Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

More documents

Recommendations

Info

2.2.4 Børne- og ungdomstandplejen - Økonomiske forhold For at give et indtryk af tandplejens budgetmæssige omfang vises herunder budgettet for 2006 for det samlede tandplejeområde i Gladsaxe Kommune opdelt på de centrale konti. Budget for det samlede tandplejeområde 2006 (i 1.000 kr.) I 1.000 kr. Lønninger, inkl. pensioner og indtægter fra dagpengefond 21.328 Tandpleje for 0-18 årige hos privat praktiserende tandlæge 197 Ejendomsudgifter, vask og rengøring 505 Materialer til tandbehandling 831 Køb af tandtekniske ydelser 376 Inventar 617 EDB, telefon og kontorudgifter 283 Nødhjælpsbehandling og andre udgifter 208 Betaling til/fra kommuner -2 Brugerbetaling i omsorgstandplejen og lejeindtægter -288 I alt til tandplejeområdet 24.055 I skemaet her under, er det vist, hvor meget de forskellige typer af ansatte inden for børne- og ungdomstandplejen udgør og hvad et årsværk koster for de forskellige typer af ansatte. Børne- og ungetandplejens lønbudget inkl. pension. 2006-priser I kr. J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 Årsværk i dag: Udgift per årsværk Lønudgift i dag Andel af budget % Tandlæger 11,70 490.000 5.733.000 51,2 Tandplejere 1,00 280.000 280.000 2,5 Tandklinikassistenter 18,50 280.000 5.180.000 46,3 i alt 31,20 11.193.000 100 Det fremgår blandt andet, at en tandplejers og klinikassistents løn udgør ca. 57 pct. af en tandlæges løn og at der i øjeblikket er ansat et lille antal tandplejere i forhold til tandlæger. Forskellen på lønudgifter på 11,193 mio. kr. i dette skema og de 21,328 mio. kr. i det forrige skema, skyldes at sidst nævnte tal udover lønninger til personalet inden for børne- og ungdomstandplejen inkluderer pensioner til fratrådte medarbejdere, lønninger til personalet inden for omsorgstandplejen, tandreguleringsområdet, administrationen, flexjobs og rengøring. 2.3 Fordele og ulemper i den nuværende struktur i tandplejen I det følgende er fordele og ulemper ved den nuværende struktur i Gladsaxe Kommune beskrevet, som det vurderes af arbejdsgruppen. 2.3.1 Fordele ved den nuværende struktur I forhold til at mindske den tid børnene er fraværende fra undervisningen i forbindelse med tandundersøgelser og behandlinger, er det en fordel at hver skole har sin egen klinik. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at de fleste børn kun besøger tandklinikken én gang om året. For den enkelte elev har fravær fra undervisningen i forbindelse med tandpleje derfor et begrænset omfang. Den største fordel ved tandklinikker på hver skole er, at børnene ikke skal transporteres så langt for at komme på en tandklinik. 8
2.3.2 Ulemper ved den nuværende struktur I den nuværende struktur, hvor behandlerne og klinikassistenterne er spredt rundt på de 12 små klinikker, er arbejdet ofte tilrettelagt med én behandler, der arbejder sammen med en klinikassistent. En sådan arbejdstilrettelæggelse er ikke optimal fordi faggruppernes kompetencer ikke udnyttes fuldt ud. Specielt er det dårlig udnyttelse af ressourcerne at tandlæger står for alle undersøgelser og andre mindre behandlinger, som en tandplejer ville kunne udføre. Det forhold, at der typisk er én behandler og én klinikassistent på en klinik, giver i dagligdagen en række uhensigtsmæssige afbrydelser af behandlingsforløbene. Enhver afbrydelse af et behandlingsforløb er til gene for patient og behandler, og det er især problematisk når der behandles yngre børn, der kræver ro og opmærksomhed i hele forløbet. De mest kritiske afbrydelser af behandlingsforløbet er de steder, hvor både behandler og tandklinikassistent arbejder med handsker, da det oftest er nødvendigt at tage handskerne af for at betjene afbrydelser som telefonopkald eller personlige henvendelser på klinikken. Når behandlingen genoptages, skal der vaskes hænder igen og bruges nye handsker, da handskerne ikke kan genbruges. Dette er både dyrt i spildt arbejdstid som følge af ventetiden og en unødvendig fordyrelse af materialeforbruget. De små klinikker og deres personalesammensætningen gør, at tandklinikkerne er meget sårbare overfor sygdom hos personalet. Hvis én fra teamet er syg, må behandlingerne i mange tilfælde udskydes. Et andet problem med de nuværende små klinikenheder er, at det for de enkelte personalegrupper kun i et begrænset omfang er muligt at have et tæt dagligt samarbejde med kolleger. Dette medvirker til, at der i det daglige arbejde sættes en begrænsning bl.a. for mulighederne for kvalitetsudvikling med faglig fornyelse, faglig sparring med kolleger, kompetenceudvikling og vidensdeling. På tilsvarende vis gælder for det ansatte personale i de små enheder, at der kun i ringe grad kan tilbydes fleksible mødetidspunkter. Det opleves, at stillinger i små enheder som oftest bliver betragtet som mindre attraktive end tilsvarende stillinger i større enheder. Med en uændret struktur kan dette give et fremtidigt rekrutteringsproblem, især for tandlæger. Et yderligere problem i den nuværende tandpleje er, at det er vanskeligt at gennemføre praktikuddannelsesforløb for klinikassistenter og uddannelsesforløb for tandlæger. Tandlæger må ikke arbejde alene med patienten i det første år efter færdiggjort uddannelse fra Tandlægeskolen. Dette gør, at der i Gladsaxe Kommune i øjeblikket kun er tre steder, hvor en nyuddannet tandlæge kan arbejde, nemlig på Stengård tandklinik, Værebro tandklinik og delvist på Høje Gladsaxe tandklinik. Inden for en overskuelig fremtid sker der et generationsskifte blandt tandlægerne, og det vil med en struktur med mange små klinikker være vanskeligt at tilbyde ordentlige rammer for uddannelse af nyuddannede tandlæger. Dette kan ligeledes vanskeliggøre rekrutteringen af nye tandlæger frem over. De små og decentrale klinikker har som tidligere nævnt kun mulighed for et begrænset antal åbningsdage og åbningstider efter kl. 16. Det er derfor svært at tilbyde undersøgelsestidspunkter udenfor elevernes skoletid. De udstyrsmæssige forhold på de nuværende klinikker er ikke alle steder af optimal standard. Med de mange små klinikker er det alt for økonomisk krævende, at have tidssvarende udstyr på alle 12 klinikker. Dette gælder f.eks. digital røntgen og specialinstrumentarium til særlige behandlingsopgaver. Den overordnede konklusion er, at de personalemæssige, faglige og tekniske resurser ikke udnyttes optimalt i den nuværende struktur, og at patienterne derfor ikke tilbydes den optimale behandling. Der er god fornuft i at se på, om tandplejeopgaven kan løses i en anden fysisk J. nr. 00.01.00P05 Sag: 2006/0000311-080 9
Page 1 and 2: Analyse af Gladsaxe Kommunes børne
Page 3 and 4: 1. Indledning og resume I forbindel
Page 5 and 6: 2. Børne- og ungdomstandplejens nu
Page 7: De mange små klinikker betyder, at
Page 11 and 12: Der tegner sig dog ikke noget entyd
Page 13 and 14: 3.2.2 Antal patienter per tandpleje
Page 15 and 16: sonalegrupper, bedst muligt læring
Page 17 and 18: ter forbundet hermed. Erfaringer me
Page 19 and 20: der en egenbetaling på 35 pct. Det
Page 21 and 22: 5.2 Anlægsudgifter i forbindelse m
Page 23 and 24: en række uhensigtsmæssigheder for
Page 25 and 26: 7. Tidsplan for anlægsarbejdet i f
Page 27 and 28: skeligheder med rekruttere nye velk
Page 29 and 30: Bilag 1: Typiske funktioner i den k
Page 31 and 32: Lokalbedøvelse x # Røntgen x x #
Page 33 and 34: Aftagelig protetisk behandling, nye

Analyse af Gladsaxe Kommunes børne- og ungdomstandpleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?