeldags cykelrytter på vej
gennem alperne. Ladt tilbage og i stikken
af det hurtigerekørende felt - de klogere, de
dygtigere, de mere ajourførte og de handlingsorienterede
og engagerede.
vi holder os kun på omgangshøjde ved
stedse at videre- og efteruddanne os, modtage
undervisning, deltage i kurser, selvstudere
og overalt modtage mere og ny viden
og lære og træne nye og bedre færdigheder.
i dag er det simpelthen ikke nok at være udstyret
med viden, der er fem, ti eller 20 år
gammel. det er ikke tilstrækkeligt at kunne
blot én ting. i en moderne verden, hvor alle
principielt har adgang til al viden, skal vi
være udstyret med den nyeste viden og de
sidst udviklede måder at gøre tingene med
for at klare os i konkurrencen. og for at være
attraktive kollegaer og medarbejdere og for
ikke at blive løbet over ende af klogere hoveder
og dygtigere hænder fra udlandet.
Vi har masser af tid til rådighed
og det er jo ikke fordi, vi ikke har tid til overs,
som vi kunne anvende på projektet. tænk
en gang: vi er små 5.56 mio. danskere. tilsammen
bruger vi over 20 mio. timer om
måneden på facebook. det er altså rigtig,
rigtig megen tid forbrugt på noget, der et
langt stykke hen af vejen kun er småsladder,
ligegyldigheder og mental tomgang.
ikke at vi skal droppe al vores social-networking
naturligvis. Men tænk en gang, om
vi som nation bare kunne bruge halvdelen af
landets facebook-tid - 10 mio. timer om måneden
– på dygtiggøre os. det ville altså kunne
måles på konkurrenceevnen og på BnP.
tilsvarende kunne vi måske godt - uden
derved at miste alverden på livskvalitetskontoen
- skrue en anelse ned på vores indtag
af Paradise Hotel, talent 2010, X Factor,
vild med dans, amalie’s verden, robinson
ekspeditionen, Fangerne på Fortet, de
Unge Mødre og rock’n roll Camping. Hver
dansker så ifølge dr Medieforskning i gennemsnit
3 timer og 26 minutters fjernsyn
hver dag i de første måneder af 2010.
det betyder, at nationen sidder passivt hen
i sofaen og tilsammen anvender, hvad der i
tid svarer til 516.000 arbejdsuger på tv. om
dagen. og selvfølgelig er det i orden at have
brug for at slappe af i en sofa. og selvfølgelig
er det i orden at se tv. Men tænk engang, om
vi brugte bare halvdelen af tv-tiden på aktivt
at dygtiggøre os. danmark ville så hver dag
blive dygtigere og klogere svarende til udbyttet
af 258.000 arbejdsugers undervisning.
danmark overhalet
og behovet for at komme gevaldigt op i
gear eksisterer altså. i dramatisk grad. vores
velstandsplacering er under alvorligt pres.
afstanden til de rigeste lande er øget, og
vi er rykket ud af top ti. Målt på BnP per
indbygger er danmark faldet fra en 5. plads
i 1998 til en 11. plads i 2008. Men vi knokler
os altså heller ikke ihjel. i 2008 lå det
samlede arbejdsudbud i danmark på en 16.
plads blandt oeCd-landene. det er under
gennemsnittet i oeCd, og der er lang vej op
til de mest arbejdssomme lande.
arbejdstiden per beskæftiget i danmark
er blandt de laveste i oeCd. vi er blandt de
lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest,
hvor man har længst ferie, og hvor flest er
på deltid. så vi har altså tiden til at dygtiggøre
os. og i fritiden vel at mærke - så vi
passende kunne anvende arbejdstiden på at
arbejde, producere og bidrage til bundlinien.
der er ingen undskyldning for at blive væk
fra det mentale motions-rum og hele tiden
bruge kræfter på efteruddannelse.
Vi efteruddanner os allerede
Heldigvis er der ikke kun mørke skyer i horisonten.
næsten 900.000 danskere deltager
ifølge dansk Folkeoplysnings samråd i folkeoplysende
aktiviteter, og flere aftenskoler
oplever i år en øget tilstrømning til kurserne.
og knap hver tredje voksne dansker tager en
voksen- eller efteruddannelse. tal fra eU viser,
at danskernes deltagelse i livslang læring
fra 2000 til 2007 er steget fra 19,4 procent til
29,2 procent. i resten af eU er tallene meget
lavere - samlet set viser tallene en stigning
fra 7,1 procent i 2000 til 9,7 procent i 2007 for
hele eU. danmark ligger på en andenplads,
kun overgået af sverige, der har oplevet en
stigning fra 21,6 procent til 32,6 procent.
det danske efteruddannelsessystem nyder
i vores omverden anerkendelse for at
være effektivt, målrettet og fleksibelt. det
er tilfældet, fordi vores uddannelsesinstitutioner
i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets
parter i mange år har formået at flytte
millioner af danskere fra én jobfunktion til
en anden ved at sørge for den fornødne omskoling
og efteruddannelse.
i regering og folketing er der bred enighed
om at satse seriøst på det såkaldte
veU-område (voksen efteruddannelse).
Hensigten er at sikre, at dansk arbejdskraft
kan holde sig blandt de bedst uddannede i
verden. en vigtig del af den løbende opkvalificering
af ansatte på danske arbejdspladser
er arbejdsmarkedsuddannelserne - korte
målrettede kurser, der kan anvendes af dan-
ske virksomheder til at holde medarbejderne
ajour.
Aldrig færdig på skolebænken
Men i virkeligheden findes der ikke rigtig og
forkert efter- og videreuddannelse. kun om
man dygtiggør sig, eller man ikke dygtiggør
sig. selvfølgelig er der forskel på det jobrelevante
udbytte i at tage et kursus i projektledelse
og erhvervsengelsk og så at tage på
weekendhøjskole, hvor temaet er musik, keramik
og islandske sagaer. Begge dele har
dog værdi, begge dele vidner om mennesker,
der gør en indsats, og begge dele gør os klogere,
dygtigere og klar til at lære endnu mere
på næste kursus. For det betyder nemlig meget
at blive ved, aldrig at have fået nok, aldrig
at føle sig færdig på skolebænken.
der vil hele tiden opstå ny relevant viden
at tilegne sig, hvad enten vi taler teknologi,
økonomi, samfundsfag eller bare det at være
socialt velfungerende på en arbejdsplads.
Faglig dygtiggørelse behøver med andre ord
ikke være mammut-projekter, hvor ens liv
pludselig bliver druknet i aftenundervisning
og maraton-lektier. det er også faglig dygtiggørelse
at gå til en foredragsrække i vinterhalvåret,
at læse fagbøger i liggestolen
på stranden, at etablere sin egen uformelle
studiekreds og følge et e-learningkursus fra
laptop’en på køkkenbordet.
Hvis ansvar det er? om regering, folketing,
kommunale institutioner, virksomheder,
arbejdsmarkedets parter eller landets
uddannelsesinstitutioner skal sørge for, at
danskerne hver dag bliver klogere og dygtigere?
nej, beklager: disse mange formelle
aktører skal kun byde os velkommen og holde
døren ind til den store videns-buffet.
at finde tiden, tage initiativet, udvise engagementet
og fastholde viljen til at dygtiggøre
sig – det er individets eget ansvar. dit ansvar.
48 konservative.dk konservative.dk 49