Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

More documents

Recommendations

Info

Dette sigter især på at begrænse indkaldelser af patienter, som har privat tandpleje med kommunalt tilskud. I Gladsaxe Kommune har Socialudvalget besluttet et maksimumsundersøgelsesinterval på 12 mdr. Børn/unge med særlig behov (f.eks. dårlig mundhygiejne og stor kariesaktivitet) indkaldes dog oftere f.eks. med 3, 6 eller 9 måneders interval for at forebygge udviklingen af tandsygdommene. 2.2 Nuværende organisering og økonomi I det første afsnit herunder beskrives børne- og ungdomstandplejen i Gladsaxe Kommune. I det andet afsnit beskrives de nuværende arbejdsgange og de forskellige fordele og ulemper ved den nuværende struktur diskuteres. Til sidst beskrives det økonomiske omfang af børne- og ungdomstandplejen. 2.2.1 Beskrivelse af Børne- og ungdomstandplejen Gladsaxe kommunale tandpleje er i sin nuværende form et resultat af en fusion fra 1974 af skoletandplejen og småbørnstandplejen. Skoletandplejen startede i 1952 og udviklede sig i takt med kommunens stærke befolkningsmæssige udvikling. Småbørnstandplejen startede i 1970. Man ønskede dengang at tilknytte en skoletandklinik til hver skole. Det betyder, at der i dag er 12 tandklinikker i Gladsaxe Kommune, beliggende på eller i umiddelbar nærhed af en skole. Den eneste skole, som ikke har egen klinik, er Søndergård skole. Børnene herfra behandles på den nærliggende tandklinik på Stengård skole. Der er i alt cirka 14.000 brugere af børne- og ungdomstandplejen, og der er ansat, hvad der svarer til 11,7 tandlægeårsværk, 1,0 tandplejerårsværk og 18,5 klinikassistentårsværk. Disse er fordelt på de forskellige klinikker, som vist i skemaet herunder. Personale, antal brugere og antal åbne timer per uge på de 12 klinikker i Gladsaxe Kommune: J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 Åbne timer per uge: Årsværk: Patienter per: I alt Med tandlægebemanding Antal Patienter Tandlæger Tand- plejere Klinikassistent Tandlæge/tandplejer 1 Klinikassistent Bagsværd 37,0 31,5 1.231 0,9 0,0 1,4 1.368 879 Buddinge 37,0 35,0 1.266 0,9 0,2 1,6 1.151 791 Egegård 37,0 28,0 1.142 0,8 0,2 1,6 1.142 714 Enghavegård 33,0 24,5 865 0,7 0,0 0,9 1.236 961 Gladsaxe 37,0 28,0 976 0,8 0,2 1,3 976 751 Høje Gladsaxe 30,0 28,0 1.573 1,2 0,2 2,0 1.124 787 Marielyst 30,0 28,0 889 0,8 0,0 1,2 1.111 741 Mørkhøj 28,0 24,5 820 0,7 0,0 1,2 1.171 683 Stengård 37,0 35,0 2.333 2,1 0,0 2,9 1.111 804 Søborg 37,0 31,5 849 0,8 0,0 1,2 1.061 708 Vadgård 30,0 28,0 1.069 0,8 0,0 1,2 1.336 891 Værebro 37,0 35,0 1.021 1,0 0,0 1,8 1.021 567 Kirurgi 7,5 7,0 0,2 0,0 0,2 Projektarbejde 0,2 I alt 14.034 11,7 1,0 18,5 1 I resten af rapporten vil tandlæger og tandplejere blive kaldt behandlere. 6
De mange små klinikker betyder, at personalet fysisk er meget spredt, og at der er få ansatte på hver klinik. Samtidigt er det nødvendigt, at der er en tandlæge på hver klinik i tilfælde af at der skal foretages en egentlig behandling. Det gælder desuden for omkring halvdelen af de dage, hvor klinikkerne er åbne og betjent af en tandlæge, at der kun er én klinikassistent til stede. Klinikassistenten skal både hjælpe tandlægen og betjene de øvrige klinikfunktioner. Hvad angår klinikkernes åbningstider gælder, at hver enkelt klinik kun har én ugentlig åbningstid efter kl. 15. Det er derfor kun i et begrænset omfang muligt at besøge kommunens tandklinikker uden for skolernes åbningstider. 2.2.2 Beskrivelse af arbejdsgange i Børne- og ungdomstandplejen De mange små enheder og den deraf følgende personalesammensætning betyder, at især tandlægerne udfører en række arbejdsopgaver, som med fordel kunne udføres af enten tandplejere eller klinikassistenter. For at give et indtryk heraf, er der i bilag 1 oplistet de forskellige arbejdsopgaver, som børne- og ungdomstandplejen i Gladsaxe Kommune udfører. Desuden er angivet hvilke personalegrupper, der udfører opgaverne i dag samt hvilke personalegrupper der alternativt ville kunne udføre de samme arbejdsopgaver, hvis man henholder sig til det inden for sundhedsområdet gældende LEON-princip 2 . F.eks. udfører tandlæger i dag helt eller delvist elektroniske bookinger, tandbørstninger inden undersøgelser og røntgenbilleder. Yderligere laver tandlægerne også forebyggende behandlinger som f.eks. tandrensning, afpudsning, hygiejnekontrol m.v. Af de nævnte opgaver, bør tandrensning udføres af tandplejere og de resterende opgaver af klinikassistenter. Journal skrives af den person, der har foretaget behandlingen (uanset faggruppe). At der er en række opgaver, der i dag varetages på et højere specialiseringsniveau end hvad der er nødvendigt, skyldes som sagt den nuværende struktur med 12 små tandklinikker, der alle har tandlægebetjening. Fordi klinikkerne er små og ikke i tilstrækkeligt omfang er betjent af repræsentanter fra alle tre personalegrupper, er det ikke muligt at etablere en arbejdsdeling, der sikrer at de forskellige arbejdsopgaver bliver løst på det mest hensigtsmæssige specialiseringsniveau. 2.2.3 Indkaldelse af børn til tandundersøgelse Hvad angår børnenes indkaldelse til besøg i tandplejen, så sker denne indkaldelse for alle førskolebørn med brev til forældrene, og forældrene kommer selv med børnene til klinikken. Den samme indkaldelsesprocedure gælder for børn i de yngste skolekasser, men her er det hvis forældrene ønsker det, muligt for børnene selv at gå fra klassen til tandklinikken. Langt de fleste børn følges dog stadig af forældrene. Det er forskelligt fra klinik til klinik hvordan indkaldelsen af de større børn foregår. Nogle klinikker sender fortsat brev til hjemmet, mens andre klinikker involverer skolen i indkaldelsen. Det er tandplejens vurdering, at den nuværende indkaldelsesprocedure ikke fungerer optimalt. Bl.a. er patienters udeblivelse fra de aftalte tider et væsentligt problem. 2 LEON-Princippet (Laveste Effektive OmkostningsNiveau) handler om at en behandling ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau end hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt. Det er et princip der er almindelig anvendt inden for sundhedsområdet. J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 7
Page 1 and 2: Analyse af Gladsaxe Kommunes børne
Page 3 and 4: 1. Indledning og resume I forbindel
Page 5: 2. Børne- og ungdomstandplejens nu
Page 9 and 10: 2.3.2 Ulemper ved den nuværende st
Page 11 and 12: Der tegner sig dog ikke noget entyd
Page 13 and 14: 3.2.2 Antal patienter per tandpleje
Page 15 and 16: sonalegrupper, bedst muligt læring
Page 17 and 18: ter forbundet hermed. Erfaringer me
Page 19 and 20: der en egenbetaling på 35 pct. Det
Page 21 and 22: 5.2 Anlægsudgifter i forbindelse m
Page 23 and 24: en række uhensigtsmæssigheder for
Page 25 and 26: 7. Tidsplan for anlægsarbejdet i f
Page 27 and 28: skeligheder med rekruttere nye velk
Page 29 and 30: Bilag 1: Typiske funktioner i den k
Page 31 and 32: Lokalbedøvelse x # Røntgen x x #
Page 33 and 34: Aftagelig protetisk behandling, nye

Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?