samfundsfagsnyt - FALS

dels, at der er mere vold i de mest ulige lande –
ikke alene på grund af øget berigelseskriminalitet,
men også fordi vold bliver udløst af spørgsmål
om respekt, tab af ansigt og ydmygelse. En
afmagtsfølelse som bl.a. kan blive udløst ved at
blive placeret på nederste trin i det sociale hierarki.
Betydning af stærke hierarkier træder
tydeligt frem i en undersøgelse fra Verdensbanken
om Indiske børns klassebevidsthed. Når
børn fra højere og lavere kaster i Indiens landområder
ikke var orienteret om deres respektive
kaster, så var de langt bedre i stand til - i
fællesskab - at løse de opgaver som de blev stillet
overfor i forhold til de situationer, hvor de
modsat blev bevidstgjort om det hierarki, som
deres kaster underlagde dem.
Et andet bud på disse afledte effekter handler
om svækket tillid. I de mest ulige af de 50
stater i USA, føler 35-40 procent af befolkningen,
at de ikke kan stole på andre. Mens det til
sammenligning kun var 10 procent af amerikanerne,
der oplever samme mistillid i de mest
lige stater. Så også indenfor USA’s egne grænser
gør uligheden sig i den grad gældende.
Et sidste og måske mere overraskende og
mindre overbevisende bud på disse afledte
effekter kunne være bekæmpelsen af de globale
klimaforandringer, som statistiske set også har
bedre vilkår i lande med lige indkomstmuligheder.
Mere lige lande giver mere i udviklingsbistand,
de genbruger en større del af deres
affald, og de scorer højere på Global Peace
Index.
Der er således mange gode grunde til at sikre
at et samfunds uligheder ikke er alt for voldsomme.
den danske tillid og model er truet
Danmark bliver i både nationale og internationale
undersøgelser fremhævet, som det land i
verden med størst social tillid. Dette resultat er i
høj grad en konsekvens af vores universelle velfærdsmodel,
som minimerer indkomstforskelle
og fremmer social mobilitet. Men spørgsmålet
er om vi kan blive ved med at bevare denne
position fremover? Politiske initiativer som
lavere topskat, en lavere starthjælp og strammere
kontanthjælpsloft skærper det sociale hierarki
og øger uligheden i Danmark.
Gini-koefficienten som repræsentere det
matematiske mål for indkomstuligheden i et
samfund har peget den forkerte vej siden 1994,
hvor også den daværende SR-regering bekræftede,
at de heller ikke havde formået at reducere
den stigende ulighed. Hvis Danmark fortsætter
den nuværende udvikling, så kan den roste
danske tillid smuldre og tilstande i lande som
vi normalt ikke sammenligner os med, kan
opstå.
Konklusionen er derfor at uligheden rammer
os alle sammen, hvorfor det politiske
spørgsmål er hvad en kommende regering vil
stille op for at bryde den stigende ulighed, forøge
den enkeltes livsmuligheder og skabe den
fornødne tryghed til gavn for både rig og fattig.
samfundsfagsnyt september 2011
41