En fremtid med mening - Konservative.dk

Men forrest ligger kina. den fortsatte
økonomiske vækst i landet er en forudsætning
for, at kommunisterne kan bevare
magten og ikke konfronteres af den voksende
befolkning i de mange, nye millionbyer.
væksten i kina er præget af et meget
stort ressourcespild, f.eks. er investeringsgraden
meget høj. et udtryk for dårlig anvendelse
af produktionsmidlerne. valutaen
holdes kunstigt nede for at sikre, at væksten
ikke stopper. Før eller siden vil væksten aftage,
og i al den fremtid vi kan overskue,
vil kina fortsat ikke kunne indtage en plads
i verdensøkonomien, der svarer til landets
relative befolkningsandel, selvom landet nu
overhaler lande som Japan og Usa målt i
absolutte tal.
i en række lande forvrides økonomien af
voldsomme statstilskud til f.eks. benzin eller
fødevarer. Udgifter som er nødvendige
for at holde folk fra at gøre oprør.
det vil ikke lykkes at afvikle diktatur, socialisme
og statsstyring uden sværdslag, for
frihed og ejendomsret kommer ikke af sig
selv. revolter og revolutioner vil give ustabilitet.
Mange lande vil få regeringer, vi ikke
kan forstå og ikke kan sympatisere med,
selvom de måske er demokratiske valgt.
Befolkningsvandringer vil finde sted som
følge af sultkatastrofer, krige, vandmangel,
miljøkatastrofer, afskovning o.s.v. Men det
vil fortsat være drømmen om at komme
væk fra fattigdom, der vil drive flest mennesker
væk fra deres hjemstavn for i stedet
at søge lykken i et andet land.
hvad skal vi leve af?
traditionelle brancher som medicin og landbrug
er vigtige for vores betalingsbalance og
værdiskabelse, og de er relativt uafhængige
af konjunkturerne. Men har disse brancher og
andre af vores succesbrancher de rigtige vilkår?
vi skal fortsat leve ikke kun af at producere
produkter og tjenesteydelser, men også
simpelthen af at opbygge og udvikle hele
virksomheder, der kan sælges, når vores bidrag
til værdikæden er optimeret. Men når
politikerne prøver at udvælge fremtidens
vindere – ved i øvrigt typisk at se tilbage
på det, som engang var stort eller ved at
fremskrive efter behov, vi allerede kan se
nu – kan det kun vanskeligt gøres med succes,
da det kræver en virkelig tæt dialog
med fremtidens kunder. den ligger bedre i
hænderne på den enkelte virksomhed. den,
som kender sine kunder, kan fortælle os,
hvad danmark skal lave af i en global verden.
ikke politikerne. derfor vil der også i
årene fremover komme et pres på politikerne
for at skære i erhvervsstøtte og sikre, at
skatterne bliver sænket, der hvor virksomhederne
er udfordret af bedre rammevilkår i
omverdenen. Presset for, at der lempes på
regler og kontrol vil også øges. de mange
regler og den store kontrolindsats er meget
omkostningskrævende og lægger også beslag
på betydelige menneskelige ressourcer,
som holdes ude af værdiskabelsen.
vores velstand afhænger af 3 parametre:
Bytteforhold, produktivitet og indsats.
vores bytteforhold har i en årrække været
præget af, at vi har været i stand til at
sælge dyrt og købe billigt. i længden kan vi
kun sælge dyrt, hvis vi fortsat udvikler nye
produkter, som andre har svært ved at matche.
også på importsiden er det gode bytteforhold
truet. For efterhånden som velstanden
øges i Østeuropa, asien og sydamerika
vil timelønningerne også stige dér, og importfesten
– hvor vi kan få goder produceret
meget billigt – vil tage af. virksomheder i
danmark vil måske vælge at tage produktionen
hjem igen i takt med, at produktionsomkostningerne
udgør en faldende bestanddel
af værdikæden. når bytteforholdet
forringes, må vi satse på, at vi er gode til
at være tæt på kunden, til at levere konstant
høj kvalitet og til at tilpasse os til skiftende
ønsker.
vi har råd til at udbetale en højere løn,
end man kan i kina, hvis produktionen pr.
arbejdstime er højere. Men i en årrække har
vores produktivitet været relativt faldende,
selvom den sammenlignet med produktiviteten
i lavprislandene fortsat ligger højt. i
hele europa udfordres vi af, at de nye øko-
nomier er gode til at indhente os, så vi skal
have vores produktivitet op.
i danmark vil vi ikke gå på kompromis
med vores store tilfredshed med vores jobs.
de høje lønninger tvinger virksomhederne
til konstant at udvikle nye produkter med
højt værdindhold, men der skal findes løsninger
for de lønmodtagere, som hægtes
af pga. de høje lønkrav. kravet om livslang
læring som betingelse for at bevare sin
markedsværdi – og for at modtage ydelser
- vil blive skærpet. afgørende er ikke kun,
at virksomhederne er konkurrencedygtige,
den enkelte person skal også være det. Personer
fra udlandet vil i stigende grad konkurrere
med såvel håndværkere, akademikere
og folk i omsorgsfag. Hver enkelt af os
skal derfor kunne levere mere, end vi kunne
i går. Både i produktivitet og i absolut indsats.
det sidste kan f.eks. ske ved, at vi pensioneres
senere og arbejder flere timer. topskatten
og gavmilde offentlige kompensationer
for ikke at arbejde udgør store barrierer for et
øget arbejdsudbud.
den politiske udfordring
rammevilkårene er altafgørende for, at virksomhederne
kan vinde, mens globaliseringen
tager fart. vi må løsne lidt op og slække
på vores kontrol- og tryghedskrav, hvis ikke
”red tape” skal lægge en dyne ned over alle
forsøg på at øge produktiviteten. der må frigøres
mennesker og midler fra det offentlige.
den største politiske udfordring bliver derfor
at fjerne fokus på spørgsmålet om, hvad vi
skal leve af for i stedet at flytte fokus hen på,
hvad der skal til for at virksomhederne ikke
gennem regler og skatter forhindres i at levere
det, som kunderne vil have. så skal erhvervslivet
nok selv finde ud af, hvad vi skal leve af.
16 konservative.dk konservative.dk 17