Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

More documents

Recommendations

Info

5.3 Driftsøkonomiske konsekvenser af modeller (effektiviseringsgevinst) Herunder vises effektiviseringsgevinsten ved de tre modeller. Lønudgifter og effektiviseringsgevinst, børne- og ungdomstandplejen for model 1-3 (i hele 1.000 kr.) Eksisterende normering J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 Eksisterende lønudgifter Model 1 – lønudgifter Model 2 – lønudgifter Model 3 – lønudgifter Tandlæger 11,7 5.733 4.410 4.606 4.557 Tandplejer 1,0 280 896 728 868 Klinikassistenter 18,5 5.180 4.396 4.396 4.592 Klinikassistent-elever 1,6 - - - - I alt 32,1 11.193 9.702 9.730 10.017 Effektivisering - - -1.491 -1.463 -1.176 I denne sammenhæng medtages udelukkende disse rent lønmæssige besparelser. En omlægning fra 12 mindre klinikker til få og større klinikker vil alt andet lige give yderligere effektiviseringsmuligheder som følge af forbedrede og mere effektive arbejdsgange. Det er tandplejens vurdering, at personalereduktionen vil kunne foregå ved naturlig afgang. Skulle dette ikke holde, vil der ikke blive iværksat afskedigelser for at opnå besparelsen. 5.4 Samlet økonomisk vurdering af de tre forslag til ny struktur Ved en ren økonomisk sammenligning af såvel anlægsinvesteringer og driftsudgifter fremgår, at model 1 vil give den største besparelse. 6. Tandreguleringsområdet Tandregulering (ortodonti) er en integreret del af børne- og ungdomstandplejen. Ortodonti betragtes som et højt udviklet tandlægeligt speciale, og behandlingen styres og tilrettelægges derfor af tandlæger med speciale i ortodonti (specialtandlæger). Sundhedsstyrelsen har fastlagt retningslinier for, hvornår kommunen er forpligtet til at give et behandlingstilbud om tandregulering. Dette er blandt andet for at begrænse omfanget af kosmetiske tandreguleringsbehandlinger. Alle brugere visiteres af specialtandlæge i ortodonti og tilbydes tandregulering, hvis tandstillingsfejlen ligger inden for indikationsområdet og kooperation, mundhygiejne m.v. er i orden. Behandlingsprocenten ligger mellem 25 og 28 pct. i Gladsaxe kommune (årgangsvariation). 6.1 Tandreguleringsklinikken Specialtandlægerne på tandreguleringsklinikken fungerer som visitations- og henvisningstandlæger, således at børn, der har behov for at få reguleret deres tænder kan blive undersøgt og få behandling på det optimale tidspunkt. Desuden henvises patienter med muskel og kæbeledsproblemer til specialtandlægerne. Personalet som passer receptionen sørger for at tilskrive disse patienter. Klinikken ligger i en ejerlejlighed i højhuset Bagsværd Hovedgade 116, som Gladsaxe Kommune ejer. Lejligheden omfatter en hel etage på i alt ca. 580 m 2 , hvoraf 70 m 2 er udlejet til en privat tandtekniker. Specialtandlægernes arbejdsvilkår på den nuværende tandreguleringsklinik er ikke optimale. De fysiske rammer for klinikken er ikke tidssvarende og velegnede til formålet, hvilket giver 22
en række uhensigtsmæssigheder for såvel medarbejdere som brugere. Disse beskrives herunder. 6.1.1 Arbejdsmæssige forhold Et af problemerne i det daglige arbejde er de små behandlingsrum. Rummenes størrelse gør, at det er vanskeligt for personalet at bevæge sig ”uhindret” rundt mellem units og borde med instrumenter og materialer. Samtidig er det ikke er muligt at samtale med patienter uden at andre kan lytte med. Dørene er ligeledes placeret så uhensigtsmæssigt, at den medarbejder, som ordner instrumenter på klinikken, risikerer at få døren i ryggen, når personer går ind på klinikken. Desuden er der lang afstand fra venteværelset til klinikkerne, hvilket gør det vanskeligt at få overblik over, hvor mange patienter, der er i venteværelset. Den lange afstand gør ligeledes, at det ikke er muligt at overvåge patienternes garderobe. 6.1.2 Brugermæssige forhold Receptionen er ikke bemandet i fuld tid og telefontiden er derfor begrænset. Patienterne skal selv finde klinikken og meddele, at de er ankommet. Patienter og/eller forældre, der skal besøge klinikken for første gang har generelt svært ved at finde klinikken. Der er ringe adgangsforhold til klinikken. Der er kun adgang via højhusets elevator og trappe. Trappen er en bagtrappe af karakter som flugtvej snarere end adgang. Yderdøren, der er en tung jerndør uden skiltning, er svær at finde. Elevatoren er lille og meget langsom. Ud over klinikken betjener elevatoren halvdelen af husets boliger, og den begrænsede kapacitet giver lange ventetider. Husets ejerforening udtrykker i øvrigt jævnligt misfornøjelse med, at den megen trafik til tandreguleringsklinikken i perioder ”blokerer” elevatoren. Den udvendige adgang til elevatoren er anonym og meget lidt imødekommende i forhold til hvad der ellers kendetegner de kommunale institutioner. Klinikken kan benyttes af handicappede personer via elevatoren, som dog er lille og vanskelig at benytte med kørestol. 6.1.3 Tekniske forhold Vinduer og altandøre er generelt utætte og påfører personalet problemer med træk og kulde. Fordi der er forretninger på etagen under klinikken, er der ikke mulighed for installationsfremføring i den underliggende etage. Klinikkens installationer til bl.a. behandlingsunits må derfor fremføres i gulvet. Dette giver tilbagevendende afløbsproblemer (tilstopninger og lugtgener), da der ikke kan skabes tilstrækkeligt fald på afløbsledningerne. Servicering af installationerne i gulvet er generelt yderst vanskelig, da rengøringshygiejniske krav ikke giver mulighed for demonterbare gulvfelter. Der er ringe etagehøjde, hvilket giver uhensigtsmæssige kanalføringer for den procesudsugning, der i dag kræves ved klinikkens arbejdspladser. Generelt er konklusionen, at den nuværende tandreguleringsklinik på Bagsværd Hovedgade er uegnet til sit formål. Derfor foreslår arbejdsgruppen, i forbindelse med ny struktur for børne- og ungdomstandplejen, at tandreguleringsklinikken placeret et mere hensigtsmæssigt sted. J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 23
Page 1 and 2: Analyse af Gladsaxe Kommunes børne
Page 3 and 4: 1. Indledning og resume I forbindel
Page 5 and 6: 2. Børne- og ungdomstandplejens nu
Page 7 and 8: De mange små klinikker betyder, at
Page 9 and 10: 2.3.2 Ulemper ved den nuværende st
Page 11 and 12: Der tegner sig dog ikke noget entyd
Page 13 and 14: 3.2.2 Antal patienter per tandpleje
Page 15 and 16: sonalegrupper, bedst muligt læring
Page 17 and 18: ter forbundet hermed. Erfaringer me
Page 19 and 20: der en egenbetaling på 35 pct. Det
Page 21: 5.2 Anlægsudgifter i forbindelse m
Page 25 and 26: 7. Tidsplan for anlægsarbejdet i f
Page 27 and 28: skeligheder med rekruttere nye velk
Page 29 and 30: Bilag 1: Typiske funktioner i den k
Page 31 and 32: Lokalbedøvelse x # Røntgen x x #
Page 33 and 34: Aftagelig protetisk behandling, nye

Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?