samfundsfagsnyt - FALS

More documents

Recommendations

Info

anmeldelser over Althusser til Laclau og Mouffe uden jeg præcist kan sige, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dem. Zizek har dog et lidt andet syn på, hvordan vi skal forstå ideologikritikken og det vil jeg komme ind på nedenfor. Baggrunden for Zizeks skriverier er primært Hegel og Lacan. Eller nærmere bestemt så læser han Hegel med lacanske briller og Hegel blev formidlet til Lacan via Kojeve i 1930erne. Men han inddrager meget mere end det. Bogen er svært tilgængelig! Muligvis er det sommervarmen, der spiller mig et puds, men når man googler andre anmeldelser på bogen, dukker der ikke mange op. De få der dukker op, hæfter sig alle ved, at det er en vanskelig bog og derfor ikke en bog, der er oplagt at bruge i gymnasiesammenhæng. Faktisk følger den ikke det traditionelt akademiske stringent argumenterende mønster, men benytter i stedet en zig zag argumentation, som er ret krævende læsning. Lidt her, lidt der og så lidt frem for så at gå tilbage. Kort fortalt leverer Zizek en psykoanalytisk (eller lacaniansk) forståelse af det moderne samfund. Som vi skal se i eksemplet med jøden nedenfor, så bruger forskellige ideologiske systemer et fixpunkt, et sammenknytningspunkt, der har som funktion at dække over, at samfundet (det liberale, det totalitære etc.) ikke hænger sammen. Det drejer sig derfor om ideologikritisk at afdække dette punkt. Bogen er bygget op i tre dele. Første del hedder ”Symptomet”, 54 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2011 anden del ”Den andens mangel” og den sidste hedder ”Subjektet”. Det synes som om Zizek kommer frem til mange ting. Og ja, man er velkommen til at give sig i kast med at opsummere de tre dele. Det er ikke let. Jeg vil opholde mig ved det vigtigste, hvilket er hans bidrag til ideologikritikken og hvilket også er hovedærindet i bogen. Hvor man traditionelt ser ideologi som noget uden for subjektet, placerer Zizek på en måde ideologien i subjektet. Ideologien reproduceres i subjektet ved at det handler efter det. Fx er vi af den opfattelse, at det liberalt demokratiske samfund er løsningen på verdens problemer. Vi begynder alle at handle efter denne opfattelse og vupti, så bliver dette ”sandheden” for os. Ideologien leverer så at sige et svar for os, et univers, der dækker over de mangler eller, med Laclaus og Mouffes begreb, antagonismer, der gør et sammenhængende samfund umuligt. Vi kan ikke forestille os andet og forestiller vi os andet, så kan vi kun komme i tanke om totalitære samfund. Vi overser til gengæld alle de sprækker, der er i samfundet, som viser at det liberale samfund heller ikke hænger sammen og er løsningen. Man skal, vist nok med Zizeks ord fra en artikel, forvente noget mere. Zizek afdækker ideologi i bred forstand (den marxistiske forståelse tilsat Lacan) som ”ikke blot falsk bevidsthed… Det er snarere selve denne virkelighed i sig selv, der allerede i udgangspunktet er ’ideologisk’ – ’ideologi’ er en social virkelighed, som i selve sin eksistens indebæ- rer sine deltageres ikke-viden om dens essens”. Ideologi er en fantasikonstruktion, der er med til at understøtte vores realitet. Dvs. vi skal ikke kun se ideologi som det politiske, men forstå ideologi i bred forstand. Vi ved godt det ikke er sandt, men vi handler som om det er sandt. Vi ved godt vi ikke er frie, men vi handler som om vi er det, osv.. Som det beskrives, så er det underlige ved ”Kejserens nye klæder” ikke at drengen ser, at kejseren ikke har tøj på, nej det er at de andre mennesker ikke ser det, eller at de ikke vil se det. Zizeks ideologikritik kan eksemplificeres gennem demokratiets modsætning, nemlig totalitarismen. Den holdes sammen af nogle sammensyede punkter, der skal dække eller skjule de mangler den har. Fx bruger nazismen jøden som symptom på det usammenhængende nazistiske ideologiske system. Zizek skriver ”Den antisemitiske forestilling om Jøden har intet med jøder at gøre. Jøden som ideologisk figur er blot en metode til sammensyning af vores eget usammenhængende ideologiske system”. Jøden, eller forestillingen om jøden, er det ideologiske objekt, der får den nazistiske totalitarisme til at hænge sammen. Forklaringen på, hvorfor samfundet ikke hænger sammen, giver nazisterne således vha. forestillingen om jøden. En hurtig analogi. Muligvis kan vi forklare staten som de liberales ideologiske objekt, altså forklaringen på hvorfor vi ikke er så frie, som vi burde være. Zizek var i 1980erne tilhænger af det vestlige demokrati, en po-
sition han har bevæget sig delvist væk fra. En sjov pointe fra bogen omkring demokrati er følgende: Demokrati uden korruption, manipulation m.m. er ikke-demokrati. At der er mulighed for fx korruption gør det til demokrati. Er der ikke mulighed for korruption, vil vi nødvendigvis være nødsaget til at ”verificere” kandidaterne på forhånd. Vi får dermed organiseret demokrati, hvor valghandlingerne har fundet sted på forhånd. Organiseret demokrati ser vi også rundt om i verden, men de samfund kalder vi ”demokratier på vej”. Zizeks metode er mangesidig. Han er ikke klar i mælet. I stedet tager han os med en tur ud i en tankestrøm, en række argumenter, han pludselig vender om og krydrer med vittigheder, referencer til populærkultur, lacanske begreber etc. Zizeks beviser indledes ofte med ”Selvfølgelig er det sådan…” eller ”Det er klart at…”. Og pludselig ser man tingene fra et andet perspektiv. Når han skriver, er det som en række associationer efter hinanden og det gør det ret svært at følge ham. Det er ikke en stringent argumenteret og opbygget bog, vi har med at gøre. Det er både en fascinerende men også frustrerende tekst. Det gode er, at man tvinges til at genoverveje ens forståelse af verden. Er denne verden nu den bedst mulige, eller er der alternativer til den liberale demokratiske løsning, men som vi endnu ikke har tænkt. Hvis man er til youtubepædagogik er Zizek et godt bekendtskab. Der ligger masser af optagelser med ham på youtube og man vil her kunne hente inspiration til at give sig i kast med uventede emner og se tingene fra et andet perspektiv. Hvem ville fx have overvejet at tage eleverne med på en losseplads? Kan man overhovedet bruge det til noget i samfundsfag? Ja, naturligvis kan man det. En losseplads siger vel mere om det moderne samfund, end en zombie- anmeldelser institution som Folketinget gør. Men Ideologiens sublime objekt er nok ikke lige stedet at starte, så den kan jeg ikke anbefale at man anskaffer sig. Som en introduktion til Zizek kan man bruge en artikel fra den udmærkede Klassisk og moderne samfundsteori. Men brug gerne Zizeks kommentarer til de ting, der sker omkring os. Benny Rene Bak Larsen, Brønderslev Gymnasium <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2011 55
Page 1 and 2:
samfundsfagsnyt Tema: eu 183 » sep
Page 3 and 4: nyt fra bestyrelsen. så er vi i ga
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: I august er bedømmelsesvejledninge
Page 9 and 10: historie samfunDsfag Lotte schou og
Page 11 and 12: skrifTlig PrØVe i samfundsfag 2011
Page 13 and 14: vende hypoteser. Eleven kan selv tj
Page 15 and 16: eksamensopgave 2011 af laura korner
Page 17 and 18: ganisationer: præsidenten, Kongres
Page 19 and 20: Dansk Folkeparti. I skal i denne st
Page 21 and 22: kommentarer til besvarelsen af lass
Page 23 and 24: edre situationen). Endelig er der s
Page 25 and 26: den europæiske union og udviklings
Page 27 and 28: krav. Og AVS-landenes tidligere ens
Page 29 and 30: Danmark har traditionelt været sæ
Page 31 and 32: densmarkedspriserne. For at holde E
Page 33 and 34: indkomster, at der ikke er plads ti
Page 35 and 36: erne vedr. prisstabilitet, rentesat
Page 37 and 38: Trin 1): Vælg indhold For at vælg
Page 39 and 40: FÅ STYR PÅ EU Klæd dine elever p
Page 41 and 42: dels, at der er mere vold i de mest
Page 43 and 44: elever prøver kræfter med rollen
Page 45 and 46: generalforsamlingskursus 2011 for s
Page 47 and 48: Europa på vEj EUropa på vej rette
Page 49 and 50: anmeldelser gregers friisberg Polit
Page 51 and 52: i den praktiske undervisning. Med d
Page 53: liver uoverskuelig på trods af en
Page 57 and 58: Bøger til anmeldelse anmeldelser n
Page 59 and 60: Temadage om konspirationsteorier Hi
Page 61 and 62: Bestyrelsen formand, fondsrepræsen
Page 63 and 64: Når Gud bliver nationalist - civil
show all

samfundsfagsnyt - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?