samfundsfagsnyt - FALS

More documents

Recommendations

Info

den euroPæiske union og ulandene inden udgangen af 2007. Men det lykkedes kun at få forhandlet en enkelt aftale færdig inden fristen udløb. For de øvrige grupper af AVSlande indgik man derfor i stedet midlertidige aftaler, som skulle sikre, at AVS-landenes producenter ikke pludselig mistede adgangen til EU’s marked, fordi de skulle til at betale told. Siden da har forhandlingerne om at lave fuldgyldige aftaler imidlertid stået i stampe, og det er i dag uklart, hvornår forhandlingerne om disse ufærdige aftaler vil blive tilendebragt. Når talen er faldet på barrierer for udviklingslandenes salg af varer til blandt andet EU, har man traditionelt fokuseret på toldsatserne. Ikke mindst som følge af arbejdet i WTO-regi er toldsatserne efterhånden blevet nedbragt ganske betydeligt, således at de kun sjældent udgør den største forhindring for udviklingslandene. Det betyder imidlertid ikke, at udviklingslandenes varer nu har så godt som fri adgang til EU’s marked, for de gamle toldbarrierer er i vidt omfang blevet afløst af nye barrierer i form af skrappe produktkrav. Det bedste eksempel er formentlig EU’s strenge krav til fødevarer. Således har EU fastlagt meget omfattende krav, der skal sørge for, at alle fødevarer, der sælges til konsum i EU, er sikre. Disse krav er så omfattende, at selv store avancerede producenter i EU kan have svært ved at leve op til dem. For en lille producent i et udviklingsland vil kravene ofte udgøre en uoverstigelig barriere. Selv om formålet med kravene til fødevarernes sikkerhed ikke er at holde udviklingslandenes varer ude af EU’s marked, så vil det ofte være konsekvensen – og nedbringelsen af toldmuren vil da ikke gavne producenterne i udviklingslandene. Europa-Kommissionen er opmærksom på det problem, som det stigende antal produktkrav udgør for eksportørerne i udviklingslandene. Løsningen ligger blot ikke lige for. For det første er EU’s produktkrav ofte ganske velbegrundede – typisk er hensigten at beskytte den 32 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2011 europæiske forbruger mod større eller mindre risici. Og selv hvis EU-lovgiver vælger at lempe på produktkravene for herigennem at lette udviklingslandenes varers adgang til EU-markedet, er der en reel risiko for, at denne lempelse bliver opvejet af, at detailhandlen reagerer ved at indføre private standarder, der skal sikre, at forbrugerne fortsat føler sig trygge, når de eksempelvis køber fødevarer. udfordringer for fremtiden? Som anført ovenfor i denne artikel, er det nærliggende at anskue de ændringer, som er indtrådt i EU’s samarbejde med udviklingslandene, i lyset af de forandringer, som EU og verden i øvrigt har oplevet. Ikke mindst ophøret af den kolde krig må antages at have haft stor betydning. I disse år synes verden at gå fra en unipolar tilstand med USA som eneste supermagt og henimod en multipolar tilstand, hvor blandt andre Kina og Indien spiller stadig større roller. Denne forandring er ikke mindst tydelig i udviklingslandene i Asien, Latinamerika og Afrika. Særligt Kina har i mange udviklingslande overtaget EU’s tidligere rolle som primære samarbejdspartner. Dette svækker i høj grad EU’s forhandlingsposition – og det indebærer blandt andet, at EU får sværere ved at få udviklingslandene til at acceptere kravet om respekt for ”de europæiske værdier”. Også på andre områder står EU over for væsentlige udfordringer i relation til udviklingspolitikken. Således forventes det, at de igangværende klimaforandringer vil kunne få væsentlig negativ indvirkning på forholdene i en række udviklingslande – blandt andet således at fødevareproduktionen falder. Højere fødevarepriser er ikke nødvendigvis i sig selv et problem – men de voldsomme udsving i fødevarepriserne, som verden allerede har oplevet, udgør et væsentligt problem i udviklingslandene, hvor store dele af befolkningen har så lave
indkomster, at der ikke er plads til disse prisstigninger. I det omfang klimaforandringerne fører til egentlig fødevaremangel i visse udviklingslande, vil det naturligvis have væsentlige negative indvirkninger for befolkningerne dér. Et yderligere område, som i stigende omfang må forventes at få betydning for EU’s relationer til udviklingslandene, er migration. Når levevilkårene bliver tilstrækkeligt ringe, har mennesker til alle tider søgt mod bedre steder. I udviklingslandene foregår langt hovedparten af den euroPæiske union og ulandene denne migration internt i de enkelte lande – typisk fra land til by. Men en del af migranterne bevæger sig over landegrænserne, og en begrænset del af disse bevæger sig mod den rige verden. Således har USA oplevet indvandring fra syd igennem mange år, og det samme oplever EU i øjeblikket. Der synes ikke at være grund til at vente, at dette migrationspres vil stilne af inden for overskuelig fremtid – medmindre vi forbedrer levevilkårene i de udviklingslande, hvorfra migranterne kommer. <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2011 33
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt Tema: eu 183 » sep
Page 3 and 4: nyt fra bestyrelsen. så er vi i ga
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: I august er bedømmelsesvejledninge
Page 9 and 10: historie samfunDsfag Lotte schou og
Page 11 and 12: skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011
Page 13 and 14: vende hypoteser. Eleven kan selv tj
Page 15 and 16: eksamensopgave 2011 af laura korner
Page 17 and 18: ganisationer: præsidenten, Kongres
Page 19 and 20: Dansk Folkeparti. I skal i denne st
Page 21 and 22: kommentarer til besvarelsen af lass
Page 23 and 24: edre situationen). Endelig er der s
Page 25 and 26: den europæiske union og udviklings
Page 27 and 28: krav. Og AVS-landenes tidligere ens
Page 29 and 30: Danmark har traditionelt været sæ
Page 31: densmarkedspriserne. For at holde E
Page 35 and 36: erne vedr. prisstabilitet, rentesat
Page 37 and 38: Trin 1): Vælg indhold For at vælg
Page 39 and 40: FÅ STYR PÅ EU Klæd dine elever p
Page 41 and 42: dels, at der er mere vold i de mest
Page 43 and 44: elever prøver kræfter med rollen
Page 45 and 46: generalforsamlingskursus 2011 for s
Page 47 and 48: Europa på vEj EUropa på vej rette
Page 49 and 50: anmeldelser gregers friisberg Polit
Page 51 and 52: i den praktiske undervisning. Med d
Page 53 and 54: liver uoverskuelig på trods af en
Page 55 and 56: sition han har bevæget sig delvist
Page 57 and 58: Bøger til anmeldelse anmeldelser n
Page 59 and 60: Temadage om konspirationsteorier Hi
Page 61 and 62: Bestyrelsen formand, fondsrepræsen
Page 63 and 64: Når Gud bliver nationalist - civil

samfundsfagsnyt - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?